Natholdets julekalender 2020: Her er alle øllene
Anders Breinholt, Søren Rasted og øleksperten Carsten Berthelsen kæmper sig igen i år gennem 24 øl i årets julekalender.
Årets julekalender 2020 fra Natholdet bliver igen en fugtig sag.
Øleksperten Carsten Berthelsen tager Anders Breinholt og Søren Rasted med på en våd rejse.
I løbet af én dag drikker Anders, Søren og Carsten 24 forskellige øl fra hele verden. De 24 specielle og unikke øl udgør tilsammen alle dagene i julekalenderen.
Undervejs bliver alle øl vurderet på et specialdesignet ølbarometer.
For at holde styr på hvor fulde værterne egentlig bliver, skal de blæse i en promillemåler undervejs. Hvis de husker det.
Øllene fra Natholdets julekalender
Nørrebro Bryghus: Bombay IPA (West Coast IPA) - 6,5 %
Nørrebro Bryghus: Bombay IPA (West Coast IPA) - 6,5 % Foto: Theis Mortensen / TV 2 Nørrebro Bryghus blev etableret i 2003. Et af bryghusets første produkter var en American-style IPA (også betegnet som West Coast IPA). Der indbrygges til cirka 16 % Plato, og bitterheden er cirka 40 IBU. Der tørhumles med amerikansk humle, blandt andet Cascade. Opskriften fornyes til stadighed af den innovative brygmester Michael Rahbek. Stærkt læskende.
Bryggeriet Åben: First Light (New England IPA) - 6 %
Bryggeriet Åben: First Light (New England IPA) - 6 % Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryggeriet blev etableret i 2017 og valgt som Årets Bryghus i 2019. Et af stedets specialiteter er typen New England IPA. En øltype der er tåget eller hazy og ikke klaret som en West Coast IPA. Der bruges rige mængder af hvede og havre, og der tilsættes humle sent i kogningen og igen tidligt under gæring. Plato er cirka 16 %, og bitterhed er cirka 25 IBU. Forfriskende og frugtig.
Viborg Bryghus: JuleBocken (Doppelbock) - 7,3%
Viborg Bryghus: JuleBocken (Doppelbock) - 7,3% Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev grundlagt i 2006. Dagens øl er en undergæret Stærkøl eller Bockbier. Traditionel tysk stil med smuk ravfarve og behagelig sødme. Plato er cirka 18%, humling på 30 IBU. Herlig til lune retter på frokostbordet.
Beer Here: Ammestout (Milkstout) - 6,5 %
Beer Here: Ammestout (Milkstout) - 6,5 % Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghus fra 2008. Dagens øl er en overgæret Milkstout. Dette øl blev i tidligere tider stærkt
anbefalet til ammende kvinder, så mælken harmonisk kunne løbe til. Udover mælkesukker (laktose) er der tilsat kaffe under gæring. Plato er 16 %, og en bitterhed på ca. 35 IBU. Mild og god.Alefarm Brewing: Decorations (Pale Ale) - 5,2 %
Alefarm Brewing: Decorations (Pale Ale) - 5,2 % Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev grundlagt i 2015 af Kasper Tidemann. Øllet er en overgæret meget frisk, tørhumlet
Pale Ale med bl.a. Mosaic. Plato på 14 %, og bitterstyrken er 35 IBU.Midtfyns Bryghus: Funky Santa (Imperial Brown Ale) - 8,5 %
Midtfyns Bryghus: Funky Santa (Imperial Brown Ale) - 8,5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev etableret i 2004. Søndagens øl er en kraftig overgæret Brown Ale. Betegnelsen
Imperial bruges i disse tider, når man vil understrege, at her er ekstra meget malt og humle. Plato på
18,5 % og humlestyrke på 35 IBU. Solid Søndagsøl.Kissmeyer: Stockholm Syndrome (DIPA) - 9,5 %
Kissmeyer: Stockholm Syndrome (DIPA) - 9,5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Kissmeyer Beer & Brewing blev etableret i 2010 af en af Danmarks fineste bryggere: Anders
Kissmeyer. Stilarten er en overgæret Dobbelt eller Imperial IPA (DIPA) med rigelig brug af
aromatisk humle. Plato er 20 %, og bitterstyrken intens: 100 IBU. En passende frokostøl til en Blå
Mandag.Flying Couch: Icebreaker (New England IPA) - 6 %
Flying Couch: Icebreaker (New England IPA) - 6 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev etableret i 2015, og man satsede ret hurtigt på at lave gode IPA's, Stouts og syrlige
Ales. Icebreaker er en New England IPA, den er brygget med rigelig mængder havre. Der tilsættes
mængder af aromatisk humle sent i kogningen og igen tidligt under gæring. Plato er ca. 16 %.
Læskende og frugtrig.Skagen Bryghus: Klitnisse (Doppelbock) - 6,8 %
Skagen Bryghus: Klitnisse (Doppelbock) - 6,8 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev grundlagt i 2005. Dagens øl er en undergæret Bockbier inspireret af tysk tradition.
Der er anvendt tysk bitterhumle (Tettnanger) suppleret med en britisk sort, Northern Brewer, der
giver øllet en fin efterfølgende aroma. Plato er 17 % og bitterhed på 20 IBU. God og mild til en god
frokost.Mikkeller: Sally, oh Sally (Kölsch) - 4,9 %
Mikkeller: Sally, oh Sally (Kölsch) - 4,9 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghus etableret i 2003 af Mikkel Borg Bjergsø. Kölsch er en lys mild øl, der har rødder i byen
Köln. Øllet tilsættes overgær (varm gæring) og lagres så ved temperaturer, der langsomt bliver
sænket til 0º. Voila: En forfriskende overgæret lagerøl. Plato er 12 % og bitterhed på 18 IBU.
Brygget i samarbejde med Privatbrauerei Gaffel.Bryggeriet Skands: Blå Chimpanse (Dubbel) - 6,5 %
Bryggeriet Skands: Blå Chimpanse (Dubbel) - 6,5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev grundlagt i 2003 af Birthe Skands. Generationsskifte i januar 2017 ved
Søren Truelsen og Ernst Kristensen. Dagens øl er en mild, overgæret øl i belgisk stil (en
såkaldt Dubbel). Lødigheden er som smuk kastanje. Plato på 16,5 % og 25 IBU. Dejlig til
julefrokostens lune retter.People Like Us: Oats of Disobedience (Havrestout) - 5,3 %
People Like Us: Oats of Disobedience (Havrestout) - 5,3 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev grundlagt i 2016 af Lars og Jesper Carlsen som et hjælpeprojekt for socialt
marginaliserede grupper. Dagens øl er en mild Stout brygget på byg og havre. Plato er 13,5 %.
Bitterstyrke på ca. 31 IBU, og der er anvendt fortrinsvis britisk Challenger (aromatiske humle).
Brygget af Rune Lindgreen i samarbejde med De Proef Brouwerij i Belgien. Smuk øl til eftertanke.Thisted Bryghus: Julesten (Strong Ale) - 8 %
Thisted Bryghus: Julesten (Strong Ale) - 8 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev etableret i 1902. Overgæret Ale (18,8 % Plato) humlet med tjekkiske og
amerikanske sorter til 30 IBU. Efter gæring tilsættes lavasten i lagertankene. Øllet modnes i to til tre
måneder. Herlig øl til danske lune frokostretter.Braunstein: Dragonfly Coffee Bean (Kaffestout) - 9 %
Braunstein: Dragonfly Coffee Bean (Kaffestout) - 9 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset er grundlagt i 2005 af brødrene Claus og Michael Braunstein. Dagens øl er en overgæret
Stout tilsat kaffe fra Etiopien ristet af Craft Risteriet Yellow Bird Coffee på Amager. Humlestyrken
er kraftig og aromatisk: 114 IBU. Plato 20 %. En øl til nydelse og meditation.Timm Vladimirs Bryghus: Pale Alene i Verden (Pale Ale) - 5 %
Timm Vladimirs Bryghus: Pale Alene i Verden (Pale Ale) - 5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Timm Vladimirs Bryghus blev etableret i forbindelse med Køkkenskolen i Valby i 2017. Dagens øl
en overgæret Pale Ale humlet med amerikanske aromatiske sorter som Citra og Mosaic til 30 IBU.
Plato er 12 %. Stimulerende øl efter en hård arbejdsdag.Grauballe Bryghus: GunsmOak (American-style Ale) - 7,8 %
Grauballe Bryghus: GunsmOak (American-style Ale) - 7,8 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev etableret i William Frank og Else Birk i 2002. Dagens bryg af skabt af Flemming
Lindgaard i samarbejde med Black Star Brewery i Austin, USA. Overgæret Ale brygget med røgog
whiskymalt. Plato 17 %. Humlet med tysk og amerikansk humle til 35 IBU. Øllet er modnet på
ristet egeflis. Til de stille timer og eftertanke.Herslev Bryghus: Juleøl (Red Ale) - 6 %
Herslev Bryghus: Juleøl (Red Ale) - 6 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev grundlagt i 2004 af Tore Jørgensen ved Roskilde Fjord. Dagens øl er en overgæret
Ale, hvor man har tilsat et udtræk af tørrede appelsinskræller til urten. Humlestyrke er 35 IBU og
Plato på ca. 15 %. Flot øl til julefrokostens salte og krydrede retter.Syndikatet: Hippien (Imperial Saison) - 10 %
Syndikatet: Hippien (Imperial Saison) - 10 % Foto: Theis Mortensen / TV 2 Syndikatet er stiftet i 2011 af Jonas Jacobsen. Stærk indbrygget Saison med god humletilsætning af
Simcoe og Citra til 60 IBU. De normale belgiske Saisons er på ca. 5 % alk., så dette specielle bryg
er dobbelt op. Brygget på alle de traditionelle kornsorter: Byg, hvede, havre og rug. Plato på ca. 20
%. Lys og smagfuld øl til de mørke timer.Aarhus Bryghus: Juletønden (Strong Ale) - 8 %
Aarhus Bryghus: Juletønden (Strong Ale) - 8 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Fundamentet til bryggeriet blev lagt i 2005 af brygmester Niels Buchwald. Dagens øl er en
overgæret traditionel Strong Ale eller dansk Bondebryg. Den mørke, kraftigt maltede øl er fortrinlig
især til juleaftens and, gås og flæskesteg. Indbrygget til ca. 18 % Plato og humlet med britiske sorter
(Fuggles og Goldings) samt tysk Perle til 30 IBU.Hancock: Julebryg (Doppelbock) - 10,5 %
Hancock: Julebryg (Doppelbock) - 10,5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryggeriet Thordal blev etableret i 1876. I 1950'erne blev bryghuset - nu med navnet Hancock - en
institution i Skive under familien Strange Nielsens ledelse. Søndagens øl er en stærkt indbygget
lagerøl brygget på 100 % lys pilsnermalt. 20-22 % Plato. Humlestyrken er 35 IBU på basis af den
tjekkisk universalhumle Saaz. God til søndagsfrokostens stegeretter og salte spiser.Albani: Blålys Juleøl, Jubilæums Craft Version (Doppelbock) - 7,5 %
Albani: Blålys Juleøl, Jubilæums Craft Version (Doppelbock) - 7,5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 I 1960 præsenterede det fynske bryghus, Albani, sin julebryg, Blålys, for første gang. Det var en
mørk lagerøl med en alkoholprocent på 7. Dagens særlige udgave af Blålys brygges med en god
portion ekstra münchner- og karamelmalt uden tilsat sukker. Øllet har altså en mere solid maltkrop,
der balanceres af en fin bitterhed fra den klassiske tyske Perle til ca. 30 IBU.Hjort Beer: Brown Bella (Dubbel) - 7,4 %
Hjort Beer: Brown Bella (Dubbel) - 7,4 % Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset er grundlagt af Susan og Carsten Hjort Bjerre i 2017. Dagens øl er en overgæret Dubbel
inspireret af belgisk brygstil. Tilsat Target (bitterhumle) og Styrian Golding (aromahumle) til 25
IBU. Plato er 17 %. Smagfuld øl til mange gode danske vinterretter.Bryggeriet FRANK: Sinterklaas in Space (Dubbel) - 8 %
Bryggeriet FRANK: Sinterklaas in Space (Dubbel) - 8 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset er etableret i 2020 af brygmester William Frank. Dagens øl er en overgæret Dubbel i
belgisk stil. En herlig Ale til jule- og vinterspiser. Plato er 19 % og humlestyrke på 28 IBU.
Sinterklaas er den nederlandske betegnelsen for Skt. Nikolaj eller julemanden. Han fortjener også
en god øl til natten.Amager Bryghus: Secret Santa (Quadrupel) - 10,5 %
Amager Bryghus: Secret Santa (Quadrupel) - 10,5 %. Foto: Theis Mortensen / TV 2 Bryghuset blev etableret i 2007 af Morten Valentin Lundsbak og Jacob Storm. Juleaftens øl er en
overgæret belgisk-inspireret Quadrupel brygget på mørke og lyse malte. Plato er 26 %. Der tilsættes bl.a. kandissukker til urten og koges med tysk Tettnangerhumle og tjekkisk Saaz til ca. 40 IBU. Øllet modnes på ristet egeflis og grannåle. Meget velegnet øl til juleaftens sukkerbrunede kartofler, den røde kål og
andesteg.