Kendte

ABBA genforenet på scenen i Stockholm

Bjorn Ulvaeus åbnede onsdag aften sin græske restaurant, Tyrol, og alle fire ABBA-medlemmer var med til åbningen.

Agnetha, Bjorn, Benny og Anni-Frid var torsdag aften samlet på scenen for første gang i mere end syv år. Det skriver Expressen.

De fire ABBA-medlemmer var samlet på grund af åbningen af Bjorn Ulvaeus' nye, græske restaurant 'Tyrol'. -Hvor filmen ender og "Mamma Mia! The party" begynder', som som der står på restaurantens hjemmeside.

- Jeg er rigtig glad for, at alle kunne komme. Vi er meget gode venner, sagde Björn Ulvaeus til aftenens åbning.

Der blev nu hverken sunget eller danset på scenen, men alligevel vakte den korte sammenkomst stor opsigt på restauranten.

Usandsynlig genforening

En reel genforening er øjensynligt ikke lige om hjørnet.

Godt nok har direktøren for SVT, Eva Hamilton, tidligere sagt, at der har været to meget fremskredne, seriøse forsøg på at forene gruppen, men at det som bekendt ikke lykkedes nogle af gangene.

- Jeg siger helt sikkert nej. Det er godt, som det er - at folk husker os som den energiske popgruppe, vi var, sagde Bjorn Ulvaeus.

Bjorn Ulvaeus sammen med sin partner Lena Kallersjo.

Ikke set sammen siden 2008

Knap så definitiv var det andet mandlige medlem af gruppen, Benny Andersson.

- Nej, jeg tror det ikke. Men hvad ved jeg. Vi stoppede for så mange år siden, sagde han.

Det er første gang siden 2008, at gruppen er blevet fotograferet i samme rum, skriver Mashable.

Anni-Frid Lyngstad sammen med Henry Smith.
Benny Andersson
Agnetha Fältskog