Ugen på internettet: Sulten kvinde trodser tyfon og internettet går i selvsving

Her samler vi op på de største virale historier fra ugen på internettet.

Taiwan blev i ugens løb hærget af en tyfon, der efterlod mindst fire døde og mere end 250 sårede. Men som en solstråle i al elendigheden tittede en hverdagsheltinde frem på de sociale medier - en kvinde, der trods tyfon og slud simpelthen nægtede at bukke under for tyfonen og opgive sin frokost. 

Heltinden midt i tyfonen samt en yndig vals af vores helt eget kronprinsepar var blandt de ting, der spredte sig som en steppebrand på de sociale medier i denne uge. Men var du en af de få, der ikke fangede de bedste og værste ting fra internettet i denne uge, så samler vi det for dig lige her.

Du kan også tjekke 'Nørgaards Netfix' ud, hvor Martin Nørgaard ligeledes behandler ugen på internettet over en lille halv time på TV 2 ZULU hver mandag.

En tyfon vs. en bolle med flæsk

53-årige Dai fra Taiwan blev pludseligt det smukke midtpunkt i en naturkatastrofe, da en tyfon den 27. september fejede ind over øen Taiwan og efterlod store skader bag sig. Mindst fire mennesker døde og flere mennesker blev såret og drevet på flugt som følge af Megi, som tyfonen blev døbt. Det skriver CNN.

En kvinde 'the woman with the porkbun' trodsede dog både vind og vejr - bogstaveligt talt - og det fangede fotografen Chiang Ting-ying. På billedet ser man kvinden, der sidenhen er blevet identificeret som 53-årige Dai, i færd med at spise sin frokostbolle, som hun knuger i hånden, alt mens stormen raser. Et lokalt medie identificerede bollen som en bolle med svinekød.

Da avisen Wall Street Journal først poster det bemærkelsesværdige billede, går det pludselig hurtigt på de sociale medier, hvor Dai bliver hyldet som heltinden i al elendigheden.

Og dette tweet.

Nogen har endda lavet en tegning af hende.

Da Apple Daily, et medie fra Hong Kong, senere opsporer Dai i Taipei, viser det sig, at hun faktisk er lidt træt af, at hendes 15 minutters berømmelse udspringer af en bolle med flæsk. Hun påpeger dog, at hun i det mindste håber, at andre medier vil nævne den frugtbod, hun driver til dagligt, så hun kan få lidt reklame ud af sin midlertidige berømmelse. 

Desværre har TV 2 simpelthen ikke kunne støve op, hvad frugtboden hedder - men den skulle ligge i hovedstaden Taipei.

Royal vals i Washington

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er på charmeoffensiv i USA i øjeblikket i forbindelse med et større dansk erhvervsfremstød i USA. 

Og onsdag fik de i den grad charmet sig varme, da de deltog i en middag/bal-kombination i Washington i USA. Parret valgte nemlig at åbne dansegulvet til 'The Grand Ball' til glæde for de fremmødte gæster, der kort efter også strømmede ud på dansegulvet.

Det var der heldigvis nogen, der fangede - og klippet eksploderede efterfølgende på Facebook.

Hillary og The Donald

Natten til mandag havde de to præsidentkandidater, Hillary Clinton og Donald Trump, deres første store en-mod-en-debat i USA. Diskussionen om, hvem der vandt, har verseret siden. 

Sjovere var det dog at følge med på de sociale medier, hvor internettrolde og andre politisk interesseret havde deres egne fortolkninger af debatten.

Her er det talkshow-værten Jerry Springer, der giver sit besyv med efter debatten.

En opsummering af debatten i en slag tal-matrix.

Og et tweet på den faktum, at Donald Trump udtalte, at han selv synes, han havde et godt forhold til det afroamerikanske mindretal. 

Den mest ikoniske duo nogensinde

Brugeren Emma @negansvoid stod bag et andet tweet, der lidt tilfældigt blæste fuldstændig ud af proportioner på internettet i denne uge.

Hun smed et billede af modellerne og Jenner-søstrene, Kylie og Kendall op på sin Twitter - og bad folk om at nævne en mere ikonisk duo. Det skal lige siges, at Kylie og Kendall Jenner er en del af den berømte Kardashian-familie, der også inkluderer Kim, Kourtney og Khloe. Så de er ret populære.

Det gad folk godt på mere eller mindre satirisk vis. Hvad med Nicole Richie og Paris Hilton?

Eller fulde David Hasselhoff og hans burger?

 Eller Jim Carrey og Jeff Daniels fra 'Dum og Dummere'?

Hun har efterfølgende slettet tweetet, da det pludselig blev for meget med al den opmærksomhed.