Rio 2016

Nettet elsker denne bueskytte: Kan du se, hvilken superstjerne han ligner?

Den amerikanske bueskytte og OL-sølvvinder Brady Ellison oplever i disse dage stor opmærksomhed på de sociale medier. Men ikke på grund af sin sport.

Jo, det var bestemt flot, da bueskytten Brady Ellison sammen med holdkammeraterne Zach Garrett og Jake Kaminski i weekenden sikrede USA en sølvmedalje i herrenes holdkonkurrence i bueskydning. En medalje, han i øvrigt også vandt ved OL i London i 2012.

Men det er nu ikke hans fine præstation på skydebanen, der er skyld i, at den 27-årige amerikanker med kælenavnet "The Prospector" pludselig er blevet en stjerne på de sociale medier.

Det er derimod hans udseende.

For prøv lige at trække i pilen på billedet herunder og se, hvilken superstjerne der så kommer frem....

Brady Ellison
Leonardo DiCaprio

Yep, det er såmænd skuespilleren og Oscar-vinderen Leonardo DiCaprio.

Og det er altså den 41-årige superstjerne, der for tiden danner par med den danske model Nina Agdal, som adskillige på de sociale medier mener ligner den amerikanske bueskytte på en prik. 

Eksempelvis skriver Tom McKenna på Twitter:

- Leo tager sig en pause fra skuespillet for at deltage i bueskydning ved OL i Rio.

- Brady Ellison fra USA's bueskytte-hold er helt sikkert Leo, skriver Jake Wilsonn.

På vej mod endnu en medalje

Hverken Brady Ellison eller Leonardo DiCaprio har kommenteret på ligheden, men det er nu heller ikke første gang, at 'The Revenant'-skuespilleren kan se en lookalike af sig selv på nettet. Tidligere er blandt andet både en russer og en svensker blevet sammenlignet med DiCaprio.

Brady Ellison har da også rigeligt andet at tænke på. Han er nemlig i fuld gang med at dyste i den individuelle række i bueskydning. Her har han foreløbig skudt sig vej til ottendelsfinalerne.

Den amerikanske bueskytte er langt fra den eneste atlet, der hitter på de sociale medier. Se et udvalg af andre atleter, der har fået masser af opmærksomhed i videoerne herunder.

Den colombianske vægtløfter Óscar Figueroa lader følelserne få frit løb, da han sikrer sig en guldmedalje.

Den brasilianske rugbyspiller Isabelle Cerullo bliver overrasket af sin kærste, som frier til hende midt på banen. 

Den kinesiske kinesiske bokser Luy Bin jubler, da han tror, han har vundet kampen over sin modstander, men...

{"metadata":{"discipline":{"uri":"boksning","label":"Boksning"},"danes":"0","published":1470668831562}}