Han brød sammen på scenen – en dyster fortælling bag talentet
20-årig 'X Factor'-deltager vil vise andre, at man ikke behøver at leve hele sit liv som skadet barn.
Da 20-årige Luka Vasic Lind afsluttede sin optræden til fredagens 6 Chair Challenge, var det med tårerne trillende ned af kinderne.
Men den unge mand med det pjuskede hår og inderlige stemme var ikke ked af det. Tværtimod.
For mens han stod der og modtog publikums stående applaus, blev han overmandet af en følelse af at have "klaret det". Og sådan har han ikke haft det ret mange gange tidligere i sit liv.
Mens Kwamie Liv efter hans version af Christina Aguileras 'Hurt' fandt en stol til ham med ordene "Hold kæft, du gjorde det godt", sagde Simon Kvamm, at Luka Vasic Lind fremstod som et "nøgent bankende hjerte" på scenen.
- Jeg blev rørt, fordi min livshistorie er fyldt med grunde til, at jeg aldrig nogensinde burde kunne stå på den scene. Så lige der følte jeg, at jeg er blevet en person, som jeg er stolt af at være, siger Luka Vasic Lind.
For bare få år siden havde han ikke forestillet sig, at han nogensinde ville være stolt af noget, han selv havde gjort. Dengang troede han, at han for evigt ville være et omsorgssvigtet barn. Og ikke andet.
Forhistorie
Historien om Luka Vasic Lind er historien om at vokse op i en familie med alkoholmisbrug, om at komme i plejefamilie som 9-årig og om aldrig at føle sig god nok. Men det er også historien om, hvordan han med den rette støtte og viljestyrke har brudt den sociale arv og klaret sig på trods.
Og om hvordan kærligheden til musikken pludselig opstod og blev en vigtig spiller i den udvikling.
Luka Vasic Lind blev født i 2002 og levede de første ni år af sit liv hos sin mor i Ballerup. Han manglede ikke kærlighed, fortæller han, men næsten alt andet.
TV 2 har forelagt artiklen for Luka Linds mor, der bakker op om sin søns udlægning af de år, de bpoede sammen.
Hans mors alkoholmisbrug satte alt det, der gør et barndomshjem trygt, ud af kraft. Faste spisetider, godnatsange og morgenritualer fandtes ikke. Faktisk vidste Luka Vasic Lind aldrig, hvornår der ville blive serveret mad. Eller om hans mor ville stå op til at følge ham i skole.
Og så var der stemningen i hjemmet, som for det meste var styret af morens misbrug.
Når hun var ædru, fik han små glimt at håb – måske ville det blive bedre snart? Når hun var fuld, kunne konflikterne opstå ud af ingenting. Og de endte ofte med, at hun græd.
Luka Vasic Lind blev sky og var altid på vagt.
Men det værste var angsten for at miste sin mor helt. At hun en dag ville gå i seng og aldrig stå op igen.
Han husker ikke nøjagtig, hvornår den angst blev plantet i ham, men han husker helt tydeligt hvordan.
- Jeg var nok fem-seks år, siger han.
Og det var weekend. Luka Vasic Lind havde spillet Playstation, mens hans mor sov længe. Men hen af eftermiddagen var han blevet så sulten, at han besluttede at vække hende.
Han fandt hende som forventet i sengen. Først kaldte han på hende fra døråbningen. Men da hun ikke reagerede, gik han tættere på. Han råbte højere og højere. Og til sidst stod han grædende og ruskede hende i armen uden reaktion.
- Jeg var sikker på, hun var død, siger Luka Vasic Lind.
Selvom det viste sig, at hun ikke fejlede andet end at være for påvirket til at vågne, satte episoden sig i Luka Vasic Lind. Han bekymrede sig konstant om sin mor og isolerede sig på sit værelse.
Mens de andre børn i kvarteret legede udenfor, var han klistret til sin skærm.
- Så sad jeg der med hovedet helt inde i TV'et og tænkte på, hvad der mon skete på den anden side af døren, siger han.
Sådan husker han faktisk det meste af sit liv i sin mors hjem. Foran skærmen med galoperende hjerte.
Men pludselig ændrede alt sig.
Plejefamilien
Luka Vasic Lind var ni år, da han blev fjernet fra hjemmet.
Moren havde selv bedt kommunen om hjælp, men for Luka Vasic Lind kom det ud af det blå. Og det var ligeså rædselsfuldt, som man kan forestille sig, siger han.
To mænd fra kommunen kom på besøg og fortalte ham, at de havde fundet en plejefamilie, han skulle flytte ind hos.
- Jeg blev virkelig bange, for jeg ville jo gerne blive hos min familie, siger han.
Men derudover har den ellers veltalende unge mand ikke ret mange ord at knytte til episoden.
Måske fordi angsten for at forlade sit hjem nærmest med det samme blev afløst af enorm lettelse. For Luka Vasic Lind nåede ikke engang ind i sit nye hus, før han var tryg ved sin plejefamilie.
- Allerede da jeg mødte dem i hoveddøren, kunne jeg mærke, at de ville mig godt, siger han.
Luka Vasic Lind faldt også hurtigt ind i familiens rutiner. Og dem var der mange af. Han blev vækket om morgenen, puttet om aftenen, og når de spiste aftensmad, snakkede de sammen. Om stort og småt.
- Det var virkelig bare rart, siger Luka Vasic Lind.
De nye rammer gjorde ikke, at hans traumer og angst forsvandt, men de gjorde, at han kunne begynde at arbejde med sit mentale helbred. Og det gjorde han.
Får det hurtigt bedre
Luka Vasic Lind havde gået i specialklasse hele folkeskolen. Men da han i 3. klasse flyttede til plejefamilien i Korsør, begyndte han for første gang at sætte spørgsmålstegn ved den beslutning. Måske kunne han bryde mønsteret?
I løbet af de næste år fik han flere og flere fag med de almindelige klasser, og det var også i den periode, han begyndte at synge. Først derhjemme i smug. Men da han blev teenager også i skolen.
- Sang blev en form for terapi for mig. Gennem musikken kunne jeg pludselig udtrykke og forstå følelser, jeg ellers aldrig havde kunnet sætte ord på, siger han.
Han brugte musikken til at bearbejde traumerne til sin barndom og til at tilgive sin mor. Sangen fik ham desuden tættere på de andre elever, og han følte sig for første gang god til noget.
- Og det smittede af på alt i mit liv, siger Luka Land.
De sidste år i folkeskolen gik hans udvikling hurtigt, og da han gik ud af 9. klasse, dimitterede han fra en helt almindelig klasse med 10- og 12-taller på eksamensbeviset.
Og selv om han i årevis ikke troede, han nogensinde ville få en uddannelse, endte han med at gennemføre gymnasiet og endda have overskud til at gå på musikskole ved siden af.
- Det var helt vildt, siger Luka Vasic Lind.
I dag
I dag bor Luka Vasic Lind stadig hos plejefamilien, og til daglig er han i lære hos Harboe som logistik- og handelselev. Det meste af sin fritid bruger han på musik, kæreste og venner.
- Og så er jeg også blevet rigtig tæt på min mor igen, siger han.
Faktisk ser Luka Vasic Lind hende næsten hver uge, og hans vrede mod hende er erstattet af omsorg og kærlighed.
- Jeg kan se, hvor meget hun har kæmpet, og hvor meget hun stadig kæmper for at være der for mig og for at få det bedre. Det er jeg enormt stolt af, siger han.
Det var netop den stolthed over både sig selv og moren, der overvældede ham på scenen.
- Det er jo det, jeg synes, musik kan. Det fik mig til at mærke alt det, jeg har været igennem. Og det gjorde mig så taknemmelig, siger han.
Hans optræden blev, allerede mens den stod på, et symbol for ham. Den blev beviset på, at han har brudt den sociale arv og kæmpet sig ud af rollen som det omsorgssvigtede barn.
- Jeg gjorde det sgu, jeg klarede den, siger han.
Han håber, at han med sin fortælling og sin musik kan inspirere andre børn, der kæmper.
- Om det er med angst, misbrug eller sygdom, det er ligemeget, siger han.
Hvis han kan give bare ét andet menneske en tro på fremtiden, er han glad.
Se 'X Factor' fredag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.