Derfor taler alle om Oscar-storfavoritten 'Everything Everywhere All at Once'

Alting overalt på én gang.

Det er nogenlunde opskriften på action-adventurekomedien 'Everything Everywhere All at Once'.

Et kaos, et mismatch og et bombardement af sanser, kulturer, kostumer og genrer med kampklare mænd med buttplugs og en skurk iført et similibesat Elvis-kostume.

Men filmen med de 11 Oscar-nomineringer gemmer på mere end gakkede kostumer og rekvisitter ifølge anmeldere.

Hvordan kan en film, der af flere anmeldere beskrives som "kaotisk", få så mange nomineringer til verdens mest prestigefyldte filmpris, når der uddeles Oscar-statuetter for 95. gang?

Tre filmanmeldere giver deres bud.

Christian Monggaard, filmredaktør og -anmelder på Dagbladet Information, er både ’’meget overrasket’’ og alligevel ikke over filmens store Oscar-medvind.

- Filmen blander elementer og genrer, man ikke burde kunne blande, men det fungerer på virkelig underholdende og kompleks vis. Og den berører almengyldige, vedkommende emner, som de fleste kan spejle sig i, fortalt på en utrolig fantasifuld måde, siger Christian Monggard.

For i ’Everything Everywhere All at Once’ møder actionkomedien, superheltefilmen, en tidsrejsefantasifilm, generationsoprørsdramaet og immigrantproblematikker hinanden i én film.

Den vandt en lang række priser ved Oscaruddelingen i 2023, heriblandt Bedste Film.

Hovedroller som rullesten, piñataer og rumvæsener

I filmen møder vi Evelyn og Waymond Wang, det amerikanskkinesiske immigrantpar spillet af Michelle Yeoh og Jonathan Ke Quan, samt datteren Joy.

De har et møntvaskeri og er ved at drukne i ubetalte regninger. Ved et skæbnesvangert møde med skatterevisoren Deidre spillet af Jamie Lee Curtis åbnes en portal til et parallelt univers, Alphaverset, hvor Evelyn er den udvalgte, der kan besejre superskurken Jobu Tupaki.

Den kejtede ægtemand Waymond forvandles til Alpha Waymond, en spion, der forklarer Evelyn, at der findes uendelige universer.

For hvert valg, Evelyn tager, skabes et nyt univers baseret på andre virkeligheder, hvis hun havde truffet andre valg.

Evelyn befinder sig i krydsfeltet mellem verdener, i Alphaversets galskab, hvor nuddelkogning og møntvaskeri skiftes ud med kung-fu-dueller for at redde sin familie fra en sort sesamdækket bagel. Uendeligheden.

Forvirret? Det er nemt at blive, og specielt når hovedpersonerne tilmed på skift tager form som kung-fu-helte, rullesten, piñataer, rumvæsener, en skolepige med kæmpedildoer som våben eller med hotdogpølsefingre.

Ifølge Christian Monggaard har "den vanvittigt vellavede og originale film" opnået momentum. For Hollywood elsker historien om the underdog.

Budgetmæssigt en lille film, man ikke havde regnet for alt for meget, og så vælter den alt.

Jonathan Ke Quan, der spiller Waymond, er bedst kendt som barnestjerne i 1980'erne og har ikke medvirket i store film siden.

- Han laver et kæmpe comeback ligesom Brendan Fraser i 'The Whale' (Oscar-nomineret film, red.). Hollywood elsker også comebackhistorier. Igen, the underdog, der pludselig bliver favoritten.

- Den har simpelthen taget røven på folk, og jeg tror godt, at man kan lide at blive taget røven på, om man så må sige.

Stritter imod filmens naturlove

Filmanmelder på Politiken, Kim Skotte, har givet filmen fem ud af seks hjerter. Han peger blandt andet på brugen af parallelle verdener, multiverset, særligt kendt fra Marvel-universet, som en medvirkende faktor til filmens anmelder- og Oscar-medvind.

- Filmens popularitet er et udtryk for, at man med succes kan lave noget alternativt til Marvel-universet, der fungerer. For multiverset er blevet en Marvel-kliché. Men filmen her er anderledes: Den er uforudsigelig, siger Kim Skotte.

Når man i filmen blander Marvel-referencer med et gedigent familiedrama, fungerer det.

- Det er egentligt lidt mod naturlovene at blande genrerne, fordi det er en konstant kaskade af kaotiske begivenheder kombineret med et rørende familiedrama. Grunden til, at det alligevel fungerer, er, at familiehistorien får lov til at tage form under hele det konstante kaos.

Tikker alle bokse af

Niels Jakob Kyhl Jørgensen, filmanmelder på Filmmagasinet Ekko, har givet filmen fem ud af seks stjerner. Ifølge ham er filmen et klokkeklart hit, hvor alting falder i hak. Han peger, ligesom Kim Skotte, på, at det er lykkedes filmen at kombinere filmiske træk og genrer.

- Det gør appellen og målgruppen enormt bred, siger Niels Jakob Kyhl Jørgensen og tilføjer, at det også er en del af forklaringen på, hvorfor filmen er gået så godt i biograferne – og er en film, han med egne ord "kan se mange gange".

- Jeg så filmen til en forpremiere i Berlin sidste år. Den spiller stadig i samme biograf i dag. Det er ikke noget, der ses med mange film, siger han.

Og det gakkede, surrealistiske univers? Filmen er stadig nem at leve sig ind i, mener Niels Jakob Kyhl Jørgensen.

Ifølge Ekko-filmanmelderen bør man også kigge på, hvem der står bag filmen: filminstruktørerne Dan Kwan og Daniel Scheinert, der tidligere har lavet musikvideoer.

- De har et eminent billedsprog og formår at skabe sjove, fantasifulde billeder særligt ved at bruge kameraet til at fortælle vittigheder. Inden for komik er det ofte dialogen, hvori vittigheden ligger, men her er det i lige så høj grad i kameraet.

Filmen er desuden produceret af A24, et amerikansk independent-filmselskab og forener alle de ting, mange godt kan lide ved den her type film: Den er uafhængigt produceret, lavet på et lille budget og repræsenterer en modkultur, der efterhånden bliver mere mainstream ifølge filmanmelderen.

En affære for hvide, midaldrende mænd

Alle tre filmanmeldere peger også på, at en del af filmens store appel i Oscar-regi er, at den på mange måder taler ind i en vigtig samtale og stor kritik, som Oscar-akademiet har været anklaget for de sidste fem til ti år. Manglen på repræsentation – en kritik, der for alvor vandt indpas i 2015 under hashtagget "Oscarsowhite".

- Nomineringerne er med til at afspejle, at tiderne er ved at forandre sig, selvom man sagtens kan argumentere for, at Oscar-akademiet stadig er en affære for hvide, midaldrende mænd, siger Informations Christian Monggaard.

Ifølge Ekkos filmanmelder Niels Jakob Kyhl Jørgensen taler filmen "ekstremt godt ind i kritikken".

- Det ville have været at skyde sig selv i foden, hvis den ikke blev nomineret. Oscar-juryen er på udkig efter film, der har stor publikumsappel, fordi kritikken også er gået på, at de nominerede har været for indspiste og nepotistiske.