Her er lyden, de lovede ikke kom i fjernsynet
Janni Pedersen og Lasse Sjørslev leverer igen spektakulært indhold til Natholdet - men hvad er egentlig deres 'greatest hit'?
Én ting er sikkert: Natholdet elsker TV 2 NEWS-værterne Janni Pedersen og Lasse Sjørslev.
Så meget, at værtsparret både har haft deres egen serie af indslag, ringetone og været medværter. Og torsdag aften gæster 'Janni & Lasse' igen Natholdet på TV 2 PLAY.
Her har Anders Breinholt fundet et klip frem, som Janni Pedersen var blevet lovet ikke kom i fjernsynet.
- De lovede mig at det ikke kom ud, fremstammer Janni Pedersen storgrinende efter at have set og hørt klippet, hvor den populære nyhedsvært efter alt at dømme kommer til at bøvse for åben mikrofon.
- Det er ellers ikke noget jeg gør tit, bedyrer Janni efterfølgende.
- Har I ikke sådan en knap man kan trykke på? spørger Anders Breinholt med henvisning til, at man kunne have slukket mikrofonen.
Lasse Sjørslev er hurtig til at fortælle, at de rent faktisk har sådan en knap, men at Janni Pedersen ikke valgte at bruge den.
- Jo, jeg gjorde, men nogle gange virker den ikke, lyder Janni Pedersens dårlige undskyldning.
Janni & Lasses greatest hit
Det er langt fra første gang, at Janni Pedersen og Lasse Sjørslev finder vej til en Natholdet-udsendelse.
Men hvilket klip er egentlig det bedste?
Bag de ni billeder herunder gemmer sig ni legendariske 'Janni & Lasse'-klip, men hvilket er din favorit?
Giv en stemme til dit yndlingsklip med 'Janni & Lasse' herunder, og lad os få det afgjort én gang for alle, hvilket der er sjovest:
Husk du hver torsdag kan se Natholdet på TV 2 PLAY med Anders Breinholt.