Comedy

Ti gode grunde til at blive hjemme fra Black Friday

Hvad er et par tusinde kroner, hvis du bliver traumatiseret for livet?

Sort fredag er over os med kæmpetilbud, natteåbent og hvad det ellers bringer med sig.

Oprindeligt stammer fænomenet fra USA, hvor det er den første fredag efter thanksgiving. Og nøjagtig som Halloween, Valentins Dag og andre helligdage, så har Danmark også taget denne helligdag til sig.  

Faktum er, at det bare ikke bliver mindre helligt med Black Friday, som på mange måder er en helt forfærdelig tradition. Der er garanti for lange køer, åndenød og grådige mennesker, der vil bide naboens hånd af for et fladskærms-tv.

Derfor har vi på TV 2 Comedy lavet en liste, der opfordrer dig til at holde dig langt væk fra gader og stræder, når Black Friday for alvor rammer.

I videoen øverst har vi listet de første fem grunde. Herunder får du alle ti.

  1. Du kan komme slemt til skade - særligt hvis du bliver revet lidt for meget med i tilbudsjagten. 

  2. Du skal stå i mange, lange køer.

  3. Det er koldt, så du får helt sikkert klaustrofobi i dit vintertøj efter ti minutter i kø til kassen.

  4. Du når højst et virkelig godt tilbud. Når købet er overstået, så er resten alligevel udsolgt. 

    decms://495787febb3613da5b0587ef2fb4b06fcbd32dce
  5. Du bliver helt sikkert et dårligere menneske.

  6. Mere vil have mere, så du bliver ikke mindre materialistisk af det. Er det virkelig noget, du vil lære dine børn, hva?

  7. Du vil hade hvert sekund, hvilket formentlig vil få dig til at tage forhastede beslutninger omkring køb.

  8. Du kommer til at bruge for mange penge. Husk, der skal også være penge til julegaver.

  9. Du kan lave nachos i stedet.

  10. Du kan faktisk også bare shoppe skidtet hjemmefra på computeren. På pricerunner.dk kan du for eksempel se, hvilke butikker der holder Black Friday online.