X Factor

Følg med i 'X Factor'-finalen i livebloggen her

Hvad skete der? 

‘ROSÉL vandt ‘X Factor 2023’. Det sket foran Sigalaz, der blev nummer to og theodor, der tog tredjepladsen.

Se programmet på TV 2 eller TV 2 PLAY

Blachman overrasket

Thomas Blachman var noget overrasket over dagens vinder i 'X Factor'.

- Jeg troede Theodor ville vinde, fortæller han til os på tv2.dk.

- Så det er jeg overrasket over.

Men dermed ikke sagt, at han synes, det var den forkerte vinder:

- Jeg tog mig selv i at sige yeah, da Sofie sagde ROSÉL. Jeg under dem det, fortæller han.

Blachman har flere gange undervejs i sæsonen rost teenagegruppen, der altså endte med at vinde 'X Factor' 2023.

Deltager var fraværende i hyldest - her er hvad der skete

Adskillige seere opdagede, at Rosa fra ROSÉL var ikke med på scenen, da livedeltagerne hyldede Sofie Linde.

Efterfølgende snakkede vi med hende for at høre, hvad årsagen var.

Og det var relativt udramatisk. Da deltagerne stod og ventede på at overraske Sofie Linde, fik Rosa nemlig næseblod.

- Jeg fik først lidt blodnæse, og så tænkte jeg: ”det går nok”, fortæller hun.

Der var nogle, der rakte hende noget papir. Men fordi næseblodet blev værre, måtte hun skynde sig ned fra scenen og få styr på situationen.

Derfor nåede hun ikke at være med i den store hyldest til den afgående vært.

- Det stoppede ikke, det blev lidt voldsomt, siger Rosa og griner.

Hun er ærgerligt over, at hun ikke var med, men hun får opbakning af Selma, der siger ”noget skulle jo gå galt”.

Spørgsmål

Emma:

Hvem bliver ny vært på 'X factor'?

Svar:

Hej Emma

Det er et vildt godt spørgsmål.

Vi er også meget spændt. Det er ikke offentliggjort endnu.

/Jacob

Spørgsmål

Mikkel:

Hej TV2 Offentliggør I seerstemmerne for hvert liveshows?

Svar:

Hej Mikkel

Tak for dit spørgsmål.

På søndag offentliggør vi stemmetallene for alle liveshows. Det gør vi her på tv2.dk.

/Jacob

Theodor fik syn - forudså vinder

Theodor var på forhånd favorit hos bookmakerne, men blev nummer tre. Alligevel havde den unge sønderjyde en fantastisk aften.

- Hold fast, det var fedt. Det var så fedt, siger han og fortsætter:

- Hold fast, hvor var det fortjent for de piger. De har fortjent det så meget, siger han og roser ROSÉL.

Det var dog ikke en kæmpe overraskelse for ham:

- Jeg vil ikke sige jeg er synsk, men efter generalprøven sad vi ude i et deltagerrum, og så så jeg det pludseligt for mig. ROSÉL. Og så jeg sagde det til dem. Jeg har fået et syn. I vinder. Og de vandt, fortæller han.

Hvilke følelser står du selv tilbage med?

- Det er jo nemt nok at sige nu. Men jeg har jo hele tiden sagt, at jeg aldrig har haft behov for at vinde. Jeg meldte mig bare til for at se hvor langt jeg kunne komme. Og det var så til en tredjeplads, fortæller Theodor.

Mange seere har undervejs i finalen undret sig over din guldtand. Hvad var det med den?

- Vi tænkte det var finale, så vi skulle gå all-in. Det er ægte guld, men nu skal den vel laves om til en bronzetand, siger han.

Føg med i livebloggen for reaktioner

Tillykke til ROSÉL, der kan kalde sig vindere af 'X Factor' 2023. 

Vi indhenter nu reaktioner fra deltagere og dommere. Følg med her i livebloggen.

ROSÉL vinder ‘X Factor 2023’

Det blev Simon Kvamms gruppe ROSÉL, der vandt 'X Factor' 2023.

Sigalaz blev nummer to.

Stjerner går på scenen

Andreas Odbjerg, Ida Laurberg og Scarlet Pleasure optræder nu med et brag af et sceneshow.

Sigalaz på scenen med vindersang

Nu har Sigalaz sunget deres vindersang 'Let's Go'. 

ROSÉL på scenen med vindersang

ROSÉL synger nu deres vindersang 'JEG ER ALMINDELIG'. 

Favorit ude af finalen

Bookmakernes favorit theodor er ude af finalen. 

Han skal nu synge sin vindersang 'Cirkus Theo' på scenen.

- Det har simpelthen været så fed en oplevelse, siger den unge solist om at være med i 'X Factor'.

Deltagere fra dette års audition på scenen

Simon Kvamm fik til dette års audition gjort klart, at han ikke bryder sig om sangen 'Love Yourself' af Justin Bieber. 

Netop den sang havde mange deltagere ellers valgt at fremføre for dommerne. 

Og nu er flere af de deltagere traditionen tro på finalescenen for at fremføre den. 

Deltager fraværende i hyldest - men er okay

Adskillige seere har opdaget, at Rosa fra ROSÉL var ikke med på scenen, da livedeltagerne hyldede Sofie Linde.

Hun fik næseblod og var derfor ikke med.

Hun er dog okay, og er klar til fortsætte showet, fortæller hun til tv2.dk.

Så er vi tilbage

Nu bliver det afgjort, hvem der skal forlade finalen som den første. 

De to finalister, der går videre, skal på scenen med deres finalesang. Herefter er det igen seernes stemmer, der afgør, hvem der vinder dette års ‘X Factor’.