Natholdet

Morgenværter forstod intet - sådan lukkede de ned for situationen

I anledning af Sankt Patricks Dag har 'Go' morgen Danmark's værter fået hænderne lidt for fulde.

Ida Wohlert og David Guldager havde i anledning af den irske nationaldag, Sankt Patricks Dag, en hel flok irere i studiet, men det skabte en uforudset udfordring.

Da Ida Wohlert stiller en af dem et spørgsmål, og manden begynder at svare hende, kan man fornemme på værternes ansigter, at de har begået en fejl.

Det slår 'Natholdet' ned på onsdag aften.

Hvad der kommer ud af munden på manden, kan knapt nok betegnes som engelsk. Den tykke irske dialekt gør, at de færreste utrænede ører vil kunne forstå ham, og især David Guldagers ansigtsudtryk giver udtryk for, at han er sat helt af.

Men det er faktisk ikke det, som er David og Idas primære fokus, afslører David Guldager.

- Jeg forstod faktisk godt, hvad de sagde, men Ida og jeg fik at vide i vores øresnegl, at manden ikke havde mikrofon på, og så skulle det jo stoppes, forklarer David Guldager.

Ida Wohlert afbryder manden, og siger: "Du har faktisk ikke nogen mikrofon på, sååå...", og så er den ligesom lukket.