Danmarks dummeste forbrydelser: Flygtede fra fængslet og tog på Crazy Daisy
Det var først klokken fire om morgenen, at de fire indsatte begik den mest fatale fejltagelse.
Sune Nørgaard husker tydeligt den aften, hvor han og hans venner planlagde den helt store bytur. De ville gå ind til den nærmeste by og feste igennem. Det eneste problem var bare, at de alle sad i fængsel - og på ingen måde havde udgangstilladelse.
Men de havde en plan til, hvordan de skulle slippe ud. Og planen holdt vand. Troede de.
I dag er Sune 40 år gammel og kan grine af sig selv og sin dumhed. Episoden skete, da han var 19 år gammel og afsonede en to år lang straf. Han fortæller levende om aftenen, hvor han og tre venner ville på diskoteket Crazy Daisy.
I forbindelse med at TV 2 ZULU ser nærmere på nogle af Danmarks mindst velovervejede forbrydelser i programmet 'Røverhistorier', har vi snakket med en af dem, der uden tvivl fortryder sin dummeste forbrydelse nogensinde.
- Dagen inden det skulle ske, havde vi fået fat i en meget vigtig nøgle. Nøglen kunne åbne den metalstang, som gjorde, at vores vinduer ikke kunne åbnes. Fredag låste vi metalstængerne op udefra, så det bare lignede, at de var låste - og så skulle vi bare vente på, at det blev lørdag aften, siger Sune Nørgaard.
Sune Nørgaard sad i et åbent fængsel, og på det tidspunkt blev cellerne ikke låst af om aftenen, så når vagten gik klokken 21, lukkede han afdelingen af, og så kunne fangerne frit færdes på afdelingen.
- Vi fik smuglet spiritus med ind via besøg, og vi var blevet enige om, at det kunne være sjovt at prøve at gå i byen, fortæller Sune Nørgaard og fortsætter:
- Vi var blevet enige om, at det var i den her weekend, det skulle ske. Da klokken slog 21, og vagten var gået hjem, startede festen.
En vild promille
Der var cirka 10 kilometer fra dér, hvor han afsonede, og ind til nærmeste lille by.
- Vi drak os lidt mod til - for vi ville jo rent faktisk flygte fra et fængsel.
Og så hoppede Sune og tre venner ud af vinduet, forbi de oplåste metalstænger. De fire gutter satte kurs mod Crazy Daisy og havde en rigtig sjov aften.
- Da klokken er omkring fire om morgenen, får jeg fat på de andre og siger: "Skal vi ikke til at hjem ad?" Vi ville blive vækket klokken syv, fortæller Sune Nørgaard.
Klokken fire om morgenen begyndte gutterne at gå imod fængslet, men 10 kilometer lød ikke ligefrem tiltalende for de fulde mænd, så de blev enige om at praje en taxa.
- Det skulle vi nok ikke have gjort.
Taxaen ankom og kørte de fire mænd tilbage mod deres senge. De fik chaufføren til at stoppe cirka 300 meter fra fængslet.
- Men han har nok alligevel godt kunnet regne den ud. Han har sikkert set os kravle ind gennem vinduet, for kort tid efter vi har børstet tænder og lagt os i vores senge, bliver døren sparket ind, og så bliver alle på afdelingen alkoholtestet. Og så er vi jo fire, der har en vild promille, fortæller Sune Nørgaard.
De fire mænd får strafcelle i syv dage - men ifølge Sune syntes han dengang, at "det var alle syv dage værd".
- Vi havde lyst til at tage i byen
Igennem hele episoden tænkte de unge drenge ikke over konsekvenserne.
- Det handlede bare om, at vi havde lyst til at tage i byen - og så gjorde vi det bare. Konsekvenserne var ligegyldige, siger Sune Nørgaard.
Og det er faktisk ikke så mærkeligt. Det forklarer Jørgen Felding, der er psykolog med speciale i psykologhjælp til kriminelle unge.
- Man skal tænke på, at unge kriminelle ikke kan tænke sig ud af nuet. Vi andre opererer med flere tidsdimensioner, men hvis du siger til en ung kriminel, at de kan få en lejlighed om et år, hvis de opfører sig pænt nu, så vil de tænke: "Om et år!? Det kan jeg slet ikke forholde mig til", siger Jørgen Felding.
Statistikken viser, at det især er de unge, der falder tilbage i kriminalitet, når de først én gang er blevet taget.
Når unge mennesker vælger at begå noget kriminelt, kommer det nemlig ikke ud af ingenting.
- Det kan i nogle tilfælde hænge sammen med, at deres barndom var præget af uforudsigelighed. Måske kommer far hjem og tæsker mig, måske kommer mor slet ikke hjem i dag - børnene kunne ikke regne med noget som helst. Børn, der ikke får, de tager selv. Det, man stjæler, repræsenterer det, man ikke fik fra sine forældre, forklarer Jørgen Felding.
Sune Nørgaard er i dag ude af kriminalitet og arbejder som selvstændig foredragsholder med fokus på at forhindre kriminalitet. Derudover er han mentor for Røde Kors og er ved at tage en uddannelse til pædagogisk assistent.