Kendte

Denne gang slipper han ikke: Bill Cosby skal for retten

Retten i Pennsylvania har besluttet, at der er nok beviser i sagen mod Bill Cosby. Derfor skal komikeren endelig for en domstol.

Det var en kamp mod tiden for den amerikanske anklager i Pennsylvania Kevin Steele, da han skulle samle nok beviser til at retsforfølge komikeren Bill Cosby for et seksuelt overgreb, der angiveligt skulle være fundet sted i staten tilbage i 2004.

Kort før tidsfristen for overfaldet udløb, fik Kevin Steele indgivet en anklage til retten i Pennsylvania. Efterfølgende har Bill Cosbys advokater forsøgt at få sagen afvist. De mente, at Kevin Steeles forgænger, havde lovet Bill Cosby, at han ikke ville blive retsforfulgt.

Men det lykkedes ikke for Bill Cosbys hær af advokater. Og nu har retten i Pennsylvania bestemt, at der er nok beviser i sagen mod Bill Cosby til at starte en retssag mod den 78-årige komiker. Hvis han bliver dømt, kan han se frem mod en straf på 10 år. 

Kvinden, som Bill Cosby angiveligt skulle have forgrebet sig på i 2004, arbejdede på Temple University. Her mødte hun Bill Cosby. Han tilbød at være hendes mentor, og under et besøg i hans hjem i Pennsylvania gav han hende nogle piller. Pillerne, skulle han have sagt til hende, ville hjælpe på hendes nervøsitet. Efterfølgende befamlede og forgreb Cosby sig på hende. 

Vil bruge beviser fra civil retssag

Anklager Kevin Steele vil bruge beviser fra den civile retssag, som fandt sted i 2005, hvor den forulempede kvinde lagde sag an mod Bill Cosby. Her endte de to parter med at indgå et forlig, hvor den forulempede kvinde fik et ukendt beløb i erstatning.

Under den civile retssag vidnede Bill Cosby om, at han før havde givet kvinder piller med intentionen om at have sex med dem. Dette vidneudsagn blev alment kendt, og det var med til at stadfæste offentlighedens mistro den den ikoniske komiker. 

Det er dette vidneudsagn fra 2005, som anklageren Kevin Steele vil bruge i den offentlige retssag mod Bill Cosby. 

Massive anklager fra flere kvinder

Den kvinde, der blev forulempet tilbage i 2004, er langt fra den eneste kvinde, der har anklaget Bill Cosby for seksuelle krænkelser. Faktisk er et skræmmende antal af kvinder stået frem for at fortælle deres historie om dengang, Bill Cosby angiveligt forgreb sig på dem. 

Bill Cosby er aldrig blevet dømt for overgrebene, som ifølge kvinderne er fundet sted. Men det kan ske med denne retssag i Pennsylvania. 

Vi har samlet alle kvindernes historier. Læs dem nedenunder. 

Kvinderne

Charlotte Fox

Charlotte Fox

Charlotte Fox mødte Bill Cosby i midten af 70'erne, da hun arbejdede på settet for filmen 'Uptown Saturday Night', som Cosby spillede med i. I den forbindelse inviterede han hende til en fest i 'Playboy Mansion', hvor hun næsten ingenting husker.

- Jeg husker knap nok, at jeg kom tilbage fra badeværelset. 

- Det næste jeg husker er, at jeg er en form for vågen i en seng uden noget tøj på, og der stod Mr. Cosby i en badekåbe for enden af sengen, sagde Charlotte Fox under en pressemeddelse i august 2014.

Foto: Foto: Scanpix

'Elisabeth'

'Elisabeth'

En kvinde, som omtaler sig selv som 'Elisabeth' mødte Cosby, da hun var en 20-årig stewardesse i 1976. 

Under en middag med Cosby i Japan fik hun et glas sake af komikeren. Herefter faldt hun i en form for 'trancetilstand', og endte på Cosbys hotelværelse, hvor hun blev tvunget til seksuelle handlinger. 

- Alt jeg ved er, at det var noget af det mest frygtindgydende, der kunne ske for en uskyldig, ung kvinde, sagde 'Elisabeth' til en pressekonference.

Foto: Foto: Scanpix

Judy Huth

Judy Huth

Da Judy Huth var blot 15 år gammel mødte hun Bill Cosby på et set, hvorefter han inviterede hende og hendes veninde til en fest i 'Playboy Mansion'.

Efter en tur på toilettet sad Cosby og ventede på hende og tvang hende til seksuelt samvær. Judy Huths sag er kommet for retten i Los Angeles, som skal afgøre, om Bill Cosby skal dømmes for sex med en mindreårig. 

Foto: Foto: Anthony McCartney/Polfoto

Michelle Hurd

Michelle Hurd

Skuespiller Michelle Hurd er hovedsageligt kendt fra tv-serien 'Law&Order: Special Victims Unit'. Hun oplevede Bill Cosby som meget upassende, da hun havde en lille rolle i en episode af 'The Cosby Mysteries' i 1995. Det fortalte hun om i en facebook-opdatering, hvor hun skrev:

- Det startede meget uskyldigt med frokost i hans omklædningsrum til mærkelig øvelser, hvor han ville bevæge sine hænder op og ned af min krop (jeg fatter ikke, at jeg faldt for det). Jeg fik at vide, at jeg ALDRIG skulle fortælle nogen om det, som vi lavede sammen (han sagde, at de andre skuespillerinder ville blive misundelige), og så - heldigvis, gik jeg ikke i fælden, da han spurgte om jeg ville komme og besøge ham, så vi kunne tage et bad sammen, så han kunne se, hvordan mit hår så ud, når det var glat.

Til den kommentar gik alle mine alarmklokker i gang, og jeg sagde 'Nej, jeg kommer bare på arbejde i morgen med mit hår fladt'.

Foto: Foto: Scanpix

Chloe Goins

Chloe Goins

Så sent som i 2008 bedøvede og voldtog Bill Cosby den unge model Chloe Goins. Overfaldet faldt sted i 'Playboy Mansion', da hun var blot 18 år gammel. 

Da sagen ikke er forældet, kan Cosby blive sat for en domstol. Chloe Goins' advokat, Spencer Kuvin, sagde til BBC:

- Vi gør det her af to år grunde: For retfærdighed og ansvarlighed.

Foto: Foto: Nick Ut/Polfoto

Andrea Constand

Andrea Constand

Andrea Constand arbejdede i 2004 på Temple University, hvor hun mødte Bill Cosby. Cosby tilbød at være hendes mentor, og under et besøg i hans hjem i Pennsylvania gav han hende nogle piller, som han sagde ville hjælpe på hendes nervøsitet. Efterfølgende befamlede og forgreb Cosby sig på hende. 

Foto: Ron Bull/The Toronto Star/The Canadian Press/Polfoto

Pamela Abeyta

Pamela Abeyta

Pamela Abeyta var 25 år gammel i 1979, da hun mødtes med Bill Cosby i Las Vegas for at diskutere en mulighed for at komme i magasinet Playboy. Hun fortalte, at Cosby havde købt hende en kjole, sko og taske for 2500 dollars til et middagsselskab. Hun husker at have spist og drukket til selskabet, og at hun senere besvimede. 

- Jeg tror, at der blev puttet noget i min drink, sagde hun, da hun fortalte sin historie så sent som 30. september i år. 

- Jeg husker ikke, at jeg forlod showet. Jeg husker kun, at jeg vågnede op i Bill Cosbys seng og ikke i min egen. Da jeg kom til mig selv, så jeg to andre nøgne mennesker i værelset, som lå ved sengen.

Foto: Scanpix

Lisa Christie

Lisa Christie

Lisa Christie blev lokket ind på Bill Cosbys hotelværelse med lovningen på en rolle i filmen 'Ghost Dad'. Lisa Christie var på tidspunktet for overgrebet jomfru og blev meget forskrækket, da Cosby forsøgte at kysse hende 'som om han var en kæreste'. 

- Jeg kan give dig den orgasme, som du aldrig har haft, skulle Cosby have sagt hende. Og efterfølgende:

- Du kommer aldrig til at blive noget i den her industri, medmindre du går i seng med mig. 

Lisa Christie forlod efterfølgende hotelværelset. 

Foto: Scanpix

Sharon Van Ert

Sharon Van Ert

I 1976 arbejdede Sharon Van Ert på en jazzbar i Los Angeles. Efter en aften med arbejde og et par drinks, tilbød Bill Cosby at følge hende ud til bilen. Hun følte sig glad og tilpas, da Cosby var meget høflig. Hun husker, at Bill Cosby sagde, at hun skulle tage at blive ædru, hvorpå han overfaldt hende. 

- Han rørte mig og gned sig op ad mit ben. Det næste jeg husker er at vågne op i min bil alene, sagde hun til et pressemøde 30. september i år. Efterfølgende fandt hun ud af, at hendes trusser manglede. 

Foto: Scanpix

Donna Motsinger

Donna Motsinger

Donna Motsinger blev bedøvet og voldtaget af Bill Cosby, da hun i 1971 arbejdede som servitrice på et jazzspillested i Sausalito, Calif. Hun stod frem i November 2014, hvor hun sagde:

- Jeg følte mig skyldig ved ikke at fortælle min historie. Disse kvinder er så modige. Det her er det mindste jeg kan gøre. Jeg vil fortælle folk min historie, så de andre ofre ikke bliver miskrediteret.

Foto: TV 2

Kristina Ruehli

Kristina Ruehli

Af alle kvinderne der er stået frem, er Kristina Ruehli et af de første af Bill Cosbys ofre. Hun arbejdede som 22-årig i 1965 som sekretær i et agent-firma, hvor hun lærte Bill Cosby at kende.

Han inviterede hende til et middagsselskab, hvor det viste sig, at hun var den eneste gæst. Cosby tilbød hende en drink, hvorefter hun vågnede op til Cosby der forsøgte at have oralsex med hende. Hun stod frem i November 2014. 

Foto: TV 2

Shawn Brown

Shawn Brown

Hun er den eneste kvinde, som Bill Cosby har indrømmet et seksuelt forhold til. Selv om Shawn Brown frivilligt havde haft sex med Bill Cosby, valgte han alligevel at bedøve og voldtage hende. 

Shawn Brown blev angiveligt gravid af affæren, og fødte datteren Autumn Brown, som senere blev anholdt, da hun forsøgte at afpresse Bill Cosby. 

Foto: TV 2

Renita Chaney Hill

Renita Chaney Hill

Renita Chaney Hill startede en affære med Bill Cosby, da hun var kun 15 år gammel. Det skete i perioden 1982-86, og fortsatte til hun var 19 år gammel. Under affæren serverede Bill Cosby alkohol for Renita Chaney Hill, som siger, at hun ikke ved om Cosby voldtog hende, fordi hun blev bevidstløs efter de drinks, som Cosby serverede for hende. 

- Ingen har lyst til at blive associeret med sådan noget... Men for mig er det grundlæggende, at ingen har ret til at begå overgreb på andre, lige meget hvem de er. Jeg er ligeglad med, hvor store de er eller hvordan samfundet ser dem. Det er ikke i orden, sagde hun i medierne, da hun stod frem. 

Foto: TV 2

Lisa Jones

Lisa Jones

Som så mange andre af Bill Cosbys ofre blev Lisa Jones som 17-årig model i 1986 inviteret til et show med Bill Cosby. Senere blev hun inviteret til at læse på en rolle i 'The Cosby Show'.

I stedet for at blive kørt til et studie, blev hun kørt til Cosbys hjem, hvor han serverede alkohol for hende. Herefter blev han ubehagelig og forsøgte at sprede Lisa Jones' ben. Hun forlod hurtigt huset. 

Foto: TV 2

Jena T.

Jena T.

I et håb om at blive model sagde 17-årige Jena T. ja tak til Cosbys tilbud om at være hendes mentor. Efter noget tid begyndte hun dog at føle, at den opmærksomhed, som hun modtog blev for meget og for ubehagelig.

Da hun forsøgte at konfrontere Bill Cosby, pressede han hende til seksuelt samvær, hvorpå han gav hende 700 dollars. Jena T. har sidenhen fortalt, at oplevelsen har ødelagt hendes tro og tillid til mennesker. Episoden fandt sted i 1988. 

Foto: TV 2

Lisa

Lisa

Lisa mødte Bill Cosby i sit forsøg på at blive model. I den fobindelse bedøvede og voldtog han hende. Lisa stod frem i programmet 'Dr. Phil'.

- Jeg sad ned mellem hans ben med min ryg mod hans skridt. Han begyndte at ae mit hår. Det sidste jeg husker er følelsen af hans hånd der stryger mit hår. Efter det husker jeg ingenting, sagde hun. 

Foto: TV 2

Angela Leslie

Angela Leslie

I 1992 var Angela Leslie en spirrende skuespiller, som mødte Bill Cosby i Las Vegas. Her tilbød han hende en drink, som hun afslog. Cosby tvang hende efterfølgende til at røre sit kønsorgan, men smed hende ud af hans hotelværelse, da hun nægtede at tage imod den drink, som han havde lavet til hende. 

Foto: TV 2

Lachelle Covington

Lachelle Covington

Lachelle Covington, der var skuespiller på sitcommen 'Cosby', ingav i 2000 en politianmeldelse mod Bill Cosby, da hun mente, at han kom med kom med uønskede seksuelle tilnærmelser mod hende.

I politirapporten stod der, at Cosby havde taget sin hånd ind under Lachelle Covingtons trøje, og havde forsøgt at guide hendes hånd ned i hans bukser. 

Foto: TV 2