Kendte

'Årgang 0': Rachels far i chok over datterens frække dans

Rachels forældre tager til Askov Efterskole for at se deres datter optræde i en musical. Men far Lars er dog noget chokeret over datterens påklædning.

For Rachel er det et meget stort øjeblik, da hendes forældre ankommer til efterkolen i Askov for at se hende og og kammeraterne opføre musicalen 'Rebel Heart'.

Men for Rachels far, Lars Ellebye, er det samtidig noget af et chok at se sin datter i et udfordrende danse-kostume, bestående af "en meget kort nederdel" og en "meget kort top", som han beskriver det.

- Dét, jeg nok reagerede på, var, at min lille pige pludselig går fra at være en lille pige til en ung kvinde. I al sin uskyld begynder hun jo også at udstråle en seksualitet, og det er jo fuldstændig normalt for en teenager, der er på vej til at blive voksen, siger Lars Ellebye og fortsætter.

- Men man bliver nok lidt chokeret som forældre over, at ens lille afkom er ved at nærme sig de voksnes rækker, konstaterer Rachels lettere lamslåede far, som dog synes, at musicalen er meget professionelt opsat, og at alle på holdet leverer en flot indsats.

Se videoklip fra andet afsnit af 'Årgang 0' øverst

Trives godt på musical-linjen

For den nu 15-årige Rachel er det en meget positiv oplevelse at gå på Askov Efterskole. Kammeratskabet er helt i top, og hun trives godt med at gå på musical-linjen.

- Vi synger rigtig meget, vi danser og laver skuespil. Og lige nu er vi i gang med at lave en koreografi til en sang fra 'Glee' (amerikansk musical-tv-serie, red.), fortæller Rachel i programmet og tilføjer.

- Alle engagerer sig rigtig meget. Jeg kan rigtig godt lide at gå på musical, konstaterer 'Årgang 0'-pigen fra Aabenraa.

Se Rachel øve et dansenummer til musicalen sammen med sine efterskolekammerater i videoklip herunder.

Se andet afsnit af 'Årgang 0' tirsdag d. 12. januar kl. 20.00 på TV 2 - eller lige nu på TV 2 Play