Top 10: Uskyldige børn læser op af Ekstra Bladets beskidte kommentatorspor

Vil du se små uskyldige børn læse højt fra Ekstra Bladets beskidte kommentarspor, så læs endelig videre?

Er du den sarte type, skal du ikke læse videre - og du skal heller ikke læse Ekstra Bladets berygtede kommentarspor Nationen, der er bedst kendt for at være mere beskidt end en gennemsnitlig teenagedrengs værelse efter tre-dages computerspilsmaraton.

For i programmet 'Nørgaard Netfix' på TV 2 ZULU beder man hver uge små uskyldige, søde børn læse op af det kommentarsporet. Og det er om muligt endnu mere grænseoverskridende end selve kommentarsporet.

I anledningen af sæsonafslutningen har vi har samlet sæsonens ti bedste kommentarer. Fem i videoklippet herover, og fem i videoklippet herunder.

Anden del af en top ti over børn, der læser op af Nationens kommentarspor i 'Nørgaards Netfix'.

Denne sæson af 'Nørgaards Netfix' er slut, men savner du Nationen læst op af børn, kan du altid hoppe ind på Nationen og forestille dig kommentarsporet læst op af børn. 

Du kan også hoppe ind og se alle tidligere afsnit af 'Nørgaards Netfix' på TV 2 PLAY.