Natholdet

Silverfox møder silverfox: Er han Søren Pinds hårtvilling?

Søren Pind har muligvis mødt sit match i tv-vært Klaus Bundgård - altså hvad angår frisuren.

Du har måske hørt om hundeejere, der ligner deres hunde. Eller mænd, der ligner deres koner.

Men som noget helt nyt har den professionelle tv-vært Klaus Bundgård tilsyneladende søsat en trend, hvor værten skal ligne gæsten. Eller i hvert fald klippes og styles efter gæsten.

I dette tilfælde er gæsten justitsminister Søren Pind (V).

Det er naturligvis de skarpe observatører hos Natholdet, der har opfanget den nye tendens i nyhedslandsskabet, hvor vært og gæst tydeligvis har udvekslet hårtips inden udsendelse. Noget, der i den grad virker visuelt beroligende.

Anders Breinholt stiller skarpt på pressemoden tirsdag aften med sin medvært, tv-vært Camilla Ottesen, som du kan se i klippet øverst. Og her er det altså håret, der er i fokus.

Faktisk når redaktionen på Natholdet frem til, at Klaus Bundgård muligvis allerede satte trenden i søen i 2013, hvor han meget strategisk placerede sig mellem sine to interviewpersoner rent frisuremæssigt. Klaus Bundgård havde altså en frisure, der lå et sted mellem den ene politiker Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på den ene side og den anden politiker Søren Pind på den anden side.

Fetter-slikken

Men ingen tendens uden eftertilfælde. Vært på Aftenshowet Mikkel Fønsskov har også lyttet med ved voksenbordet. Det fremgår meget tydeligt under sit interview med tidligere tennisspiller og nuværende tv-personlighed, Frederik Fetterlein, om hans nye web-serie 'Fetter'.

Se med herunder. Og endnu engang er det håret, du skal holde øje med. 

Husk du kan se alle afsnit af Natholdet på TV 2 PLAY.