'Vild med dans' indsamler tocifret millionbeløb
Fredag aften samlede 'Vild med dans' over 20 millioner kroner ind til 'Knæk Cancer'.
Da de fire dansere og deres dansepartnere gik på gulvet i fredagens ’Vild med dans’ var det til en noget usædvanlig aften.
I anledning af ’Knæk Cancer’ var aftenen dedikeret til at samle penge ind til det gode formål, og Det Kongelige Teater i København udgjorde rammerne.
Efter programmet afslutning blev det afsløret, hvor meget indsamlingen endte på:
20.779.167 kroner er blevet doneret til Kræftens Bekæmpelse.
Pengene går blandt andet til at løfte behandling af kræftpatienter samt forskning. Læs mere her.
Særlig aften uden udstemning
På grund af det særlige formål ved fredagens 'Vild med dans' fortalte flere af danserne personlige historier om, hvordan de har haft kræft inde på livet.
Ligeledes var der inviteret to tidligere kræftpatienter med ind på Det Kongelige Teater, som dansede på Gamle Scene.
Det var 47-årige Stine Camilla Rix, der både er pårørende til sin lillesøster, der er terminal syg med kræft. Hun har derudover selv haft brystkræft.
Og 30-årige Casper Frydenlund Tørnblad dansede en jive de fine omgivelser. Han har tidligere haft kræft i skjoldbruskkirtlen.
Der skulle oprindeligt have været tre nye dansere på dansegulvet i 'Vild med dans – Knæk Cancer', men fordi 57-årige Donald La Verne Smith har bugspytkirtelkræft, og hans helbredsmæssige situation er forværret, er han ikke med fredag aften.
Se 'Vild med dans - Knæk Cancer' på TV 2 PLAY.