Kendte

Kendte kommer Kim Kardashian West til undsætning efter røveri: - Vær søde at holde mund

Twitter koger med morsomheder oven på røveriet mod Kim Kardashian mandag, men nu kommer flere kendte realitystjernen til undsætning på sociale medier.

- Jeg er overrasket over, at Kim Kardashian West ikke snapchattede hele situationen, skriver twitter-brugeren Nick Parker.

Hans kommentar er langt fra den eneste, der laver grin med, at Kim Kardashian West mandag morgen blev udsat for en voldsomt røveri.

Franske myndigheder har ifølge CNN udtalt, at Kim Kardashian West blev bundet og låst inde på badeværelset, mens maskerede mænd stjal to mobiltelefoner og smykker til en værdi af flere millioner dollars.  

Gør grin med røveri

Reality-kendis, Spencer Pratt, har udgivet 18 tweets om røveriet, hvoraf de fleste forsøger at gøre situationen morsom.

- Jeg vil altid huske, hvor jeg drak, da Kim Kardashian blev røvet, skriver han blandt andet i et tweet, og fortsætter:

- BREAKING: Taylor Swift er ikke en af de mistænkte, skriver han og henviser til den fejde som Kanye West og Kim Kardashian West har haft med sangerinden.

Nogle ting er ikke sjovt

Men mange andre Twitter-brugere gider ikke at høre på jokes om situationen. Blandt andet kommer flere kendte Kim Kardashian 'til undsætning' på det sociale medie.

- Nogle ting er ikke sjovt. Jeg kan se, at I prøver, men det er det bare ikke, skriver den amerikanske model Christine Teigen, der er veninder med Kim Kardashian, på Twitter, og hun bliver bakket op af talkshow-værten James Corden:

- Folk, der joker om Kim Kardasian i aften, gør klogt i at huske, at hun er en mor, datter, hustru og ven. Vær søde at holde mund, skriver han på sin Twitterprofil.

Truet med pistol

Røveriet fandt sted tidligt mandag morgen, men derudover er kun få oplysninger blevet bekræftet.

Kim Kardashian West har ikke selv kommenteret hændelsen, men en talsperson for den 35-årige kendis siger, at realitystjernen ikke er kommet fysisk til skade under overfaldet:

- Kim Kardashian West er blevet truet med pistol sit hotelværelse i Paris af to maskerede mænd klædt ud som politibetjente. Hun er voldsomt rystet men uskadt, udtaler talsperson Ina Treciokas til CNN.