Pikant musikvideo: Her bliver Fede Finn lige lovlig lummer

Under optagelserne til en ny musikvideo får musiker Fede Finn en lummer idé.

Fede Finn fra bandet 'Fede Finn & Funny Boyz' har næsten mistet synet. Men tilsyneladende ikke glæden ved afklædte kvinder. Også selvom han ikke kan se dem.

Det stod klart i programmet 'Fede Finn i modvind' på TV 2 Charlie, hvor Lennart Johannessen aka Fede Finn er i gang med at lave musikvideo. 

- Vi laver nogle badescener og nogle letpåklædte scener - pikant vil jeg kalde det. Så kan nogle sige, at det er lummert, men hvis man ser det i lyset af, at vi er nogle gamle stoddere - og det så er en ung dame, så kan det virke lummert, siger Lennart Johannessen.

Programmet, der kører på TV 2 Charlie, var en tur igennem Dybvad-møllen i mandagens afsnit af 'Dybvaaaaad!'. Og det var ikke det eneste klip, som komikeren bed fast i. 

Da Lennart Johannessen kort tid efter sidder over for en af de ovennævnte damer, bliver han også lidt utålmodig, da hun afviser at ligge med benene spredt i luften som en såkaldt 'sexkilling'.

Til det siger frontmusikeren følgende:

- Nu kommer det bonerte frem her første gang, vi laver video, så tror hun jo, at det er pornosjakaler, der er i gang. Det er det ikke. Vi vil jo bare gerne have så meget med som muligt, så vi har noget at vælge imellem, lyder den lidt tvivlsomme forklaring fra Lennart Johannessen.

Se klippet øverst i artiklen.

På jagt efter nye bandmedlemmer

Programmet handler også om, at Fede Finn har mistet sine Funny Boyz, der forlod ham i december 2015 og stiftede nyt band. Du kender måske 'Kærligheden brænder', der var et stort hit fra bandet i 2007. 

Lennart Johannessen er derfor på jagt efter nogle nye bandkammerater.  Men det kan være en svær opgave, hvis man som Lennart Johannessen stort set er blind på begge øjne, som følge af sukkersyge. Han kan kun se 30 procent på det ene øje.

Det gør det for eksempelt besværligt at gå i stofbutikken, som du kan se i videoen herunder.

'Dybvaaaad!' sendes hver mandag på TV 2 ZULU, men du kan altid fange det seneste program og alle tidligere programmer på TV 2 PLAY.