De har før hjulpet Danmark til tops – her er deres bud på vejen ud af Eurovision-krisen
Danmark har efter torsdagens semifinaleexit misset Eurovision-finalen tre år i træk. Det står i skærende kontrast til vores svenske naboer.
Sverige er favoritter, når der lørdag aften endnu en gang er dømt glitter og fest ved årets internationale Melodi Grand Prix, som i år afholdes i Liverpool i England.
Danmarks bidrag røg derimod ud i semifinalen, ligesom det også har været tilfældet de foregående to år.
Og det begynder at ligne en tendens, at vores naboer mod øst slår os, når det handler om det uofficielle europamesterskab i popmusik.
Det danske show animerer ikke til at sende den rigtige videre, som det er nu
Anders Fredslund-Hansen
Men hvorfor er det sådan?
Ifølge Anders Fredslund-Hansen, der driver musikselskabet The Arrangement og har haft en finger med i spillet på 50 sange i dansk Melodi Grand Prix – og blandt andet var med til at vinde i 2013 med Emmelie de Forests 'Only Teardrops' – er der mange faktorer, der gør sig gældende.
Melodifestivalen
Forskellen kan dog groft sagt kortes ned til 'Melodifestivalen', som er det nationale svenske Melodi Grand Prix, der løber over seks uger, hvor der først er fire heats, derefter en semifinale og til sidst en finale.
En stor kontrast til det danske, hvor det hele bliver afgjort på en enkelt aften.
- Hele den svenske melodifestival er et hovedprojekt for dem. Det Internationale Melodi Grand Prix er blot lyset på lagkagen, siger Anders Fredslund-Hansen til TV 2.
Han fortæller, at artisterne og sangene bliver taget seriøst på en helt anden måde i det svenske – og det er også noget, der afspejler sig økonomisk.
De svenske radiostationer er nemlig ikke berøringsangste med at sende en stor del af de 28 medvirkende sange i rotation, og derfor bliver det også taget meget seriøst af pladeselskaberne.
- Mange er med i flere år i træk og skaber sig på den måde en karriere. Og det er ikke noget, der bliver set skævt til af dem, der ser det, siger Anders Fredslund-Hansen.
Mere attraktivt i Sverige
Han bakkes op af Thomas Stengaard, der er sangskriver og producer og ligeledes en stor bidragsyder til Eurovision. I år står han bag Cyperns bidrag, der er kvalificeret til finalen, og han skrev også Emmelie de Forests 'Only Teardrops'.
Han fortæller, at det er meget mere attraktivt for ham at sende sange til det svenske show, da han oplever, at sangene både får en bedre affyringsrampe og et længere liv, da de bliver samlet op af radiostationerne.
- I Danmark er det nærmest det stik modsatte, der gør sig gældende. Selvom at det er DR, der holder det, får sangene slet ikke samme radiotryk, som man ser i Sverige, siger han til TV 2.
Både Anders Fredslund-Hansen og Thomas Stengaard peger også på, at der er en helt anden respekt for popmusikken i Sverige end herhjemme.
- I Danmark vil mange etablerede artister ikke stille op, da de ikke vil stemples som nogen, der spiller Melodi Grand Prix-musik, også selvom eksponeringen på TV jo på papiret er fantastisk. Men konteksten er for negativ omkring det danske show, mener Thomas Stengaard.
Sender ikke sange til det danske grandprix længere
Anders Fredslund-Hansen havde i 2020 en sang med i det svenske Melodi Grand Prix – 'Take A Chance' med Robin Bengtsson – der endte med en ottendeplads.
Året før var han med til at vinde det danske Melodi Grand Prix med sangen 'Love is Forever' med Leonora, der endte på en respektabel 12. plads i det internationale Melodi Grand Prix.
- Jeg tjente mere på den svenske sang end den danske, selvom den svenske kun blev nummer otte i 'Melodifestivalen' og ikke gik videre til Eurovision. Det viser lidt om, hvor stor forskellen er, siger han.
Thomas Stengaard er faktisk helt stoppet med at sende sange til den danske konkurrence, fordi de ender i glemslen, medmindre de vinder.
Han ser mere fordel i eksempelvis at sende sange til lande, der vælger en sang uden noget nationalt show, eller til 'Melodifestivalen', hvor der er meget mere positiv hype om nummeret, hvis det klarer sig gennem nåleøjet.
- Mange seere i Danmark har det her underlige spændingsfelt, hvor de på den ene side ser Eurovision – og jeg er sikker på, at det ville skabe ramaskrig, hvis de sløjfede det – men samtidig ser nogle det som en årlig dag, hvor man kan side med janteloven i hånden og svine det hele til, siger Thomas Stengaard og stiller et retorisk spørgsmål:
- Hvem har lyst til at stille sig selv frem med den stemning?
Som det ser ud lige nu, er Danmark i gang med en længere krise i Melodi Grand Prix-sammenhæng, som med få undtagelser har varet ved siden Emmelie de Forests sejr i 2013.
Siden da har Danmark misset fem finaler plus den i det aflyste coronaår. I samme periode er svenskerne strøget i finalen samtlige år med blandt andet en sejr, en tredjeplads og tre femtepladser til følge.
Hvordan kommer vi ud af krisen?
Men hvordan kommer Danmark ud af den Melodi Grand Prix-krise, vi lige nu befinder os i?
Ifølge Anders Fredslund-Hansen er løsningen en kombination af flere ting.
- Vi skal være bedre til at finde ud af, hvad der fungerer internationalt. Vi skal lære af dem, der er gode til det, og så skal vi tage genren alvorligt på sine egne præmisser.
Han savner samtidig mere kontinuitet i DR's bidrag til showet.
Ifølge ham er der for stor udskiftning i de redaktioner, der står bag showet i Danmark, hvilket gør, at de ikke lærer af de fejl, der bliver begået.
Både når det kommer til at udvælge sangene, afvikle stemmer og producere showet.
- Jeg er sikker på, at folk gerne vil se showet. Det kan man også se på seertallene. Men vi skal ikke være bange for at være for meget. Det skal underholde og ikke forsøge at være noget andet, end det er. Vi skal ikke være bange for historien, siger han.
Ud med 80'er-kitsch
Her er Thomas Stengaard ikke helt enig.
Stod det til ham, rystede danskerne noget af det 80'er-kitsch, der ifølge ham præger mange danskeres holdning til showet, af sig – og begyndte at tage det mere seriøst som et moderne show.
- Der er alt for meget Birthe Kjær og Keld Heick. Og nyere succesfulde sange bliver nærmest aldrig nævnt.
- Forældrene har siddet med rejecocktail i 80'erne, dengang Melodi Grand Prix var mere dansktop og schlager, men det har udviklet sig på en anden måde i Europa siden. De andre lande har slet ikke den 80'er-kitsch-forståelse af det, som mange har herhjemme, siger han.
Ifølge Anders Fredslund-Hansen skal man huske på, at succes avler succes.
- Det kommer meget an på intentionen. Jeg tror, at intentionen lige nu er at lave noget, der fungerer godt for danskerne. Det danske show animerer ikke til at sende den rigtige videre, som det er nu.