Kendte

'Årgang 0': Rachels storebror David kommer hjem fra Brasilien

Efter et helt år i Brasilien vender Rachels storebror David endelig hjem til Aabenraa, og Rachel er samtidig blevet færdig på Askov Højskole.

Rachels to år ældre storebror, David, har tilbragt et år som udvekslingsstudent i Brasilien og vender endelig hjem til Danmark, netop som sommerferien begynder.

David bliver hentet i lufthavnen af far Lars, som har svært ved at holde tårerne tilbage ved gensynet, og brasilienske Icaro, der i Davids fravær har udfyldt pladsen som "søn" i apotekerhjemmet i Aabenraa.

- Det var rigtig, rigtig dejligt at få ham hjem igen. Det var en anden David, vi fik hjem, end ham vi sendte afsted. Han tog afsted som en stor dreng, og han kom tilbage som en ung mand, lyder Lars Ellebyes malende beskrivelse af sin søns udvikling.

Se videoklip fra Davids hjemkomst til Aabenraa øverst

Vil ikke udtale sig om de brasilienske piger

Én af de ting, der virkelig har gjort indtryk på David under opholdet i Brasilien, er mødet med en ny kultur og en anderledes måde at leve på. Men også det modsatte køn har sat sig sine tydelige spor hos teenageren.

- Brasilienske piger er gudesmukke og det hele. Så ja, man får selvfølgelig interesse, indrømmer David lidt genert.

- Har du oplevet at være forelsket?, lyder det nysgerrigt fra 'Årgang 0'-tilrettelæggeren, som imidlertid bliver mødt af en meget lang og sigende tavshed fra Rachels 17-årige storebror.

Rachel får "ungdomsværelse" på første sal

Også Rachel har afsluttet sit vellykkede ophold på Askov Efterskole og kan nu glæde sig over, at mor Theresia i mellemtiden har indrettet en del af førstesalen som "ungdomsværelse" til datteren.

- Jeg er rigtig glad for det. Jeg har fået rykket om på det og sat nogle gamle ting ned og fået nogle nye ting op, siger Rachel, som er glad for at være hjemme, selv om hun savner efterskolekammeraterne meget.

- Det er lidt svært at skulle ig ang med hverdagen igen. Men én ting, jeg ikke savner fra efterskolen, er rengøringen, lyder det fra Rachel, der bestemt ikke er ked af at få lidt hjælp fra sin mor igen.

Se tredje afsnit af 'Årgang 0' tirsdag kl. 20.00 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 Play

NB! Umiddelbart efter programmet kan du stille spørgsmål til Rachel, der live-chatter med seerne her på tv2.dk