Comedy

Sådan slipper du af med kæresten inden julefrokosten med fem simple trin

Når julefrokosten er lige om hjørnet, virker singletilværelsen særligt fristende.

Har du intentioner om at nærkontakt med en af dine sprøde kollegaer til året julefrokost? Har din kæreste været træls gennem en længere periode?

Og er du sådan helt grundlæggende konfliktsky grænsende til det kujonagtige? Så er følgende guide skræddersyet til netop dine behov.

Med TV 2 Comedy's guide kan du nemlig slippe af med din kæreste nemt og bekvemt ved hjælp af fem simple trin.

Du kan også nøjes med at se videoen øverst i artiklen, der demonstrerer det hele på bedste vis.

Sådan slipper du af med din kæreste med fem simple trin

  1. Vær pisseirriterende

    Det kan være en svær disciplin at være irriterende, hvis du ikke helt præcist ved, hvor de pirlige knapper er installeret på din kæreste. 

    En forslag er, at du kan slippe din indre kontrolfreak ud, og så lægge 50 procent oveni. Støvsugeren er et godt redskab. Den larmer og kan irritere enhver, hvis den svinges rundt mere end et par gange om dagen. 

    Du kan også insistere på at planlægge, hvilke rute I skal tage til dine moster og onkels 60-års, der skal afholdes i et forsamlingshus 20 minutter væk om små syv måneder. Eller du kan sætte trumf på og rykke rundt på alle kærestens køkkenredskaber, så de passer i farver frem for formål.

    Du kan også begynde at overvåge din kæreste. Dukke op på hans/hendes arbejde, og tjekke hans/hendes telefon.

    'SJIT Happens' viser Olau eksemplariske takter i at være irriterende.

  2. Udstil alle dine dårlige vaner

    Alle har dårlige vaner. Og hvor du i begyndelse af jeres forhold har forsøgt at holde dem lidt tilbage, skal de nu have fuld skrald.

    Fingeren skal ind i næsen. Dybere ind. Og så snart der er bid, skal du demonstrativt tørre bussemanden af på et nærtstående møbel. Det er absolut en plus, hvis det er din kæreste Arne Jacobsen-stol.

    Det er supereffektivt, hvis du fuldstændig dropper bestikket, når du spiser. Hvis du ikke har efterladt madresten i dit ansigt efter maden, så har du fejlet.

    Det er også tilladt at bryde ud i sang til enhver lejlighed. Men det virker bedst, hvis du fraserer som en kat, der bliver hevet i halen.

    'Klaes the roommate' er din mand på dette område.

  3. Vær fuldstændig ærlig - også selvom ingen har ringet dig op

    Med ærlighed kommer man længst...i forsøget på at slippe af med sin kæreste.

    Ser min røv stor ud i de her bukser? Hertil er dit svar et rungende 'ja da'. 

    Ærlighed er særlig effektivt i situationer, hvor der er andre folk til stede til at blive forarget på din kærestes vegne. Skal du eksempelvis til digtoplæsning med din kæreste, kan du med fordel falde højtlydt i søvn, og efterfølgende udbasunerer, hvor drønkedeligt det var. Faktisk var det så kedeligt, at du hellere vil diskutere grus med Piet van Deurs.

    Hent gode tips i tv-serien 'Lillemand'.

  4. Fornærm dine svigerforældre

    Du kender det sikkert selv. Du må gerne selv tale dårligt om dine forældre, men andre må ikke. 

    Familien er et naturligt ømt punkt, og af samme grund et strategisk indsatsområde, hvis du vil skræmme kæresten bort.

    Du kan 'ved et uheld' komme til at give svigermors brudekjole til Røde Kors, bakke ind i svigerfars bil eller blot latterliggøre svogers 'fald-død-om'-kedelig job.

    Her er Frank Hvam i tv-serien 'Klovn' i sandhed en inspirationskilde. Lad dig inspirere af Klovn på TV 2 PLAY.

  5. Vær din kæreste utro

    Det sidste trin i femtrinsguiden er absolut det værste. For det vil du med stor sandsynlig ikke slippe af sted med uden at være en kæmpe kujon. Men er du af den fucking ufornuftige art, der i forvejen har svært ved at holde dig på dydens smalle sti, så er utroskab måske den mest naturlige brandvej ud af dit forhold.

    Du kan afværge katastrofen en smule ved at vælge en person, som hverken du eller din kæreste kender særlig godt. Hvis du samtidig nægter din kæreste sex, så skal hun eller han nok lægge to og to sammen.

    Tjek 'Fucking Fornuftig' ud, hvis du ikke tror på trin 5.

Kilde: Klovn, Lillemand, Klaes the Rommate, SJIT Happens og Fucking Fornuftig