Dybvaaaaad

Her er Ghita Nørby skyld i komplet nedsmeltning af Chili-Klaus

Chili-Klaus har mødt sin overmand - eller overkvinde.

I 'Chili-Klaus indtager Norden' skal Danmarks mest modstandsdygtige chilismager rejse rundt i Norden med kendt kompagnon og smage Nordens lidt alternative specialiteter, som museost, fårehoved og surstrømming. 

Men i det seneste afsnit smadrer Ghita Nørby fuldstændig præmissen for programmet.

- Vi er vidner til den totale nedsmeltning af chili-Klaus, siger Tobias Dybvad, der selvfølgelig havde castet chili-Klaus som hovedperson i sit seneste afsnit af 'Dybvaaaaaad'.

Det viser sig nemlig, at hun ikke ved noget bedre end fårehoved. Ja, hun eeeelsker det faktisk med sine egne ord. Særligt hjernen, men den havde chili-Klaus pillet ud til stor skuffelse for Ghita Nørby.

Se selv i klippet herover.

- Ikke alene ødelægger det præmissen for programmet. Det ødelægger Chili-Klaus som menneske. Hvis han ikke kan presse nogen til at spise noget, de ikke har lyst til, så er han jo bare en fyr, der hedder Klaus, som sidder ved siden af, lyder det verbale venstrehåndsslag fra Tobias Dybvad til Chili-Klaus.

Ghita retter på chili-Klaus

Men det var ikke kun ved middagsbordet, at Ghita Nørby var chili-Klaus fuldstændig overlegen. Også i supermarkedet må Ghita Nørby se sig nødsaget til at rette lidt på chili-eksperten.

- Det hedder o-reee-ga-no, retter Ghita med rullende tunge, da chili-Klaus griber ud efter det italienske krydderi oregano.

Det skal nemlig udtales på italiensk, fordi det traditionelt bruges i det italienske køkken. Det slår Chili-Klaus en smule ud af fatning. Se med i klippet herunder.

Skuespiller Ghita Nørby tager et alvorsord med chili-Klaus i 'Chili-Klaus indtager Norden', da han udtaler et krydderi helt forkert.

Følg med i stort og småt på tv hver mandag i 'Dybvaaaaad' på TV 2 ZULU. Eller se alle afsnit på TV 2 PLAY.