Thorning drak sig fuld med Jens Stoltenberg og Liza Marklund

Se 'Cecilies bogshow' på TV 2 PLAY gratis

Forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fortæller i et nyt interview i tv-programmet ’Cecilies bogshow’ om en våd aften, hun havde for ca. syv år siden sammen blandt andet Norges daværende statsminister Jens Stoltenberg.

De øvrige gæster var daværende formand for Socialdemokraterne i Sverige, Mona Sahlin og den svenske forfatter Liza Marklund. Festlighederne foregik i Jens Stoltenbergs nye lejlighed i Oslo, der ifølge Helle Thorning-Schmidt blev indviet med masser af drinks.

- Vi løb rundt med vores gin & tonics og skulle prøve alle sofagrupper i lejligheden. Vi drak alt for meget, er jeg nødt til at sige, og til sidst endte vi også med at gå i byen i Oslo, fortæller Helle Thorning Schmidt om aftenen.

Udover Helle Thorning Schmidt er gæsterne Peter Ingemann, Flemming Toft og Liza Marklund.
Udover Helle Thorning Schmidt er gæsterne Peter Ingemann, Flemming Toft og Liza Marklund. Foto: TV 2 CHARLIE

Thorning-Schmidt var på daværende tidspunkt ikke statsminister, men blot formand for Socialdemokraterne og så ingen forhindringer i at tage en aften i Oslos natteliv. Anderledes så Jens Stoltenberg dog på det med sin titel som statsminister.

At det er en del dyrere at gå i byen i Norge sammenlignet med Danmark, var heller ikke noget der bekymrede Helle Thorning.

- På det stadie havde vi fået så mange gin & tonics oppe hos Jens, så vi var ligeglade, fortæller Helle Thorning. 

Du kan høre hele historien i videoklippet øverst i artiklen. 

Peter Ingemann er også gæst hos Cecilie Frøkjær, hvor han fortæller om en ubehagelig episode under optagelserne til hans tv-program 'Størst', da han var i Rusland. Du kan høre episoden i videoklippet nedenunder.

2. sæson af 'Cecilies bogshow' har premiere på TV 2 CHARLIE onsdag klokken 21.35.