Varer julen egentlig lige indtil påske? Og kommer fasten indimellem?

"Nu' det jul igen. Og nu' det jul igen. Og julen varer lige til påske."

Sådan lyder den velkendte juleremse, der kan få sveden til at pible frem hos danske familier juleaften, når husets afkroge skal afsøges med en julekædedans.

Men stop lige en halv, for hvorfor er det lige, at vi synger 'at julen varer lige til påske', når alle opfører dig som om, julen kun varer lige til julemaden er på halv pris i brugsen tredje juledag.

Er det noget om udsagnet, som vi bare vælger ignorere - eller er det bare en fjollet remse, der ikke har meget tilovers for faktiske forhold.

Lidt af begge dele, siger lektor i teologi på Aarhus Universitet Bo Kristian Holm. 

- Generelt har man holdt jul lang tid. At julen begynder efter efterferie og slutter juleaften, som det nærmest fremstår i dag, er helt forkert. Julen begynder sådan set juledag. Så snyder vi lidt aftenen før. Og så slutter den først 6. januar med helligtrekongersdag, siger Bo Kristian Holm.

Han tror mest på, at sangen blev lavet for at få kirkeåret på plads. Man kan nemt blive forvirret, men så kan man synge remsen. Først kommer julen, så fasten og så påsken. Nøjagtigt som med ABC-sangen. Det var nok de færreste, de kunne huske alfabetet uden den som støttehjul.

- Jeg tror ikke, at man skal tage budskabet bogstaveligt. Dem, der har skrevet sangen, har nok bare forholdt sig til den umiddelbare verden. Her er en lille julesang, om hvor lang en fest, julen er. Og så får vi lige kirkeåret på plads.

Indimellem kommer fasten

Men, som Bo Kristian Holm også understreger, så kommer remsen også med et mindre forbehold 'for indimellem kommer fasten', og derfor varer julen naturligvis kun til fasten og ikke påsken. Og det er der til gengæld noget om. I hvert fald at fasten kommer indimellem.

Begyndelsen på fastetiden er markeret ved fastelavn, hvor vi propper os med slik og kage klædt ud som pirater, prinsesser og Power Rangers. Man kan sige, at fasten var noget lidt andet i gamle dage, hvor reglen var at man ikke måtte spise kød i 40 dage op til påske.

Se også

Kartelpriser i biografen: Så mange popcorn kan du få for 37 kroner i den virkelige verden

- Fasteperioden forsvinder lidt med reformationen, for det er egentlig ikke en speciel god gerning, der kommer andre til gode, at faste, siger Bo Kristian Holm, som forklaring på, hvorfor vi ikke faster længere.

Fasteperioden begynder 40 dage før påskelørdag - askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavn - så datoen svinger lidt, men det er som regel i februar. Og det er 40 dage, hvor man ikke tæller søndage med. 

Luther forfremmer julen

Der er altså ikke meget, der tyder på, at der er et større videnskabeligt eller teologisk belæg for at julen varer indtil påsken, men der er forbindelse mellem de to højtider. Den forbindelse bliver styrket med reformationen, hvor vi Nordeuropa skifter trosretning inden for kristendommen - fra at være katolikker bliver størstedelen af os protestanter.,

Den overgang tilskrives i høj grad Martin Luther, som tog afstand til den måde den katolske kirke praktiserede kristendommen.

Martin Luther lagde større vægt på julen og Jesu fødsel end hidtil. En begivenhed, han mente var på linje med Jesu død, der som bekendt finder sted på langfredag i påskedagene.

- Luther giver julen større betoning. Før lagde man mere vægt på, at julen var en forudsætning for påsken. At Jesus blev født, for at kunne ofre sig for mennesket til påske. Men Luther ligger mindre vægt på selve ofret og mere vægt på Guds kærlighed til mennesket, forklarer Bo Kristian Holm.

Gud er mest Gud, når han er menneske

Martin Luther mener, at Gud udviser den største kærlighed i de mest ydmyge stadier af sit liv. Når han er mindst guddommelig og mest menneskelig. Og det er, når han bliver født juleaften. Samt når han dør på langfredag op til påskesøndag.

- Hvis det er pointen, så er der ikke den store betoningsforskel i indholdet af jul og påske. På den måde glider forbindelsen med jul og påske tættere på hinanden, for så handler begge dele af historien om at Gud bliver menneskelig, siger Bo Kristian Holm.

Da Martin Luther i 1521 sidder gemt væk på borgen Wartburg i Tyskland, fordi han er idømt fredløs, er det derfor også juleprædikerne, han skriver først. Han giver dermed julen en helt central betydning helt på linje med påsken, som utvivlsomt var den vigtigste begivenhed før reformationen.

Tilbage til i dag, hvor der vist ikke er nogen tvivl om, hvilken højtid, der fylder mest for den almene dansker.