Kendte

Eva Harlou og Martin Jørgensen til modeshow: - Vi nyder hinandens selskab

Vi nyder hinandens selskab, sagde Eva Harlou, da hun i aftes var med Martin Jørgensen til modeshow hos Kopenhagen Fur.

Eva Harlou og Martin Jørgensen, der i september sidste år blev skilt fra grevinde Alexandra, tog hul på modeugen i aftes, hvor Kopenhagen Fur holdt deres store show i Industriens hus i København.

Parret ankom sammen, men mens Eva Harlou tog opstilling foran fotovæggen, hvor alle de inviterede gæster poserede inden showet, gik Martin Jørgensen stille og roligt udenom, og ned til sin plads.

- Jeg kommer, fordi jeg er blevet inviteret, og fordi jeg synes, det sjovt at være med til. Jeg plejer ellers ikke at gå til så mange modeshows, men denne gang gør jeg altså, sagde Martin Jørgensen til BILLED BLADET.

- Er det Eva, der har lokket dig med?

- Ja, vi er her jo sammen, sagde Martin Jørgensen med et smil.

  Se også: Husker du parrene? De gik fra hinanden i 2015

Eva Harlou: Det har været hårdt

Eva Harlou var også i fint humør.

- Jeg har det godt. Selvfølgelig har det været hårdt for alle parter, men jeg har det godt. Man skal også holde fast i, at livet går videre, sagde Eva Harlou og tilføjede, at hun og Martin ”nyder hinandens selskab”.

- Vi udtaler os ikke om, om vi er kærester, noget hører til privatlivet, og noget kan man ikke rigtig give et svar på, men vi nyder hinandens selskab, sagde Eva Harlou.

  Se også: Prinsesse Marie til BILLED-BLADET: Sådan er mit forhold til Mary og Frederik

I øjeblikket har Eva Harlou - der er uddannet arkitekt - travlt med at tegne:

- Jeg er tilbage til der, hvor jeg kom fra - møbler og design. Jeg nyder lidt at blæse i den ballon, der hedder arkitekt. Det bliver hurtigt så altopslugende, at få betegnelsen ”X-Faktor vært”, da jeg jo altså lige havde 10 år, hvor jeg var arkitekt, før jeg blev TV-vært. Men der kommer noget mere TV. Det er bare ikke endnu, at jeg kan sige mere om det, sagde Eva Harlou, inden hun gik ned og tog plads ved siden af Martin Jørgensen.

Her så de Kopenhagen Fur kickstarte den københavnske modeuge med det store, internationale modeshow 'Imagine Talents', hvor unge, kreative designere fra hele verden viste deres bud på fremtidens pelsmode.

  Se også: Årgang 0: Rachel skal ud at rejse med sin mor