ZULU Comedy: 10 ting som (en del) mænd ikke forstår

Ja, det er en super fordomsfuld artikel, du har fat i her.

Man kunne måske argumentere for, at kvindernes kampdag ikke handler om at rakke ned på mænd.

Men på ZULU er vi helt vildt umodne og sjældent særligt nuancerede i vores kønsdækning, så i anledningen af kvindernes kampdag giver vi mændene et lille lap over nallerne med fordomspaletten.

For der er så meget mænd ikke forstår.

1. At der kan opstå akut behov for et sykit

Der er ikke mange mænd, der bærer rundt på meget mere, end en lille kortholder og et sæt nøgler. Det kan derfor være ualmindelig svært at forstå, hvorfor kvinder orker at slæbe rundt på store rummelige dametasker med nok grej til at overleve på en øde ø i en uge.

2. At en toastmaskine ikke er en god fødselsdagsgave

Der er intet som en toastmaskine, der siger jeg-tænkte-måske-lidt-mere-på-mig-end-på-dig-da-jeg-købte-gaven.

3. At transport til hest er en ting, efter det automobile køretøj blev opfundet

Selvfølgelig findes der drenge, der går til hest, men de er svære at finde ude på de lokale ponyskoler. Det er svært at sige hvorfor, eftersom en af de ældste trussetyve i historien er ’prinsen på den hvide hest’.

4. At man godt kan svinge støvsugeren, inden det hober sig op med lange klumpede nullermænd under sofaen

Der er ting, der er værre end nullermænd med gods i. Ananas på pizza for eksempel, men det har den islandske præsident også forsøgt at forbyde ved lov. Så kan du tænke lidt over den.

5. Forskellen på skyllefarve og ’rigtig’ farve

Rigtig farve holder lidt længere. Men nu er det jo ikke livsvigtig information, så deeeeet…

6. Kanal 4 generelt

Det er en kanal, der helt bevidst henvender sig mest til kvinder. Men der er ingen tvivl om, at unge mænd kunne lære en hel del af, at se de unge mødre. Der skal såmænd to til en babytango.

7. At konstateringen ’du har godt nok helt utroligt tyndt hår’ på ingen måde er særlig flatterende

Så kan det godt være, at det udspringer af oprigtig nysgerrighed, men objektive konstateringer om kvindens krop kan med fordel helt undviges, medmindre det er et reelt kompliment.

8. At der stadig er interessante ting at tale om efter en timelang telefonsamtale

Bare fordi den ene halvdel af befolkningen har en tendens til at kommunikere gennem grynt, så kan den anden halvdel jo godt tage brug af de talegaver, vi har fået tildelt.

9. Serieorgasmer

Vi taler naturligvis ikke om den slags orgasmer, du får, når du ser erotiske vampyrserier som 'True Blood' eller 'Vampire Diaries'.

10. At man godt kan gå til lægen, inden benet falder af

Det virker dumt og unødvendigt.