Her deler tv-værter spyt og wasabi fra skål

Tv-vært Petra Nagel smed et ekstra ulækkert benspænd ind i en ellers uskyldig sommerleg med Thomas Warberg.

I tirsdagens udgave af 'Det sene sommershow' tager en ellers uskyldig sommerleg en fæl drejning, da gæst og tv-vært Petra Nagel midt i legen smider endnu en udfordring på bordet.

Det ender selvfølgelig med, at Thomas Warberg bliver udsat for det allermest forfærdelige. Han skal drikke en skål med gennemvædet wasabi frisk fra Petra Nagels mund.

Hvordan det ser ud, kan du se i klippet herover. 'Det sene sommershow' sendes tirsdag aften på TV 2.

Legendarisk pasfoto

Egentlig er formålet med den specifikke sommerleg, at deltagerne - Thomas Warberg og Petra Nagel - skal have nye pasfotos. De små billeder har det nemlig med at være en smule opstillede.

Det problem kan man løse ved at fremprovokere en naturlig reaktion fra fotomodellen. For eksempel ved at spise en skefuld wasabi lige inden billedet bliver taget. 

Under aftenens pasfotoleg kommer det dog bag på Petra Nagel, at en hel spiseske fyldt med wasabi måske er lige lidt for meget. Hun ender derfor med at spytte hele molevitten ud igen i en skål. Og det er den del pøl af spyt og wasabi, som Thomas Warberg så ender med at indtage, før han får taget sit nye pasfoto.

Det er uden tvivl det klammeste, der er sket i hele 'Det sene sommershows' historie, som også ret beset er forholdsvis kort.

Se også med herunder, hvor Mick Øgendahl lander på en omgang sildelage.

'Det sene sommershow' bliver sendt fra mandag til onsdag på TV 2. Men det hele kan også ses på TV 2 PLAY, hvor der er forpremiere allerede fra om morgenen.