Undersøgelse: Han er Hollywoods mest overbetalte skuespiller
Johnny Depp (i midten) har ikke kunnet sælge så mange biografbilletter, som man nok havde regnet med, da hans løn blev forhandlet. Foto: Scanpix / Scanpix
Der kan være mange penge i at få hovedrollen i en amerikansk film, men nogle gange tjener stjernerne for meget.
Fem mænd er på toppen af det anerkendte amerikanske tidsskrift Forbes' liste over de skuespillere, som i løbet af det forgangne år har tjent masser af penge - uden at de film, de har medvirket i har tjent lige så godt.
Allerøverst på listen ligger Johnny Depp. Filmstjernen, der tidligere har haft kæmpemæssig succes med blandt andet 'Pirates of the Carribbean'-filmene har i løbet af 2015 været med i et par indtjeningsmæssige skuffelser.
Faktisk har hans film kun indtjent 1,2 dollar for hver gang, Depp har fået en dollar sat ind på bankbogen. Og dermed er Depp langt den højst overbetalte af skuespillerne på listen.
Forbes har lavet listen ved at analyse de seneste tre store film, de har deltaget i frem til juni 2015.
Johnny Depp
Foto: Scanpix
Mens han selv har skovlet millioner ind, har det gået noget mere trægt for de film, Depp har deltaget i den seneste tid. Filmene 'Mortdecai' og 'Transcendence' var ikke ligefrem biograf-succeser i 2015.
Depps film har tjent 1,2 dollar for hver dollar, Depp har tjent
Denzel Washington
Foto: Scanpix
Han har vundet to Oscar-statuetter (for sin hovedrolle i 'Training Day' og sin birolle i 'Glory'), men det får ikke længere publikum til at skynde sin i biograferne for at Denzel Washington.
Washingtons film har tjent 6,5 dollar for hver dollar, Washington har tjent
Will Ferrell
Foto: Scanpix
'Get Hard' og 'Anchorman 2' hittede ikke helt så meget i biograferne, som man havde håbet, da man forhandlede Will Ferrells kontrakter.
Ferrells film har tjent 7,2 dollar for hver dollar, Ferrell har tjent
Liam Neeson
Foto: Scanpix
Selv om 'Taken 2' var et pænt hit i biograferne, bliver Liam Neeson ifølge Forbes trukket ned af fiaskoen 'Run All Night'.
Neesons film har tjent 7,2 dollar for hver dollar, Neeson har tjent
Will Smith
Foto: Scanpix
Will Smith havde hovedrollen i 'Focus', hvor han svindlede sig til millioner. I virkeligheden behøver Smith ikke at svindle - millionerne kommer alligevel ind på hans konto, selv om hans film ikke altid bliver store succeser.
Smiths film har tjent 8,6 dollar for hver dollar, Smith har tjent