Comedy

"Der er jo ikke blevet sat ord på kvindekroppen, siden sidst den gik forbi et stillads"

Ovenstående bemærkning kommer fra Sanne Søndergaard og her fire yderligere vittigheder i anledningen af kvindernes internationale kampdag.

Mænd og kvinder, og forskellen på dem, er iblandt de mest populære emner i stand-up-komik. Desværre er der langt flere mænd end kvinder på den scene, hvorfor tonen måske bliver lidt ensidig. 

Heldigvis findes der også sjove mænd, der godt kan være sjove på deres eget køns vegne. I rubrikken er det godt nok Sanne Søndergaard, der sætter ord på kønsdebatten i sit stand-up-show fra 2014 'Mandehader?'. 

I anledning af kvindernes internationale kampdag har vi fundet en række vittigheder, der passer godt til anledningen. En slags morsom hyldest til kvindekønnet.

Så sent som i dag har komiker Lasse Rimmer eksempelvis lagt følgende tweet op, der i den grad slår fast, hvem der bestemmer i de danske hjem.

Tjelle Vejrup markerer dagen på en lidt anden, men ikke mindre morsom facon.

Sidst men ikke mindst får du her tre eksempler fra den danske stand-up-scene, der hylder kvinden enten direkte eller inddirekte. 

Tre vittigheder om det stærke køn

  1. Lasse Rimmer

    Kvinder er bedre til at kæmpe i flok end mænd. Det mener Lasse Rimmer, som er træt af, at der ikke findes en form for mammografi til mænd. Altså en maskine, der kan scanne for knuder i testiklerne frem for en varm lægehånd.

    Se hele Lasse Rimmers show 'Komiker' lige her.

  2. Sanne Søndergaard

    Sanne Søndergaard har efterhånden slået sig fast som en af Danmarks sjoveste feminister. Her går hun i kødet på Thomas Blachman, der vist nok tror, han er klogere på kvinder, end han rent faktisk er.

    Du kan se hele Sanne Søndergaards show 'Mandehader' lige her.

  3. Jonatan Spang

    Tilbage i 2005 opførte Jonatan Spang et stand-up-show om kvinder. Og indimellem fik komikeren også plads til nogle små stikpiller til sit eget køn. Hvorfor er det eksempelvis hovedsageligt mænd, der er at finde i dildobutikkerne? Det giver jo ingen mening.

    Se hele Jonatan Spangs show 'Damer' fra 2005 lige her.