Hvilket hus skød de mod? Det lyder helt forkert
Fyn er fin, men fynboerne er ikke altid nemme at forstå. Det må torsdagens værter i 'Natholdet' indse.
I Odense centrum bor pensionisten Niels Ole Østerkjærhuus.
Her har han set nogle unge fyre raketterne mod byens gamle flotte rådhus, og det har fået TV 2 NEWS til at lægge vejen forbi for en øjenvidneberetning.
Men det kan være lidt svært at høre, hvad den ivrige fynbo fortæller.
- Lige pludselig begyndte de at skyde mod rådhuset. Hver gang de ramte rådhuset, så klappede de, og de skød direkte efter rådhuset, prøver Niels Ole Østerkjærhuus formentlig at forklare seerne.
Men det er ikke nemt at høre, hvis ikke man ser det på skrift.
Det kan Anders Breinholt og medværten Martin Hedegaard, der vandt den første sæson af X Factor, konstatere i torsdagens udgave af TV 2 programmet 'Natholdet'.
- Det er fandme godt, griner Martin Hedegaard, der har spundet sig frem til klippet på kliphjulet.
Anders Breinholt begiver sig ud at prøve, om han kan tale med lige så flot en dialekt som fynboen selv.
- Så kommer de og skyder mod røvhuset, siger Anders Breinholt.
Det er nemlig det, det lyder som om, at Niels Ole Østerkjærhuus fortæller. Døm selv, hvad du hører, i videoen øverst.