Skuespillerparret Brad Pitt og Angelina Jolie skal skilles.
Brad Pitt og Angelina Jolie skal efter to års ægteskab skilles.
Det bekræfter Angelina Jolies advokat, ifølge Reuters, i en pressemeddelse.
Angelina Jolie vil ikke kommentere skilsmissen og anmoder om, at familien får privatliv på dette tidspunkt.
Robert Offer, Angelina Jolies advokat
Parret mødte hinanden under indspilningen til filmen 'Mr. and Mrs. Smith' i 2004, hvor Brad Pitt stadig var gift med 'Friends'-skuespilleren Jennifer Aniston.
Det populære par Jennifer Aniston og Brad Pitt blev efterfølgende skilt. Lige siden har Brad Pitt og Angelina Jolie haft kaldenavnet 'Brangelina'.
- Denne beslutning blev truffet for familiens sundhed. Angelina Jolie vil ikke kommentere skilsmissen og anmoder om, at familien får privatliv på dette tidspunkt, siger advokat Robert Offer i pressemeddelsen.
Ifølge mediet TMZ er årsagen til skilsmissen, at Angelina Jolie ikke er enig i den måde, som Brad Pitt interagerer med parrets børn parrets børn. Hun har bedt om fælles forældremyndighed, men at børnene bor hos hende.
Angelina Jolie tog et adopteret barn med ind i ægteskabet, hvorefter parret adopterede to yderligere børn. Sammen har parret yderligere tre biologiske børn.
Angelina Jolie og Brad Pitt under premieren til 'Mr. and Mrs. Smith' i Los Angeles. Foto: FRED PROUSER / Scanpix Denmark
Parret møder hinanden under optagelserne til filmen 'Mr. and Mrs. Smith'. Her rygtes det, at de har en affære, selvom Brad Pitt er gift med skuespillerinden Jennifer Aniston.
2005
Brad Pitt og Jennifer Aniston i 2004, året inden de blev skilt. Foto: KEVIN WINTER / Scanpix Denmark
Det bliver officielt, at Brad Pitt og Jennifer Aniston skal skilles. Skilsmissen går endeligt igennem den 2. oktober samme år.
April
Rygterne om Angelina Jolie og Brad Pitts forhold blusser op, da parret fotograferes sammen med Angelina Jolies søn Maddox på en strand i Kenya.
Brad Pitt bærer Zahara Marley Jolie-Pitt i 2005. Foto: YOSHIKAZU TSUNO / Scanpix Danmark
I juli bliver Brad Pitt fotograferet i lufthavnen med Zahara Marley Jolie-Pitt. Et barn fra Kenya, som Angelina Jolie netop har adopteret.
2006
Brad Pitt bliver adoptivfar til Angelina Jolies to adopterede børn Maddox og Zahara.
Parret i 2007, hvor Angelina Jolie er gravid med parrets første barn. Foto: EMMANUEL DUNAND / Scanpix Denmark
Parret får deres første biologiske barn, Shiloh Nouvel Jolie-Pitt.
2007
Pax Thien Jolie-Pitt med sin familie. Pax bærer den lilla bamse. Foto: KIMIMASA MAYAMA / Scanpix Denmark
Parret adopterer Pax Thien Jolie-Pitt.
2008
Angelina Jolie, da hun er gravid med tvillinger. Foto: VALERY HACHE / Scanpix Denmark
Angelina Jolie føder tvillinger, drengen Knox Leon og pigen Vivienne Marcheline, i Frankring. Parret har nu i alt seks børn.
2012
Parret i 2012, hvor de blev forlovede. Foto: POOL / Scanpix Denmark
Angelina Jolie og Brad Pitt annoncerer, at de er forlovede.
2014
Ved en privat ceremoni i Frankrig bliver parret gift.