Se listen: Her er alle de Oscar-nominerede
Leonardo DiCaprio-dramaet 'The Revenant' kan blive årets store Oscar-vinder, mens også to danske film fandt vej til Oscar-nomineringerne.
Den mexicanske filminstruktør Alejandro Gonzáles Iñárritu kan meget vel gå hen og skrive Oscar-historie, når de eftertragtede, gyldne statuetter uddeles for 88. gang den 28. februar.
Hans seneste film 'The Revenant', der har Leonardo DiCaprio i hovedrollen, har nemlig scoret hele 12 nomeringer til årets Oscar-fest, heriblandt i kategorierne 'Bedste film' og 'Bedste instruktør'. Netop de to kategorier vandt Iñárritu også sidste år med filmen 'Birdman', og vinder han begge kategorier igen i år, vil han dermed være den første instruktør i Oscar-prisens historie til at snuppe de to hovedpriser to år i træk.
'The Revenant' kan også blive filmen, der sikrer Leonardo DiCaprio sin første Oscar-statuette. Den 41-årige skuespiller har været nomineret fire gange tidligere uden at vinde, men i år anses han som storfavorit til at løbe med prisen for 'Bedste mandlige hovedrolle'.
En storfavorit er der også i kategorien 'Bedste kvindelige hovedrolle', hvor den kun 26-årige Brie Larson spås en sikker sejr for sin præstation i dramaet 'Room'. Både Brie Larson og Leonardo DiCaprio vandt da også så sent som i søndags priser ved Oscarens "lillebror", Golden Globes-uddelingen.
To danske nomineringer
Set med danske øjne er der masser at juble af blandt årets nominerede.
Tobias Lindholms tredje spillefilm 'Krigen', eller 'A War' som den hedder på engelsk', opnåede nemlig en nominering i kategorien 'Bedste udenlandske film'. Det er således 11. gang, at en dansk film er repræsenteret i den kategori. 'Krigen', der har Pilou Asbæk og Tuva Novotny i hovedrollerne, er oppe imod den ungarske storfavorit, holocaust-dramaet 'Son of Saul', samt 'Mustang' fra Frankrig, 'Embrace of the Serpent' fra Columbia og 'Theeb' fra Jordan.
Også i kategorien 'Bedste dokumentarfilm' er dansk film repræsenteret, nemlig i form af den herboende, amerikanske instruktør Joshua Oppenheimers danskproducerede 'The Look of Silence'. En kategori, som han også var nomineret i i 2014 med sin forrige film 'The Act of Killing'.
Svensk skuespillerinde med i opløbet
Vores svenske naboer kan også godt glæde sig til den store Oscar-fest om halvanden måneds tid. Sveriges pt. hotteste Hollywood-skuespiller, Alicia Vikander, der fik sit store gennembrud i den danske film 'En kongelig affære', er nemlig nomineret i kategorien 'Bedste kvindelige birolle' for sin rolle i dramaet 'The Danish Girl', som også sidste års Oscar-vinder Eddie Redmayne er nomineret for i kategorien 'Bedste mandlige hovedrolle'.
'The Danish Girl', der handler om danske Lili Elbes kønsskifte, er delvist optaget i København og er også nomineret i kategorier som 'Bedste scenografi' og 'Bedste kostume'.
I hovedkategorien 'Bedste film' havde Oscar-akademiet mulighed for at nominere op til ti film. Kun otte blev fundet stærke nok til at være med i det endelige felt. Heriblandt actionbraget 'Mad Max: Fury Road', som med ti nomineringer i primært de tekniske kategorier, har opnået næstflest nomineringer efter 'The Revenant'. Mest overraskende er det måske, at både dramaet 'Carol' og kæmpesuccesen 'Star Wars: The Force Awakens' ikke fik plads i feltet.
Herunder kan du se listen over alle nominerede i de 24 Oscar-kategorier.
Oscar-uddelingen sendes på TV 2 natten mellem søndag den 28. og mandag den 29. februar.
Bedste film
- 'The Big Short'
- 'Bridge of Spies'
- 'Brooklyn'
- 'Mad Max: Fury Road'
- 'The Martian'
- 'The Revenant'
- 'Room'
- 'Spootlight
Bedste instruktør
- Lenny Abrahamson (Room)
- Alejandro González Iñárritu (The Revenant)
- Tom McCarthy (Spotlight)
- Adam McKay (The Big Short)
- George Miller (Mad Max: Fury Road)
Bedste mandlige hovedrolle
- Bryan Cranston (Trumbo)
- Matt Damon (The Martian)
- Leonardo DiCaprio (The Revenant)
- Michael Fassbender (Steve Jobs)
- Eddie Redmayne (The Danish Girl)
Bedste kvindelige hovedrolle
- Cate Blanchett (Carol)
- Brie Larson (Room)
- Jennifer Lawrence (Joy)
- Charlotte Rampling (45 Years)
- Saoirse Ronan (Brooklyn)
Bedste mandlige birolle
- Christian Bale (The Big Short)
- Tom Hardy (The Revenant)
- Mark Ruffalo (Spotlight)
- Mark Rylance (Bridge of Spies)
- Sylvester Stallone (Creed)
Bedste kvindelige birolle
- Jennifer Jason Leigh (The Hateful Eight)
- Rooney Mara (Carol)
- Rachel McAdams (Spotlight)
- Alicia Vikander (The Danish Girl)
- Kate Winslet (Steve Jobs)
Bedste originale manuskript
- Matt Charman, Ethan Coen og Joel Coen (Bridge of Spies)
- Alex Garland (Ex Machina)
- Pete Docter, Meg LeFauve, Josh Cooley og Ronnie del Carmen (Inside Out)
- Josh Singer og Tom McCarthy (Spotlight)
- Jonathan Herman, Andrea Berloff, S. Leigh Savidge og Alan Wenkus (Straight Outta Compton)
Bedste adapterede manuskript
- Charles Randolph og Adam McKay (The Big Short)
- Nick Hornby (Brooklyn)
- Phyllis Nagy (Carol)
- Drew Goddard (The Martian)
- Emma Donoghue (Room)
Bedste animationsfilm
- 'Anomalisa'
- 'Boy & the World'
- 'Inside Out'
- 'Shaun the Sheep Movie'
- 'When Marnie Was There'
Bedste udenlandske film
- 'Krigen' (Danmark)
- 'Embrace of the Serpent' (Columbia)
- 'Mustang' (Frankrig)
- 'Son of Saul' (Ungarn)
- 'Theeb' (Jordan)
Bedste dokumentar
- 'Amy'
- 'Cartel Land'
- 'The Look of Silence'
- 'What Happened, Miss Simone?'
- 'Winter on Fire'
Bedste korte dokumentarfilm
- 'Body Team 12'
- 'Chau, Beyond the Lines'
- 'Claude Lanzmann: Spectress of the Shoah'
- 'A Girl in the River: The Price of Forgiveness'
- 'Last Day of Freedom'
Bedste kortfilm
- 'Alles wird gut'
- 'Ave Maria'
- 'Day One'
- 'Shok'
- 'Stutterer'
Bedste korte animationsfilm
- 'Historia de un oso'
- 'Mi ne mozhem zhit bez kosmosa'
- 'Prologue'
- 'Sanjay's Super Team'
- 'World of Tomorrow'
Bedste musik
- Thomas Newman (Bridge of Spies)
- Carter Burwell (Carol)
- Jóhann Jóhansson (Sicario)
- John Williams (Star Wars: The Force Awakens)
- Ennio Morricone (The Hateful Eight)
Bedste sang
- 'Earned It' (Abdel Tesfaye, Ahmad Balshe, Jason Daheala Quenneville og Stephan Moccio - Fifty Shade of Grey)
- 'Manta Ray' (Antony Hegarty - Racing Extinction)
- 'Simple Song #3' (David Lang - Youth)
- 'Til It Happens to You' (Diane Warren og Lady Gaga - The Hunting Ground)
- 'Writing's on the Wall' (Jimmy Napes, Sam Smith - Spectre)
Bedste lydredigering
- 'Mad Max: Fury Road'
- 'The Martian'
- 'The Revenant'
- 'Sicario'
- 'Star Wars: The Force Awakens'
Bedste lyd
- 'Bridge of Spies'
- 'Mad Max: Fury Road'
- 'The Martian'
- 'The Revenant'
- 'Star Wars: The Force Awakens'
Bedste scenografi
- 'Bridge of Spies'
- 'The Danish Girl'
- 'Mad Max: Fury Road'
- 'The Martian'
- 'The Revenant'
Bedste fotografering
- 'Carol' (Ed Lachman)
- 'The Hateful Eight' (Robert Richardson)
- 'Mad Max: Fury Road' (John Seale)
- 'The Revenant' (Emmanuel Lubezki)
- 'Sicario' (Roger Deakins)
Bedste makeup og styling
- 'Mad Max: Fury Road'
- 'The Hundred-Year-Old Man Who Climbed Out the Window and Disappeared'
- 'The Revenant'
Bedste kostume
- 'Carol' (Sandy Powell)
- 'Cinderella' (Sandy Powell)
- 'The Danish Girl' (Paco Delgado)
- 'Mad Max: Fury Road' (Jenny Beavan)
- 'The Revenant' (Jacqueline West)
Bedste klipning
- 'The Big Short' (Hank Corwin)
- 'Mad Max: Fury Road' (Margaret Sixel)
- 'The Revenant' (Stephen Mirrione)
- 'Spotlight' (Tom McArdle)
- 'Star Wars: The Force Awakens' (Maryann Brandon og Mary Jo Markey)
Bedste visuelle effekter
- 'Ex Machina'
- 'Mad Max: Fury Road'
- 'The Martian'
- 'The Revenant'
- 'Star Wars: The Force Awakens'