Serieland

Top 3: De klammeste familiefædre i tv-serier

Serieland taler genoplivningen af Hænderne Fulde - og derfor virkede det nærliggende at lave en top tre over klamme familiefædre på tv.

Familieserier af den slags, hvor familiesammenhold er kombineret med en stærk morale, var i ret høj kurs i i 80'erne og 90'erne. 

Og når man spiller en bestemt karakter - for eksempel en familiefar - over en lang årrække, er serieimage alt. Derfor kan det have katastrofale konsekvenser, når en skuespiller træder ved siden af privat og mudrer sit højhellige familiefar-image til. Så ser man pludselig familien og serien med helt andre øjne.

Det er kort fortalt det, der er sket, for de tre personer i 'Serielands' top tre over klamme familiefædre i tv-serier.

Se med i klippet herover, hvor Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg giver dig svar på, hvorfor en af ugens aktuelle skuespillere fra tv-serien 'Hænderne Fulde', Bob Saget, hører med på den liste.

Netflix har nemlig valgt at genoplive den serie under navnet 'Hænderne endnu mere fulde', og her følger vi igen hele familien Tanner minus familiens yngste Michelle, der har fuld gang i en karriere som designer.

Frederik og Casper anmelder 'Hænderne endnu mere fulde' i det helt nye afsnit af Serieland på TV 2 PLAY, hvor de får besøg af komiker Martin Høgsted. Her kan du også finde alle de forrige afsnit af programmet.

Top 3 over klamme familiefædre i tv-serier

  1. Cliff Huxtable/Bill Cosby

    Op gennem 80'erne og 90'erne var 'The Cosby Show' vanvittig populær - også blandt det hvide USA - selvom den handlede om en afroamerikansk middelklassefamilie. Og det skydtes især skuespilleren Bill Cosby, der var både sød og sjov som familiefaderen Cliff Huxtable.

    Det billede ændrer sig radikalt omkring årtusindeskiftet, da han bliver anklaget for det første af uendeligt mange seksuelle overfald på kvinder.  

  2. Stephen Collins/ Eric Camden

    For den lidt yngre generation var det familien Camden, der fungerede som reservefamilien på tv. I serien 'I den 7. himmel' eller '7th Heaven', som den hed i USA, fulgte man familien Camden, der bestod af præsten Eric Camden, hans kone og deres syv børn. 

    Serien havde en meget kristen undertone, som følge af familiefaderens hverv som præst, hvorfor det kom som et chok, da skuespilleren Stephen Collins i 2014 måtte tilstå, at han flere gange havde haft sex med mindreårige piger.

  3. Danny Tanner/Bob Saget

    Sammenlignet med de forrige familiefædre på listen har Bob Saget kun begået den synd at være komiker med lidt for stor forkærlighed for perverse jokes. Se klippet herover - og du vil hurtigt forstå, hvad der menes.

    Op gennem 90'erne spillede han som bekendt familiefaderen Danny Tanner i 'Hænderne Fulde'. En meget lidt pervers familiefar, hvorfor han beskidte mund får det billede til at krakelere. Bob Saget var dog også kendt for sin værtsrolle i 'Americas Funniest Homevideoes', hvor han ligeledes kørte en rimelig uskyldig linje.