Kendte

Kan du genkende verdens mest sexede mand i ny film?

Han blev kendt for sit søde smil, sit flotte bølgede hår, sin solbrændte hud og ikke mindst sin super veltrænede overkrop.

Men det er faktisk kun smilet, der er tilbage hos skuespilleren Matthew McConaughey i filmen ’Gold’, hvor han spiller rollen som forretningsmanden Kelly Welsh, der tager til Indien for at finde guld.

Den 45-årige skuespiller har erstattet hårpragten med en måne, mens vaskebrættet er byttet ud med en knapt så flatterende vom – ligesom hudfarven også er blevet noget mere bleg. Det viser netop offentliggjorte billeder fra New York, hvor nogle af filmindspilningerne finder sted. 

Kendt for vilde transformationer

Matthew McConaughey er efterhånden kendt for at lave dramatiske transformationer med sin krop i forbindelse med filmindspilninger. I 2013 tabte han for eksempel 15 kilo, da han skulle spille AIDS-patient i filmen ’Dallas Buyers Club’, som han indkasserede en Oscar for.

Den amerikanske skuespiller brød igennem i 90’erne, men blev især kendt for en række romantiske komedier fra start 00’erne, såsom ’The Wedding Planner’ og ’How to loose a guy in ten days’. Det var i film som disse, at han for alvor fik luftet vaskebrættet, og det var sikkert også medvirkende til, at han i 2005 vandt titlen som ’Verdens mest sexede mand’ hos magasinet People.

Har ikke løftet vægte i fire år

Men få år efter lagde McConaughey de romantiske komedier på hylden og begyndte i stigende grad at gå efter de mere seriøse film og roller, og det betyder, at det er noget tid siden, han har set et træningscenter.

- Jeg gør, hvad end rollen kræver. Hvis jeg laver en actionfilm eller skal spille fodboldspiller, går jeg i træningscenter og løfter vægte. Det har jeg ikke lavet i mange år, så jeg har faktisk ikke løftet en vægt i fire år, fortalte han i foråret til Huffingtonpost.

Filmen ’Gold’ forventes at få premiere i 2016. 

McConayghey er langt fra den eneste skuespiller ,der har lavet store ændringer med sin krop, når han har medvirket i en film. Du kan se nogle af stjernernes vildeste forvandlinger på film her.