Kendte

Transformer-skuespiller ser alle sine film i træk

Shi LaBeouf har været med i mange store film som 'Transformers', 'Fury' og danske Lars von Triers 'Nymphomaniac'. Og nu er hans små afstikkere til det, der kaldes performance-art, ved at være lige så talrige som hans medvirken i film. 

Han er i dette øjeblik nemlig i gang med det projekt, han kalder #allmymovies, hvor han sidder i en biograf, mens han uafbrudt ser alle de film, som han har medvirket i - begyndende med de nyeste film. Og så livestreamer han sig selv imens.

Følg med live her

Projektet har affødt flere sjove reaktioner på de sociale medier, da folk sidder og følge live med på det kamera, som hele tiden er fokuseret på skuespilleren. 

Mere end en skuespiller

Og det er ikke første gang, at Shia LaBeouf laver performance-art. Tidligere er han mødt op på den røde løber iført en papirpose, hvor der stod:

- I AM NO FAMOUS ANYMORE (JEG ER IKKE LÆNGERE BERØMT, red.)

Problemer med loven

Shia Labeouf bevæger sig inden for filmbranchen og kunstverdenen, men han er også særdeles god til at bevæge sig uden for lovens grænser. Han har op til flere gange været i karambolage med politiet. 

Afsnittet på Wikipedia, der beskriver hans performance art, er næsten lige så langt, som det afsnit der beskriver hans problemer med loven. Flere af episoderne har været af voldelig karakter, og skuespilleren har ofte været beruset. 

Senest blev han arresteret i Austin, Texas for offentlig beruselse. Episiden fandt sted 9. oktober i år. 

Se hvilken rækkefølge, som filmene bliver vist i her.