Vejrbarometer viser imponerende svar: Bliver det hvid jul i år?
Godt nyt til alle, der elsker regn og slud.
BREAKING: Glem hvid jul.
Der er overvejende stor risiko for, at det bliver grå jul igen i år. Lige som sidste år. Og året før det. Og året før det. Og året før det. Og året før det.
- Der er større sandsynlighed for, at Niklas Bendtner skifter til FC Barcelona, end at vi får snefnug til andestegen, gåsestegen eller flæskestegen...eller hvad man nu spiser til juleaften.
Sådan lyder dommen fra vejrguru Per Christiansen, der med hjælp fra ZULUs gråvejrsbarometer dømmer den hvide jul ude.
Se med i videoen herover, hvor vejrværten kommer med årets mest episke vejrudsigt.
Helt officielt siger vejrudsigten noget lidt andet, men hvem tror du mest på i juletiden? En tilfældig vejrvært eller den glade mand med det hvide skæg?
Kun ni gange siden 1900
Men vejrguru Per Christiansen er altså ikke helt galt på den, hvis vi taler om hvid jul, sådan som DMI definerer hvid jul.
Den har vi nemlig kun haft ni gange siden 1900, da hvid hvid jul defineres, som når 90 procent af Danmark er dækket af sne.
Sidste gang, Danmark oplevede hvid jul, var i 2010, hvor sneen skabte mange problemer i Danmark. Men hyggeligt var det juleaften. Det er altså ikke nok, at der bare falder et par snefnug hist og her.
Godt nyt til sofakartoflen
Til gengæld er der overvejende stor sandsynlighed for, at vi får gråt vejr. Det siger Per C's gråvejrbarometer, der bonner helt ud i noget, der minder om bjældeklang på regn og slud.
- Der er 99 procents sandsynlighed for, at vi for grå jul. Det er et imponerende tal, lyder det fra vejrguruen.
Og det er godt nyt for sofakartoflen, der alligevel havde planlagt at bruge det mest af dagen på sofaen i tørvejr med en skål konfekt, småkager, flæskesvær, sylte, flødeskum, Brigde-blanding, glögg, Toms karameller, fars karameller, juleskum, sovs, chokoladeknapper, Werters eller dadler.