Bagedysten stavblendes på Twitter og Trump trækker vimpler ud af næsen: Her er ugen på internettet

Det handler ikke kun om kager i 'ugen på internettet' - men det handler en del om kager.

Trump, der trækker vimpler ud af næsen og Mette Frederiksen, der trækker Olsen-Bande-metaforer ud af den kreative værktøjkasse, har domineret internettet i denne uge.

Sidstnævnte var en del af Folketingets åbningsdebat, der fandt sted torsdag, hvor Socialdemokratiets Mette Frederiksen var på talerstolen.

Og så har det været svært at komme uden om #gunnargate. Kagebagestormen, der rasede på Twitter, efter homoseksuelle Gunnar onsdag aften blev stemt ud af kagebagerprogrammet 'Den Store Bagedyst' på mest dramatisk vis.

TV 2 tager dig igennem ugen på internettet, som optakt til 'Nørgaards Netfix', der også trakterer internettet på bedste vis mandag aften.   

Trump trækker vipler ud af næsen

Det absolut bedste internetstunt i denne uge har naturligvis præsidentkandidaten Donald Trump i hovedrollen. Faktisk kunne det ikke lade sig gøre uden hans hoved - bogstaveligt talt.

Facebook-siden HappyToast har lagt et stort stykke arbejde i at photoshoppe vimpler ind i billeder af Donald Trump fra talerstolen. Og det er intet mindre end genialt.

Tilsyneladende har Trump det med at samle sine fingerspidser i sådan en insisterende gestikulation. Det skulle han måske stoppe med.

Folk går amok på den store bagedyst

Folkene bag 'Den Store Bagedyst' på DR - i særdeleshed Mette Blomsterberg - måtte en tur gennem mediemøllen, efter fjerde afsnit af 'Den Store Bagedyst' løb over skærmen onsdag. Seerfavoritten Gunnar (efter Inge blev stemt ud) blev sendt hjem, fordi hans kage ikke var maskulin nok.

I den sidste store udfordring skulle deltagerne nemlig designe et mesterværk til et polterabend for mænd. Stikordet var mandehørm. Og Gunnars kage var mere babyshower end mandehørm i Mette Blomsterbergs øjne.

Men hvorfor skal Mette Blomsterberg være dommer over, hvad der er maskulint? Kan maskulinitet ikke være lyserødt? Og var konkurrencen ikke sexistisk til at begynde med?

Det var nogle af de spørgsmål, der satte gang i #denstorebagedyst, #gunnargate og #jesuisgunnar på Twitter.

Selv direktør i KVINFO Nina Groes blandede sig i debatten.

Også Alternativet havde en ting eller to at sige om Gunnars kage.

Og så var der hele metasporet, hvor folk på Twitter debatterede debatten på Twitter.

Da åbningsdebatten blev til en stor Olsen Bande-metafor

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen havde set 'Olsen Banden' lørdag på TV 2. Den havde åbenbart påvirket hende så meget, at hun indledte åbningsdebatten torsdag med en lang metafor over 'Olsen Banden', hvor Lars Løkke Ramussen var Egon med en plan og Anders Samuelsen Dynamit-Harry.

Da Dynamit-Anders selv fik lov at svare på 'beskyldningerne' blev Mette Frederiksen selv døbt Yvonne - konstant på jagt efter andres penge. Men så fik Anders Samuelsen et snappe comeback fra Folketingets Yvonne. det e rsvært at vurdere, hvem der rent faktisk vandt - bedøm selv i videoen øverst i artiklen.

Læs hele analogien i artiklen herunder.

Og metaforerne fortsatte naturligvis på Twitter, som nærmest er blevet et ekstra underholdningsspor, hvor man lynhurtigt kan høste reaktioner, kommentarer og stemningsrapporter generelt fra folk i folketingssalen og folk, der ser med fra sofaen.

Her er det Trine bramsen fra Socialdemokratiet.

Derudover fik Rasmus Nordqvist fra Alternativet opmærksomhed for sin perlekæde.

Der blev også talt om Dannebro på bagvæggen, og Naser Khader (K), Brian Mikkelsen (K), Jane Heitmann (V) og Jan E. Jørgensen (V) blev smidt ud af salen af Folketingets formand Pia Kjæsgaard. På dagen havde de nemlig valgt at trække i et par statement-t-shirts om den kristisk situation i Aleppo i Syrien - og det blev altså for ballademageragtigt for den skrappe klasselærer Pia Kjærsgaard.

Hvis du vil vide mere om, hvad internettet går og laver, så følg med i 'Nørgaards Netfix' på TV 2 mandag aften. Du kan også fange alle tidligere afsnit på TV 2 PLAY.