GO'

Peter Ingemann har særligt opråb med ny serie: - Vi kan forhåbentlig gøre det bedre

Der kan trækkes røde tråde fra Anden Verdenskrig til den nuværende krig i Europa, mener Peter Ingemann. Vi kan alle have et monster i os, siger han.

På kunstakademiet i Wien stod Peter Ingemann foran et dokument, der muligvis har ændret verdenshistorien:

Adolf Hitlers afslag til selvsamme kunstakademi.

Et afslag, der fik den dengang unge Adolf Hitlers livslange drøm om at blive kunstner til at smuldre.

At stå foran det på mange måder skæbnesvangre dokument var en stor oplevelse, husker tv-vært Peter Ingemann.

For havde Adolf Hitler fundet sin vej på kunstakademiet, kunne verden have set anderledes ud.

- Så kunne vi have været sparet for rigtig, rigtig meget. Bare han var kommet ind, siger Peter Ingemann i ‘Go’ aften LIVE’.

I et nyt TV 2-program med titlen ‘Ingemann – Hitler, Stalin og Churchill’ dykker den danske tv-vært ned i de tre statslederes liv.

Der er nemlig en lektie i deres historier, som vi kan lære af, mener Peter Ingemann.

For i en tid hvor der igen er krig i Europa, mener han, at det er vigtigere end nogensinde før at kende historien og minde os alle om, at enkelte mennesker kan ændre historien, lyder det.

Et historisk vendepunkt?

Da Adolf Hitler blev født 20. april 1889, fødtes han ifølge Peter Ingemann ind i en familie, der bestod af en mor, der forgudede ham og en far, der både drak og var voldelig.

Og det har sandsynligvis haft betydning for Hitlers fremtidige veje og valg i livet.

Da den dengang 18-årige Adolf Hitler dumpede sin adgangseksamen til kunstakademiet i Wien i 1907, var det med begrundelsen, at han var for dårlig til at tegne hoveder.

Der var mange elever, der dumpede adgangsprøven, og det betød ikke, at de blev massemordere.

Begrundelsen i afslaget kan man godt tillægge en vis betydning, mener rektor for kunstakademiet, Johan Hartle:

- Den dristigste fortolkning er, at den utilstrækkelige måde at tegne hoveder på, fortæller noget om en mangel på empati, siger han.

Og afslaget fra kunstakademiet og den utrygge barndom kan have haft betydning i tilblivelsen af den verden, vi kender i dag.

Det mener også historiker Claus Bundgård Christensen, der er lektor ved Roskilde Universitet.

- Hvis han var kommet ind på det kunstakademi, havde millioner og millioner af mennesker og deres efterkommere været i live i dag, lyder hans vurdering.

I stedet for at blive kunstner endte Adolf Hitler på gaden og rejste i 1913 til Tyskland, hvor han blev en del af hæren og efterfølgende blev politisk aktiv. Resten er historie.

Tre skæbner med fælles træk

Ifølge Peter Ingemann er den dårlige barndom også en fællesnævner for to andre af verdenshistoriens vigtigste mænd.

Winston Churchill og Josef Stalin var også stærkt påvirket af deres fædre, lyder det fra flere eksperter, som Peter Ingemann har talt med.

Winston Churchill blev født 30. november 1874, og voksede op i den victorianske overklasse i Storbritannien, hvor det var normen, at forældrene var fraværende.

Selv da han kom på kostskole som syvårig, besøgte hans forældre ham ikke trods talrige breve, hvor han tiggede om deres opmærksomhed, fortæller Oale Vargas, der er tidligere lærer på kostskolen Harrow, hvor Winston Churchill var elev.

Under det rette tryk og de rette forudsætninger kan monstre opstå i maven på selv de mest almindelige mennesker

Peter Ingemann, journalist og tv-vært

Hans far, Randolph Churchill, anerkendte aldrig sin søn, og det er nærliggende at tænke, at den manglende kærlighed var med til, at Winston Churchill blev, som han blev, mener historiker Jan Hedegaard:

- Det begynder der, at han ikke overgav sig, fortæller han og refererer til Winston Churchills kendte citat:

- We shall never surrender.

Stalin voksede op med voldelig far

Også Josef Stalin havde sine kampe som ung dreng i Georgien, hvor han blev født i 1878.

Han voksede op med en voldelig far, der drak, og en mor der var religiøs og meget ambitiøs på vegne af sin søn, fortæller Peter Ingemann.

- Fra barnsben bliver Josef opdraget til, at vold kan bruges til at opnå sine mål, siger han.

Efter en voldelig hændelse i hjemmet flygtede Josef Stalin og hans mor, der havde sat sig et mål for sin søn:

Josef Stalin skulle for enhver pris ikke ende som sin far.

Den, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den

Peter Ingemann, journalist og tv-vært

I 1894 blev han som 15-årig indskrevet på præsteseminariet efter sin mors ønske, men der gik, ifølge Peter Ingemann, ikke længe, før interessen for kommunismen blomstrede.

Som 21-årig blev Josef Stalin smidt ud af præsteseminariet på grund af dårlig opførsel, og kort tid efter meldte han sig ind i det forbudte nystiftede russiske socialdemokratiske arbejderparti, som Vladimir Lenin var leder for.

Trækker tråde til nutiden

De tre mænd har på hver deres måde været afgørende for historien og den verden, vi lever i i dag, mener Peter Ingemann.

Og især Adolf Hitler og Josef Stalin har haft stor betydning for den igangværende krig i Ukraine.

Peter Ingemann mener, at der kan trækkes en parallel fra Josef Stalin til Vladimir Putin. For de to har flere ting tilfælles:

- De er ikke vant til demokrati. De er ikke vant til, at man debatterer ting. Hvis man kan opnå de ting, man vil med vold, så gør man det, siger Peter Ingemann.

Han håber, at vi kan lære af historien. Det mener han ikke, at Putin har gjort.

- Den, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den og dermed også dømt til at gentage fejltagelserne. Vi skal lære af de fejl, der er blevet begået, og så kan vi forhåbentlig gøre det bedre. Noget som manden i Kreml ikke har, og han er så dømt til at gentage sine forgængeres fejl, siger tv-værten.

Og ifølge Peter Ingemann er der også en anden lektie, man kan lære af historien om de tre drenge, der formede verden.

- Under det rette tryk og de rette forudsætninger kan monstre opstå i maven på selv de mest almindelige mennesker. Derfor må vi hæve os over det brutale og det primitive og kigge lidt større ud over verden, slutter han.

Se hele indslaget fra 'Go' aften LIVE' med Peter Ingemann på TV 2 PLAY.