Han har det virkelig dårligt - så gør tv-værten det meget værre

En habil tv-vært formår virkelig at trampe i elendigheden, da en programdeltager ikke selv kan.

Jesper står 'I hus til halsen'.

Han har boet sammen med sin ekskone i to år.

De kan ikke komme af med huset - og kommer formentlig ud af det med en klækkelig gæld.

Samtidig er der en arbejdssituation, der heller ikke ser for lys ud.

Og så er der oveni det to små børn at tænke på.

Han er reelt set under et kæmpepres.

Faktisk kunne det ikke blive meget værre...

Men det bliver værre.

Meget værre, da en tårehungrende tv-vært i programmet 'I hus til halsen' trækker den elendighedsramte Jesper ud til hækken for at "lysne" tilværelsen lidt op med nogle lyskæder, men så i stedet stikker en finger i det blødende sår og spørger, om han ikke har lyst til at græde.

Bare en lille tåre. Men Jesper er iskold. Han græder ikke.

Komiker Tobias Dybvad har set nærmere på den metode, som den vedholdende tv-vært tager i brug. Du kan se resultatet af analysen fra 'Dybvaaaaad' i klippet øverst i artiklen, hvor du også kan se selve klippet.

Når satire overgår virkeligheden

Den elendige situation i 'I hus til halsen' er ikke enestående. Det har til enhver tid været tv-værtens ypperste opgave at fremprovokere følelser på den ene eller den anden måde. 

Og derfor har Tobias Dybvad også tidligere forudsagt ovenstående situation, som du kan se i satiresketchen herunder. Måske tv-værten fra 'I hus til halsen' skal medbringe et løg næste gang.

Tobias Dybvad laver en art 'Luksusfælden', men nægter at fælde en tåre, selvom der er løg til stede.