Hollywoodstjerne starter eget stripshow i Las Vegas

16x9
Channing Tatum starter et mandestripensemble i Las Vegas. Foto: PHIL MCCARTEN / Scanpix Denmark

Channing Tatum tager succesen fra sine Magic Mike-film til de skrå brædder. Nu vil han revolutionere mandestrip-verdenen.

En gruppe veltrænede og velolierede mænd i bar overkrop, der leger med hundehvalpe. Sådan præsenterer hollywoodstjernen Channing Tatum sit nye showbiz-eventyr. Han har netop offentliggjort, at han og gruppe andre herrestrippere fra marts næste år vil smide tøjet på Hard Rock Hotel i Las Vegas.

Det sker som en fortsættelse på de to Magic Mike-film med Tatum i hovedrollen, som handler om gruppe mandestrippere - og som i øvrigt er inspireret af Tatums eget liv, før han slog igennem som skuespiller i film som The Hateful Eight, Dear John og flere G.I. Joe-film.

- Jeg tænkte, hvad er det næste for Magic Mike? 2D? Det har vi gjort to gange. 3D? Det har ikke været sejt siden Avater. Virtuel Reality? (...) Hvad nu, hvis du fjerner ordet Virtual? Magic Mike Reality! siger han i en video på Facebook, hvor han annoncerer showet.

Magic Mike Live

Shirtless men and puppies are only the beginning. In March 2017, Magic Mike Live is coming to Hard Rock Hotel and Casino Las Vegas. Sign up for updates and tell us everything! S/O to Cosmopolitan!

Posted by Magic Mike Live on Wednesday, May 4, 2016

Vil revolutionere mandestrip

Ifølge Channing Tatum bliver showet ikke som noget andet mandestrip, der er set før, blandt andet fordi at tilskuerne i høj grad er med til at bestemme, hvad der sker på scenen.

- Det er tid til at revolutionere og forandre noget, der er gammelt. Det har virket så godt så længe, men tiderne skifter, så vi må gøre noget anderledes, have det sjovt på nye måder og starte en samtale, i stedet for bare at være nogle mænd, der fortæller jer, hvad I burde synes er sexet, siger Channing Tatum i en video på Facebook.

I've got a big announcement for the #MagicMike fans... http://magicmikelivelasvegas.com

Posted by Channing Tatum on Wednesday, May 4, 2016

Channing Tatum startede som stripper, efter han droppede ud af universitetet. Siden fik han job som danser i Ricky Martins musikvideo til sangen 'She Bangs'. Det førte til en modelkarriere for mærker som Armani og Abercrombie & Fitch, hvilket senere gav ham mulighed for at prøve kræfter med skuespil.

Du kan se Magic Mike på søndag 8. maj klokken 21 på TV 2