ZULU Comedy Festival

Han blev Årets Komiker 2016: Hør hele takketalen her

Jonatan Spang løb med titlen som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla torsdag aften. Her kan du helt eksklusivt se den sjove takketale.

Der var ingen sure miner blandt konkurrenterne, da Jonatan Spang løftede sig fra sit sæde i Operaen i københavn for at modtage prisen som Årets Komiker torsdag aften under Zulu Comedy Galla. 

Alligevel var det en overrasket Jonatan Spang, der tog imod prisen på scenen. 

- Så har jeg slet ikke troet, at jeg kunne vinde, for vi har jo haft en helt skør social media-konkurrence de sidste par dage. Og der er jeg jo oppe imod nogle mennesker, som udtrykker sig primært i memes (en internet-joke). Det er jo mennesker, der kan sætte et bihoved på deres eget hoved, sagde Jonatan Spang i sin takketale.

En tale, der var fuld af kække bemærkninger.

- Dem, der normalt modtager trofæer og tager pænt tøj på - det er jo dem, vi skal pege på og grine af, men så lige i aften har jeg det omvendt, lød det grinende fra komikeren.

Se hele takketalen øverst i artiklen.

Troede ikke på det

Den 38-årige komiker var nomineret på baggrund af sit seneste one-man-show 'Jonatan Spangs Danmark' og sin tv-serie 'Lillemand'. På aftenen blev Spang introduceret som nomineret af sin kollega og gode ven Jan Gintberg. 

Jan Gintberg har selv været nomineret to gange uden at vinde, hvorfor Jonatan Spang heller ikke rigtig troede på det.

- Det er jo publikumsafstemning, det er unge mennesker og internettet. Jeg har jo set det før, hvor Jan Gintberg - ham fra fjernsynet, som, jeg jo synes, er et komisk geni - gik hjem uden en pris, sagde komikeren til TV 2 efter showet.

Se hele reaktionsvideoen herunder.

- Jeg har aldrig følt, jeg hørte til nogen steder

Aftenens anden prisvinder Ane Høgsberg var en anelse mere følelsesladet, da hun besteg scenen for at modtage Talentprisen.

I takketalen punkterede hun enhver fordom om, at danske komikere skulle være stride ved hinanden.

- Jeg har aldrig følt, at jeg hørte til nogen steder. Jeg larmede for meget. Jeg fyldte for meget. Men det har man aldrig fortalt mig i den her branchen, for man kan altid skrue lidt ned for mikronen. Folk har bare så omfavnende og inkluderende, lød det fra Ane Høgsberg, da TV 2 talte med hende efterfølgende.

Først og fremmest var det unge talent en lille smule rundt på gulvet efter hyldesten.

- Jeg har det rigtig godt. Jeg har det også rigtig mærkeligt. Det er jo ens kollegaer, der nominerer, så det er helt åndssvagt. Jeg er simpelthent bare så glad, siger det kvindelige komikertalent.

Se reaktionsvideo herunder.