Vild med dans

Det skal de danse i 'Vild med dans'

For første gang i sæsonen skal parrene på gulvet to gange.

Nu spidser konkurrencen til, og det er tæt løb mellem de resterende seks par i 'Vild med dans'.

Sidste fredag var det nemlig kun tre point, der afgjorde placeringen blandt de fem midterste i feltet. Alle havde de nemlig fået mellem 30 og 33 point.

Denne fredag har parrene for første gang i sæsonen to forsøg til at imponere dommerne og vinde seernes gunst. For der venter hvert par to danse.

Først skal de på gulvet i en individuel standard-, latin- eller ønskedans. Derefter skal der danses to holddanse under temaet 'skolegårdsholddans'.

Det sker i anledningen af skolernes motionsdag, som skyder børnenes efterårsferie i gang i dag.

Se, hvem der skal danse hvad nedenfor:

ØNSKEDANS: STREET

Influencer Cecilie Schmeichel og Damian Czarnecki.

JIVE

Skuespiller Caspar Phillipson og Malene Østergaard.

ØNSKEDANS: SHOW

Paraatlet Daniel Wagner og partner Asta Björk.

PASODOBLE

Skuespiller Joel Hyrland og Jenna Bagge.

TANGO

Diamanthandler Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard.

VALS

Komiker Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen.

_

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.