Vild med dans

Grünewald klar til 'Vild med dans': Nu vejer jeg ikke længere en færge

Efter fem måneders barsel er Sarah Grünewald tilbage i "arbejdskjolen" - og hun er helt klar til premieren på 'Vild med dans'.

Der var kram og kindkys til hele 'Vild med dans'-holdet, da værterne Sarah Grünewald og Claus Elming for nylig havde første arbejdsdag på den kommende sæson af danseprogrammet, der har premiere den 9. september.

Se med her på tv2.dk onsdag den 24. august i tidsrummet 15-17, når vi sender live fra 'Vild med dans'-pressemødet i Tivoli i København.

Dagen stod på trailer-optagelse, pressefotografering og interviews - og naturligvis at hilse på de 24 dansere og hele produktionen bag 'Vild med dans'. Noget, som Sarah Grünewald, der i år er vært for fjerde gang, længe har set frem til:

- Vi er meget klar. Man går jo faktisk, fra det slutter i slutningen af november, og glæder sig til den her dag, hvor vi mødes igen allesammen. Man kan mærke, at nu er det altså nu, og det er virkelig rart, sagde Sarah Grünewald til TV 2.

Kombination af glæde og total angst

At den første dag på en ny sæson af 'Vild med dans' er noget ganske særligt, kan også Claus Elming skrive under på. Han er nemlig vært på programmet for 11. gang.

- Det her er jo den første form for eufori, vi oplever. Man kan mærke, at de for det første lige skal lære hinanden at kende. Man kan godt mærke, at nogen allerede har fundet ind i det, og så er der nogen, som måske lige har nogle ting, de skal smide over bord, inden de giver sig 100 procent. Der er noget kemi, der lige skal falde på plads. Der er den her vidunderlige kombination af glæde, nervøsitet, spændthed og total angst, lød det fra Claus Elming.

Siden sidste 'Vild med dans'-sæson er Sarah Grünewald blevet mor til Luis, som hun fødte i marts. Ham kommer Sarah Grünewalds mand, Rasmus Backhaus, til at passe, mens mor er skærmen nogle timer hver fredag i efteråret.

- Nu vejer jeg ikke længere en færge, og kjolerne bliver syet på almindelig vis igen (...) Det er meget syret at komme ud af den her babyboble, jeg har været i, sagde Sarah Grünewald.

Se med her på tv2.dk onsdag den 24. august i tidsrummet 15-17, når vi sender live fra 'Vild med dans'-pressemødet i Tivoli i København.