SJIT Happens: Ruben Søltoft glemt midt i havet af en dykkerbåd på ferien
Komiker Ruben Søltoft og skuespiller Claes Quaade fra 'SJIT Happens' udveksler ferieminder af de gode såvel som de mindre gode slags.
Der er ikke noget, som en tur til udlandet, der kan ryste lidt op i en kedelig hverdag. En dykkertur blev dog alligevel for meget af action af den livsfarlige slags for komiker Ruben Søltoft.
For kollegaen Claes Quaade var det en uduelig svensk skibums og et punkteret dæk, der skulle stikke en kæp i julet på en ellers herlig skiferie.
I anledningen af sæsonstarten på TV 2 ZULUs hitserie ’SJIT Happens’, der finder sted i Egypten, deler de to ud af deres ferieminder såvel som feriemareridt herunder. I klippet øverst kan du høre, hvad de to drenge er helt ligeglade med, når de rejser på ferie.
Jeg skal aldrig tilbage til…
Til det spørgsmål er Claes Quaade helt ufatteligt hurtig på aftrækkeren. Hør svaret i klippet herunder.
Ruben: Jeg have jo en rigtig dårlig ferie i Indonesien på Bali. Men det var ikke på grund af Bali. Det var simpelthen fordi, jeg var lige kommet ud af et forhold og ville gerne stå på egne ben. Det var en oplevelse til Ruben. Det var Ruben-tid. Og jeg havde planlagt en rigtig lang ferie, men endte med at tage hjem efter fem-seks dage, fordi jeg var så ensom. Det var en rigtig dårlig oplevelse.
Claes: Hvor lang tid havde du planlagt at være af sted?
Ruben: En lille måned. Og det kan da godt irritere mig lidt i dag, at jeg ikke holdt ud. Det gik særligt op for mig nede på stranden. Man kan ikke give sig selv solcreme på ryggen. Man mangler en makker. Og jeg kunne ikke gå ud at bade, for hvad nu hvis én tog mit håndklæde. Siden har jeg været på Bali flere gange, og der er rigtig dejligt.
For at gøre historien kort, så blev jeg glemt af en dykkerbåd ude i havet i mange timer. I Indonesien igen.
Ruben Søltoft
Claes: Sammen med mennesker?
Ruben: Ja, sammen med mennesker. Jeg har lært, at jeg gerne vil rejse med mennesker.
Jeg har aldrig været så presset, som dengang jeg…
Claes: Det er efterhånden ti år siden på en skiferie. Jeg tror nærmest, at det er første gang, at jeg er på skiferie uden nogen autoriteter, der passer på os. En af vores venner havde været skibums en sæson nede i Val Thorens. Han kendte nogle forskellige folk, så i stedet for at tage en taxa til lufthavnen, så får vi en anden skibums til at køre os. Kalle fra Sverige.
Hør om søde, men uduelige Kalle i klippet herunder.
Ruben: Der er selvfølgelig dykkeroplevelsen. For at gøre historien kort, så blev jeg glemt af en dykkerbåd ude i havet i mange timer. I Indonesien igen.
Claes: Med venner dog.
Ruben: Ja, vi var fire, der blev glemt. Der var hajer under os. Vi kunne blinke ned til dem. Men vi blev hentet, lige inden det blev mørkt. Man kunne se lyset forsvinde i horisonten, da båden samlede os op.
Claes: Og I blev ikke hentet af den dykkerbåd, der havde forladt jer. Men en anden båd, ikke?
Ruben: Jo. Jeg har ikke dykket siden. Men hvis vi skulle blive i skiuniverset. Jeg har kun været på skiferie to gange. Det har været den søde Tobias Dybvad, der har taget mig med begge gange, for så har man lige været nede og lavet et enkelt stand-up-gig, for så får man jo turen betalt.
Hør, hvad Tobias Dybvad fik arrangeret til Ruben Søltofts store ydmygelse.
Den fedeste ferie, jeg har været på var…
Claes: En ferie, jeg ofte vender tilbage til, er en ferie, hvor jeg og nogle andre besøgte en veninde, der studerer i Istanbul. Vi brugte et par dage i Istanbul for at mærke storbystemningen. Så tog vi et indenrigsfly til sydkysten, hvor vi endte i en fiskerby. En virkelig hyggelig fiskerby. Et par kilometer længere henne var der noget, der hed Kabak Valley…nu er det ude – nu kan alle stjæle den oplevelse. Det var en familie, der ejede en hel bakkedal. Den var meget frodigt med træer, og så havde de bygget skure op af bjergsiden. Det var helt magisk. Og så var der jo kun 20-30 mennesker indlogeret af gangen. Og så skulle man ned gennem dalen for at komme til havet.
Ruben: Skure?
Claes: Ja, altså sådan nogle træskure – en 10-15 stykker. Eller det var måske en mellemting mellem skure og hytter.
Ruben: Hvad med maden?
Claes: Der var noget, der hed ’Fisher’s Hut’, som lå nede i bakkedalen. Sådan en gammel togkupé, som de så havde bygget om til et køkken. Så sad man der og spiste i sådan en kupé mellem træerne. I forhold til at det kun var ti dage, vi var af sted, så nåede man bare at opleve så mange gode ting.
Ruben: Den der ferie, man sådan bliver ved med at snakke om med vennegruppen, det var efter gymnasiet, hvor man arbejdede et halvt år, og så tog man lige ud for at rejse et halvt år. Jeg tog til Australien med en kammerat i tre måneder, hvor vi købte en bil i Melbourne - en Ford Falcon - og kørte hele vejen rundt. Det eneste, der egentlig manglede, var et skur.
Claes: Ja, så er det ikke noget for mig, det lyder som en meget skurløs oplevelse.
Når jeg er på ferie, spiser jeg helst...
Ruben: Tre gange om dagen.
Claes: Fem, man skal også have snacks. Hele tiden.
Du får mig ikke til at spise…
Claes: Dansk mad på Gran Canaria.
Ruben: Jeg er blevet lidt gammel på den måde, at jeg ikke tager alt street-kitchen-food mere. Jeg tør simpelthen ikke. Da jeg var yngre, var det kun det. Hold kæft, hvor er det spændende at stå dernede…
Claes: Ja, du føler dig i live, når man kan se bakterierne boble og syde på yderkanten af den kakarlak. Friturestegt kakarlak.
På min ferie pakker jeg altid…
Ruben: På min ferie pakker jeg altid en frisbee, hvis vi skulle nævne noget, der ikke lige var standard.
Claes: Jeg pakker altid tandstikker. Jeg har simpelthen sådan et dumt tandsæt, at uanset om det er en frisbee, en rugbrødsmad eller en blomme, så er der altid noget, der sætter sig mellem mine tænder. Jeg kan nærmest ikke bevæge mig uden en tandstik på mig. Den er helt uundværlig.
Ruben: Imodium naturligvis har jeg altid med. Min mor er sygeplejerske, så jeg har altid haft et lille kit med.
Herunder kan du afslutningsvis høre to meget kvalificerede rejseanbefalinger fra de to rejseglade seriestjerner, der toner frem på dit fjernsyn mandag aften klokken 21.30 på TV 2 ZULU i 'SJIT Happens'.