Kendte

Her er de første to deltagere i årets 'Vild med dans'

Se 'Vild med dans' på TV 2 PLAY

Den ene har netop modtaget en Reumert for sit skuespil, mens den anden tidligere i år var nomineret til en Robert for sit.

Til efteråret mødes de to skuespillerinder Ena Spottag, kendt fra TV 2-serien 'Badehotellet', og Stephania Potalivo fra TV 2 ZULU-serien 'SJIT Happens' så på Danmarks største dansegulv, når TV 2 blænder op for en ny sæson af 'Vild med dans'.

Se et klip med Ena Spottag fra 'Badehotellet' i videoen øverst og se et klip fra 'SJIT Happens' med Stephania Potalivo i videoen nederst.

Læs også: 'Badehotellet'-stjerne belønnes med Reumert-pris

De to skuespillerinder glæder sig til at slå sig løs på dansegulvet, men har to vidt forskellige udgangspunkter. Mest tryg i dansen er Ena Spottag.

- Jeg er vild med dans. Dans er ikke megafjernt for mig, jeg kan godt lide at bruge min krop. På et tidspunkt kom jeg dog galt af sted under en teaterforestilling og rev noget over i min ankel, og det har jeg haft svært ved at komme mig over. Men det går bedre igen, og 'Vild med dans' er en fantastisk motivation for igen at komme i gang med at bevæge mig, siger Ena Spottag til TV 2.

Læs også: 'SJIT Happens'-skuespiller: Sådan var Medina som min rival

Stephania Potalivo har derimod ikke den store erfaring med at bevæge sig, og hun forventer da også, at nervøsiteten kommer snigende op til hendes første dans foran hele Danmark.

- Jeg har aldrig danset andet end i byen, og sådan noget med koreografi er jeg virkelig dårlig til. Men jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og at blive oplært af en professionel danser. Jeg har set flere sæsoner af 'Vild med dans' og har altid været fascineret af hele danseuniverset, så det er meget specielt, at jeg nu selv skal være med i et program, som jeg har været så glad for, siger Stephania Potalivo til TV 2.

Glæder sig til specialsyede kjoler

Hverken Ena Spottag eller Stephania Potalivo skulle bruge ret lang betænkningstid, før de takkede ja til at deltage i 'Vild med dans', og noget af det, de begge glæder sig til, er at komme i de mange kjoler, som bliver specialsyet til de kvindelige dansere.

- Det er totalt en pigedrøm, og jeg glæder mig så meget til at komme i alle kjolerne. Jeg synes, det er så fantastisk, at man får lov til at klæde sig ud på den måde og bare gå all in – det er så udansk, og der er ikke noget jantelov der. Det er et helt særligt univers, siger Stephania Potalivo, mens Ena Spottag siger:

Læs også: Claudia Rex stopper danse-karrieren: Plaget af store smerter

- Jeg er jo virkelig en drengepige, og som barn klædte jeg mig både ud som prinsesse og Robin Hood. Jeg var bevidst om, at jeg ikke ville sættes i bås som kvinde, så jeg mandede mig op og spillede fodbold og stod på skateboard med drengene. Men med årene har jeg øvet mig på at være lidt mere pige, og jeg kan faktisk rigtig godt lide det. Jeg har en lille prinsesse i mig, så jeg glæder mig til kjolerne, siger Ena Spottag.

Ena Spottag og Stephania Potalivo får til efteråret selskab af ti andre kendte danskere på dansegulvet. De ti vil blive afsløret de kommende måneder, ligesom det endnu også er hemmeligt, hvem de kendte nydansere bliver parret med af de professionelle dansere.

Læs også: Sara Maria efter skilsmissen: Ved ikke, om jeg er klar til noget nyt

Værtsparret på 12. sæson af 'Vild med dans' bliver ligesom de seneste år Sarah Grünewald og Claus Elming.

'Vild med dans' vender tilbage på TV 2 fredag den 11. september.

Ena Spottag, skuespiller

30 år

Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2014

Spiller rollen som køkkenpigen Martha i TV 2-serien 'Badehotellet'

Modtog i juni Reumerts Talentpris for sin rolle i 'Glasmenageriet' på Folketeatret

Stephania Potalivo, skuespiller

28 år

Debuterede som skuespiller i Jørn Faurschous 'Farligt venskab' fra 1995 og har siden medvirket i film som 'Albert' og 'Mirakel'

Er især kendt for sin rolle som Ane i TV 2 ZULU-serien 'SJIT Happens', en rolle som hun tidligere i år blev nomineret til en Robert for