Dommer ønsker sig noget af teenageduo - men det vil de ikke give
Er det negativt, når man som spirende musikstjerner bliver kaldt anonyme? Ikke hvis man er en del af ROSÉL, forklarer kvinderne bag gruppen.
- Det bliver en smule anonymt.
Sådan lød en af kommentarerne fra dommer Kwamie Liv, da ROSÉL netop havde sunget deres version af sangen 'Rigtige venner' af Jodle Birge i det tredje ’X Factor’-liveshow.
Hun ville gerne lære de to unge kvinder bag det stramme koncept bedre at kende, men det havde hun svært ved, når deres stemmer lød så ens.
Det er dog ikke kun, når de synger, at de 17-årige Rosa Skovbjerg Henriksen og Selma Stahr lyder ens. Det gør de også, når de skal interviewes sammen over telefonen.
Noget som ”lyd- og navneprøven” ikke hjalp ret meget på under en lettere hektisk togtur på vej til ”øver” med Simon Kvamm.
Der er i hvert fald ikke nogen tvivl om, at de er meget tætte, med den måde de færdiggør hinandens sætninger på og fuldt ud forstår den dybe mening, hver gang en af dem formulerer sig ufuldendt.
De er ikke helt på niveau med tv-tvillingerne Anders og Torben, men giv det et par år.
Det er imidlertid lidt af et tilfælde, at det er endt på den måde. For især på ét afgørende punkt er de meget forskellige i en sådan grad, at et venskab ikke lå i kortene lige med det samme.
Store- og lillesøster fik rusket op i hinanden
Rosa Skovbjerg Henriksen og Selma Stahr mødte hinanden på Lunderskov Efterskole i 2021.
Skæbnen ville, at de skulle dele værelse sammen, og til at starte med var det ikke umiddelbart et match made in heaven.
Faktisk var deres førstehåndsindtryk af hinanden, at det ikke var sådan en person, de plejede at blive veninder med.
- Fordi man lige skulle lære hinanden at kende, og det var så nyt i starten, så tror jeg, at vi affandt os med, at den anden var, som hun var, fortæller Rosa Skovbjerg Henriksen.
- Som roomies blev vi udsat for hverdagssituationer, hvor vi hurtigt kunne mærke, at vi var meget forskellige. Jeg tror, at vi blev lidt intimideret af hinanden, men så gik det over, supplerer Selma Stahr.
Den helt afgørende forskel på de to veninder er, at den ene er struktureret, og den anden er et rodehoved, fortæller de.
- Så meget et rodehoved er jeg heller ikke, siger Selma Stahr.
- Jo!, afbryder Rosa Skovbjerg Henriksen.
- Jeg er nok mere spontan og flyvsk, filosoferer Selma Stahr.
- Jeg er meget storesøster, og Selma er meget lillesøster på godt og ondt. Jeg er den af os, der har mest styr på tingene, og jeg passer lidt på Selma, siger Rosa Skovbjerg Henriksen.
Men at Selma Stahr har det, som de begge kalder ”lillesøstergenet”, er noget som Rosa Skovbjerg Henriksen sætter rigtig meget pris på, for hun får fede ting til at ske helt spontant.
- Hvor jeg er sådan: ”Er du sikker på, at det er en god idé?”. Det var jo også Selma, der fik os til ’X Factor’, siger Rosa Skovbjerg Henriksen.
- Jo, jeg roder, men jeg tror mere, at det er overordnet set. Jeg roder nok mere livsstilsmæssigt, hvor jeg tager tingene, som de kommer. Der kan Rosa godt lide at have tingene på plads og vide, hvad der skal ske. Det skulle vi lige have til at stemme overens med hinanden, konstaterer Selma Stahr.
Jeg ser ellers et efterskoleværelse for mig, hvor der er rod på den ene side og orden på den anden side?
- Det er også rigtigt nok! Det er nok meget rigtigt, svarer de begge i kor.
Det søde og anonyme monster bliver til
Når Simon Kvamm skal præsentere duoen, ynder han at kalde dem for det ”tohovedede monster”.
Men der skulle gå lidt tid, før de smeltede sammen til ROSÉL, og det var på poetisk vis igennem musikken, at de to roomies blev forenet.
De havde musik sammen på efterskolen, og da de fandt ud af, at de begge to kunne lide at synge, blev det deres indgang til at lære hinanden bedre at kende, fortæller de.
De begyndte at synge sammen i fritiden akkompagneret af Rosa Skovbjerg Henriksen på skolens klaver, og det gik op for dem, at det faktisk var en god ting at være ven med en, der ikke mindede om sig selv.
På den måde har Selma Stahr lært at være lidt mere struktureret, og omvendt har hun rusket lidt op i Rosa Skovbjerg Henriksen.
Beskrivelsen ”tohovedede monster” griner de af, selvom de synes, at det er fedt.
- Det er jo Simons take på det, siger Rosa Skovbjerg Henriksen.
- Jeg synes, at det “tohovedede monster” er et fedt billede på den sammensmeltning, vi har i vores udtryk. Vi er to veninder, som har hinandens ryg og gør det her sammen, siger Selma Stahr.
Det sidste beskriver i virkeligheden rigtig fint, hvad de selv lægger i beskrivelsen.
At de er to forskellige mennesker, der i samhørighed vil det samme med musikken og skabe ét udtryk.
Det, de gør som ROSÉL, kunne de ikke gøre alene, forklarer de, for det ville aldrig få den samme dynamiske gennemslagskraft, som når de synger og bevæger sig sammen.
- Det er irrelevant, hvad vi kan alene, for det vi kan sammen, det er det vigtigste, siger Selma Stahr.
Derfor er det heller ikke vigtigt, hvis de hver især opleves som anonyme, når de optræder. Når de er ROSÉL, er det dér, de har deres fokus, og dér de håber, at de kan mærkes.
For de har hverken fået trukket et koncept ned over deres to hoveder, og de er heller ikke ved at drukne i det, slår de fast én gang for alle inden semifinalen.
- Man kan kan godt mene, at vi som individuelle personer er anonyme i ROSÉL-konceptet, og det er helt fint. Vi har valgt at trække os ud af det som privatpersoner og koncentrere os om konceptet og det samlede udtryk, siger Selma Stahr.
- Og det giver mere plads til musikken, hvor vi kan bruge tiden på, hvordan vil vi fremstå som en gruppe. Det føles mest rigtigt. Vi vil gerne opfattes som sammensmeltede, det er vores udtryk, siger Rosa Skovbjerg Henriksen.
Du kan se det ’tohovedede monster’ og alle de resterende deltagere i ’X Factor’-semifinalen fredag klokken 20 på TV 2 eller TV 2 PLAY.