Efterlod Dirch Passer virkelig et kaos bag sig i ‘Cirkusrevyen’?
Følger du med i 'Dansegarderoben' og tænker: "Skete det virkelig?", så kan du måske få svar på netop det spørgsmål i denne artikel.
Inspireret af virkelige hændelser.
Og en del uvirkelige.
Sådan lyder introteksten til tv-serien ’Dansegarderoben’, hvor vi følger otte unge kvinder, der har fået drømmejobbet som dansepige i Cirkusrevyen.
En stor del af handlingen er fiktiv, men den rummer altså også elementer af virkeligheden.
For eksempel har du næppe kunnet undgå at spotte Dirch Passer, Preben Kaas, Lisbet Dahl og en række andre virkelige revystjerner. Ligesom du måske også synes, at du har hørt sangen ’Hvad skal vi med kvinder?’ før.
Men hvad er virkelighed, og hvad er fiktion?
Forlod Dirch Passer virkelig Cirkusrevyen? Måtte dansepigerne stille sig med numsen til fotograferne, og har revyholdet med Dahl, Kaas, Ryg, Broberg og Ryskjær nogensinde eksisteret?
Få svaret her:
Forlod Dirch Passer Cirkusrevyen og efterlod et kaos bag sig?
Dirch Passer optrådte syv år i Cirkusrevyen, hvor han stod bag nogle af revyens mest legendariske numre – heriblandt ’Hvem har du kysset i din gadedør?’ og ’Hoppegyngen’.
Men i 1975 droppede han ganske rigtigt Cirkusrevyen til fordel for Holstebro Revyen, præcis som i tv-serien. Og det gav revydirektør Preben Kaas en gigantisk udfordring. Ligesom i serien fik han hevet Jørgen Ryg ind, men det ændrede ikke på, at billetsalget havde det svært. Og flere aftener spillede holdet kun for omkring 100 publikummer.
Har revyholdet nogensinde eksisteret?
Selvom Jørgen Ryg, Lily Broberg, Lisbeth Dahl, Claus Ryskjær og Preben Kaas alle har optrådt i Cirkusrevyen, har de aldrig udgjort et revyhold sammen. Selve holdet har altså ikke eksisteret.
Er det ægte numre og danse, der bliver optrådt med?
En stor del af de numre, man ser i Cirkusrevyen i ’Dansegarderoben’, er ægte.
Det gælder blandt andet ’Hvad skal vi med kvinder?’ og ’Hvad er det nu, hun hedder?’, som Jørgen Ryg og Preben Kaas optrådte med, samt sangene 'Farligt indeni', som Lily Broberg sang, og 'Cirkusprinsessen', som Lisbet Dahl sang.
Dansepigerne har også optrådt iført rådyrkostume og med et disconummer, som man ser i serien.
Èn ting er man dog gået på kompromis med i serien, når det kommer til dansenumrene.
Tilbage i 1970’erne var koreografierne ikke så avancerede. Derfor har man i ’Dansegarderoben’ valgt at gøre numrene lidt mere komplekse og udfordrende, end de var dengang, fortæller seriens forfattere, Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Foregår serien i et bestemt årstal?
Serien foregår ikke i ét bestemt årstal, men skal portrættere et tidsbillede fra 1970’erne, 1980’erne, 1990’erne og 00'erne, forklarer Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Selvom der indgår revynumre og hændelser fra bestemte årstal, er disse altså blandet sammen. Forfatterne følte, at det gav dem mest kunstnerisk frihed, så revyteksterne kunne spejle dramaet i serien.
Er Sussie, Ulla-Berit, Joy og resten af dansepigerne ægte personer?
Alle dansepiger er fiktive.
Men Ditte Hansen og Louise Mieritz har interviewet en række kvinder, der var dansepiger i Cirkusrevyen i 1970’erne, som har delt deres historie med dem. De ting, dansepigerne i serien oplever og bliver udsat for, er således inspireret af virkeligheden.
Èn ting adskiller sig dog markant fra virkeligheden, når det kommer til dansepigerne.
I 1970’erne var dansepigerne oftest fra 16 år og til et sted i midt 20’erne. Men Louise Mieritz og Ditte Hansen ønskede begge et hold, der havde en lidt bredere aldersrepræsentation. Derfor er skuespillerne, der spiller dansepiger, både i 20’erne, 30’erne og 40’erne.
Stillede dansepigerne virkelig op til foto med numsen i vejret i et dagblad?
Dansepigerne poserede ganske rigtigt med numsen i vejret iført rådyrkostume. Der blev også lavet en lange række interviews med pigerne, ligesom i serien.
Sang Kaas virkelig ’Jeg ku’ kvæle den fordømte kælling'?
I første afsnit ser vi Preben Kaas sidde ved klaveret og synge ’Jeg ku’ kvæle den fordømte kælling’, alt imens Sussie, seriens hovedkarakter, faktisk bliver tævet af sin mand hjemme i privaten.
Og Preben Kaas står faktisk bag det nummer i virkeligheden.
Sangen handler om en ægtemand, der har lyst til at slå og kvæle sin kone, fordi han kommer træt hjem fra arbejdet, og der ikke står mad klar, fordi konen er taget ud med sin mor. Det meste af sangen indeholder eder og forbandelser fra ægtemanden til sin kone, indtil han til allersidst opdager, at hustruen har efterladt frisksmurte madder i køleskabet til ham. Og så får piben en anden lyd. Nu kunne ægtemanden pludselig ”kysse den fordømte kælling”.
Talte man virkelig sådan om dansepigerne, og blev de raget på brysterne?
I serien kan man se, at dansepigernes vægt, former og kroppe får kommentarer med på vejen i tide og utide. Vi ser også, hvordan dansepigerne bliver budt velkommen af Claus Ryskjær, der starter med at tage dem kort på brysterne.
Og det var faktisk også sådan, det foregik, fortæller Ditte Hansen og Louise Mieritz.
Dansepigerne fortalte, at de blev taget på brysterne af Claus Ryskjær, fortæller forfatterne.
- Men de fortalte også, at han var en god kammerat. Og en, de godt turde være alene med, forklarer de.
Findes der en rigtig dansegarderobe?
Ja, der findes en ægte dansegarderobe i Cirkusrevyen, hvor danserne klæder om, lægger makeup og holder til.
Ditte Hansen har selv optrådt i Cirkusrevyen i flere år, og det var blandt andet her, at hun fik ideen til serien, fordi hun oplevede, at der skete alverdens spændende og vilde ting inde bag døren.
- Jeg har hørt dem grine, feste og slås korporligt. Det er et lille rum, hvor man sidder tæt sammen i mange måneder, og måske sidder man også lidt for tæt, siger hun.
Du kan se 'Dansegarderoben' søndag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.