'Fremtiden ifølge Ingemann'

Sådan skal du spise, bo, bade og dyrke sex om 25 år

'Fremtiden ifølge Ingemann'

Sådan skal du spise, bo, bade og dyrke sex om 25 år

Det er svært at forudsige fremtiden. Men vi ved meget om vores klodes nuværende tilstand, så vi kan se, hvor det bærer hen, hvis vi som menneskehed ikke ændrer vores levevis. 
Udsigterne er dramatiske, og det vil få måden, vi kommer til at leve på i fremtiden, til at ændre sig drastisk. 
Vores forbrug skal ned, og det vil påvirke måden vi lever vores hverdag på. 
Vores bade skal bestå af genbrugsvand, vi skal spise mad, der er dyrket på helt nye måder og bo på langt mindre plads med en partner, som måske ikke er lavet af kød og blod.
Vi har sendt Peter Ingemann ud for at finde ud af, hvordan det hele kan komme til at se ud om 25 år. Det sker i programmet 'Fremtiden ifølge Ingemann' som sendes hver mandag på TV 2 klokken 20.00.

Brusebadet

I bad med brugt vand

I Danmark bruger vi gennemsnitlig 40-42 liter vand til et brusebad.
Men i fremtiden bliver vand en knap ressource. Og det betyder meget for vores daglige bade.
Vi skal genbruge vores badevand, hvor sæbe, hudceller, fedt, tis og andre ting fra badet bliver filtreret fra, og 80 % af varmen genbruges.
Det lyder umiddelbart skørt og en smule ulækkert at gå i bad med brugt vand. 
Men det er kan blive tilfældet, hvis en ny opfindelse fra Malmø i Sverige kommer ud i verdens brusebade. Den er på størrelse med en ølkasse og kan rense og genbruge op til 90 % af badevandet. 
I de forløbne år har USA, Sydafrika og senest Danmark oplevet en ekstrem tørke. Så meget, at det direkte har påvirket mennesker med mangel på rent vand og fremtidens konflikter vil i højere grad handle adgang om rent vand. 
Halvanden milliard mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. I Skandinavien tager vi det for givet, men rent drikkevand kan blive en mangelvare i fremtiden.

Boligen

Mindre plads til alle

Da vi bliver flere og flere på jordkloden, vil der i sagens natur blive mindre plads. Derfor skal vi indstille os på, at vi skal leve på langt mindre plads - særligt i storbyerne, som vokser i takt med at små byer affolkes.
Om 14 år vil der bo over 100.000 flere mennesker i København end der gør i dag. 
Et eksempel på hvordan fremtidens København kan se ud finder vi på den anden side af jorden. Nærmere bestemt Hong Kong. Her bor Andy på 28 kvadratmeter med sin kone og tre katte i verdens tættest befolkede bydel. Parret har indrettet sig yderst funktionelt med skjulte skabe, skjult fjernsyn, skjulte reoler og bevægelige vægge. Alt kan pakkes væk, når det ikke er i brug.
Men det er ikke det eneste. 
Den sparsomme plads betyder også, at parret grundigt skal overveje hver ting, de har lyst til at købe. Ofte kommer de frem til, at de ikke har brug for det.
Hvis parrets hjem er et kig ind i fremtiden, skal vi indstille os på, at der skal tænkes kreativt, når boligen skal indrettes på få kvadratmeter. 
Der bor 130.000 mennesker per kvadratkilometer i Andys bydel. 
Til sammenligning bor der i København cirka 6.000 per kvadratkilometer.
De 28 kvadratmeter koster i øvrigt lidt over 4 millioner kroner.

Proteinerne

Fremtidens bøffer skal dyrkes

Der vil stadig være kød på bordet i fremtiden. Men fremtidens bøffer kommer ikke fra bondegården. De kommer fra laboratoriet. Køerne forurener nemlig for meget. Men kødet vil stadig være oksekød. 
Ved hjælp af stamceller har forskere dyrket muskelfibre, som sættes sammen og formes til en hakkebøf, der kan smides en tur på stegepanden.
Forskerne fra Maastrich i Holland er så sikre på deres opfindelse, at ledende forsker Mark Post siger, at antallet af kødkvæg på verdensplan kan mindskes væsentligt. 
Produktionen af kød belaster klimaet uhørt meget. Det skyldes, at dyrene udleder methan, som er flere gange hårdere for miljøet end CO2. 
Med 1,5 milliarder køer på verdensplan, udledes der tonsvis af methan.
Håbet er, at om seks år kan det nye kød købes i supermarkedet. Og på sigt skal det koste det samme som almindeligt kød gør i dag. 
Lige nu er prisen cirka 500 kroner for et kilo.
Det er en myte, at danskerne er den, der spiser mest kød i verden. Faktisk skulle vi ligge på en 13. plads mod USA på en førsteplads. 
Men vi ER glade for kød i Danmark. Siden 1950erne er vores forbrug fordoblet.
Hver eneste dansker spiser i gennemsnit 52 kilo kød om året. Det svarer til 142 gram om dagen, ifølge Danmarks Statistik. 
FN forudser, at kødproduktionen vil stige 50 procent mod 2050. 

Vitaminerne

Skal grøntsagerne komme fra jord?

Vi skal spise grøntsager, der er dyrket radikalt anderledes, end vi er vant til.
I takt med at vi bliver flere mennesker på jorden, vil der være behov for dyrkning af afgrøder i et langt større omfang.
Det problem har de fundet en revolutionerende løsning på i den japanske by Kyoto, hvor man på verdens største indendørs salatfarm dyrker helt uden jord.
Ved hjælp af særligt kunstigt lys, der kun sender de stråler, som salat har brug for for at vokse, samt særligt vand med næringsgivende vitaminer i, kan salaten vokse indenfor.
På den måde kan virksomheden Spread høste 21.000 salathoveder om dagen, som aldrig har været i nærheden af jord. Tilmed siger de, at processen er kortere og bruger mindre vand. 
Det tager cirka 40 dage fra frø til fuldudvokset salathoved.
Det virkelig geniale trick understreges dog først, når man kigger på antallet af salathoveder, en kvadratmeter kan gro. 
Ved at producere salathoveder i flere etager, kan man plante op til 150 gange så mange salathoveder som på en konventionel mark. Når der bliver flere mennesker og mindre plads, giver det mening at udvinde så meget som muligt i højden. 
Det skulle være muligt at bygge en "gård" som denne overalt. 
Ifølge Peter Ingemann smager det fuldstændigt som salat fra jord.

Sexlivet

Fremtidens sexliv begynder med et klik

Sexlivet vil også forandre sig i fremtiden. Her rykker teknologien nemlig helt ind i soveværelset. Og for nogle vil partneren erstattes med avancerede sexrobotter.
De ser realistiske ud og kan opfylde fysiske behov, men de kan også hilse og snakke. Ved hjælp kunstig intelligens kan man skræddesy humør og attitude.  
Hos Realbotix i USA har man udviklet verdens mest avancerede sexrobot, Harmony. 
Lige nu kan Harmony kun bevæge hoved, mund og øjne, men hun er et skridt tættere på den virkelighed, hvor grænserne mellem robot og menneske udviskes.
Tendensen i Danmark har i flere år været, at kvinder flytter fra de mindre byer til de store byer. Det efterlader en overvægt af mænd i mange byer, og det er en tendens, der ses i meget af den vestlige verden.
Derfor er opfindsomheden hos verdens producenter af sexlegetøj i højeste gear, for at kunne finde måder at tilfredsstille menneskets behov - psykisk såvel som fysisk. 
Ifølge grundlæggeren Matt McMullen vil dukkerne også have den effekt, at vi vil blive sødere mod hinanden. Dukkerne er programmeret til at reagere positivt på god opførsel, og dét vil brede sig i samfundet som ringe i vand. 
Sexlegetøjindustrien omsætter hvert år for 160 milliarder kroner på verdensplan.