Kira Skov mistede pludseligt sin mand i 2017.
Toppen af poppen

Da dansk musiker gik i seng, levede hendes mand – næste morgen var han død

Kira Skov havde endelig fået den ro og stabilitet, hun drømte om. Men så bankede det på ruden en nat i februar.

- Fars krop er død, og han kommer ikke hjem igen.

Selvom sanger og komponist Kira Skov havde fået professionel hjælp til, hvordan hun skulle fortælle sin søn, at hans far var død, husker hun det som den sværeste opgave, hun nogensinde har stået overfor.

Det var 20. februar 2017. Da Kira Skov puttede børnene og gik i seng aftenen før, levede hendes mand. Da de stod op, var han død.

Kira Skov var den første af de tre, der fik det at vide.

Hendes mand sov ikke hjemme, og det var stadig nat, da hendes veninde pludselig stod foran soveværelsesvinduet ved kolonihavehuset på Amager.

- Hun fortalte, at Nicolai var død. Det var meget voldsomt. En sand rædselsnat, fortæller Kira Skov.

Da TV 2 møder hende fem et halvt år senere bor hun stadig i huset på Amager.

På overfladen ser det hele godt ud. Vinklet rigtigt, kunne Kira Skov nemt blive eksemplet på parolen om, at tiden læger alle sår.

Hendes nye kæreste er flyttet ind. Hendes søn er blevet 10 år, og selvom hendes afdøde mands datter ikke længere bor i huset, kommer hun ofte på besøg. Derudover har Kira Skov udgivet flere anmelderroste plader, turneret i hele landet og er lige nu aktuel i ‘Toppen af poppen’.

Alligevel fylder hendes mands død hurtigt i samtalen. Og hun er ikke i tvivl om, at hun gerne vil fortælle hele historien. Det skyldes dels, at hun gerne vil punktere myten om, at sorg er noget, der går over med tiden, og dels, at det er hendes måde at holde liv i mindet om sin mand.

- Dem, man mister, forsvinder endnu mere, hvis man ikke taler om dem, siger hun.

Den store forelskelse

Kira Skov lærte for alvor Nicolai Munch-Hansen at kende i 2005. Han var musiker og begyndte at spille bas i hendes band Kira & The Kindred Spirits.

- Vi havde et stærkt bånd i kraft af musikken og blev meget forelskede i hinanden, fortæller hun.

Kira Skov var 29 år og havde efter at have boet i USA og London det meste af sin ungdom slået sig endeligt ned i hjembyen København.

De otte år, hun boede i udlandet, havde været vilde. Hun havde boet i luksusvilla i Los Angeles og i besatte huse i London. Hun havde spillet musik med store stjerner og set karrieren forsvinde væk i en ekskærestes misbrug. Hun havde været forelsket. Især i de forkerte.

Så da hun kom til København, dannede Kira & The Kindred Spirits og mødte Nicolai Munch-Hansen, følte hun for første gang en ro, som hun uden at vide det havde længtes efter.

Derfor var det også ukompliceret for hende at glide ind i Nicolai Munch-Hansens liv og danne en lille familie med ham og hans datter, som boede hos dem halvdelen af tiden.

- Det var meget naturligt. Hans datter var jo så stor en del af ham, at jeg også bare fik lyst til at være tæt på hende, fortæller Kira Skov.

Parret blev gift i 2007, og i de følgende år fik de etableret deres fælles liv, hvor de lavede musik, var en familie og lagde planer for fremtiden.

Det begyndte at ramle

En af de planer var et fælles barn. Og efter en graviditet, der blev afbrudt af, at Kira Skov blev syg af kræft, fik de i 2012 sønnen Morgan.

Hun nævner kræftforløbet lige så nonchalant, som det er beskrevet i den her artikel.

Selvom hun ikke har noget imod at fortælle, at det var en sjælden graviditetsbetinget kræfttype, og at det var en hård omgang, er det tydeligt, at det ikke er det, der fylder i dag.

- Jeg kan jo ikke ændre på, at jeg fik kræft. Jeg har nok en evne til at overgive mig lidt til ting, jeg ikke er herre over, siger hun.

Til gengæld fylder det, at kræftsygdommen ikke forhindrede hende i at blive gravid igen. Og at hun fik Morgan. Med Nicolai.

- Det var meget lykkeligt, siger hun.

Men midt i idyllen var det også nogle svære år.

Både Nicolai Munch-Hansens mor og hans bedste ven var ligesom Kira Skov gennem et kræftforløb.

Vennen døde seks måneder før Nicolai Munch-Hansen.

Og når Kira Skov ser tilbage, tænker hun, at det kan have været med til at kickstarte hendes mands deroute.

Bekymring

Indtil da havde Nicolai Munch-Hansen periodevist både festet og arbejdet for meget, men det var først et halvt år før, han døde, at Kira Skov for alvor blev bekymret for ham.

Det havde været nogle hårde år, og han havde svært ved at tale om de ting, der gjorde ondt. Samtidig begyndte han at holde sit forbrug af piller og alkohol hemmeligt.

- Det gik ligesom bare galt, siger Kira Skov.

Hans tiltagende misbrug blev indadvendt og centrerede sig især om en kombination af alkohol og nervemedicin.

Et par gange resulterede det i blackouts, hvor han ikke var sig selv og ikke kunne huske, hvad der var sket.

- Jeg kunne godt se, at han havde brug for hjælp. Og det kunne han også selv, siger hun.

Derfor besluttede de sammen at sætte gang i et forløb, der skulle hjælpe ham ud af misbruget, og som skulle have været igangsat ugen efter hans død.

- Derfor var det så uheldigt og tragisk, som det overhovedet kunne blive, at han nåede at dø midt i det hele, siger hun.

Den nat

Hvad der præcist skete den nat, han døde, er der ingen, der ved. Men obduktionen fastslog det, som Kira Skov godt vidste i forvejen.

Nicolai Munch-Hansen var død af en utilsigtet fatal blanding af nervemedicin og alkohol.

Han havde overnattet hos en ven, der havde fundet ham midt om natten, og som havde kontaktet den veninde, der pludselig dukkede op ved Kira Skovs soveværelsesvindue.

De næste timer husker Kira Skov kun i glimt. Hendes søster kom og tog sig af Morgan. Nicolai Munch-Hansens datter kom hjem til sin mor, hvor Kira Skov også tilbragte det meste af dagen.

Der fik hun besøg af en sorgterapeut, som skulle hjælpe hende med at levere beskeden til Morgan, der på det tidspunkt var fire år.

Sammen med terapeuten nåede hun frem til at fortælle Morgan, at fars krop er død, og at han ikke kommer hjem igen.

- Det var jo på en måde det eneste, jeg vidste med sikkerhed, og samtidig var det så konkret, at jeg håbede, at Morgan måske kunne forstå lidt af det, siger hun.

Hun memorerede sætningen, så hun ikke kom til at formulere sig på en måde, der kunne gøre endnu mere skade på den lille dreng.

Selvom hun havde forberedt sig, kom det bag på hende, hvor meget han forstod.

Hun husker, at han straks fik koldsved over hele kroppen og gemte sig under et bord, mens han kaldte på sin far.

- Det var så kropslig en reaktion, at jeg slet ikke er i tvivl om, at han forstod det lige så meget, som vi andre gjorde, siger hun.

Sorgarbejdet

Månederne efter er en tåge.

Hver morgen vågnede hun og blev ramt af det samme chok. Han var død. Og ville ikke komme tilbage.

Imens flyttede familie og venner ind. Vågede over hende på skift. Der var altid nogen, der tog opvasken og sørgede for, at der var mad på bordet.

- Så kunne jeg koncentrere mig om børnene, fortæller Kira Skov.

Midt i det hele begyndte hun at skrive. Hun skrev sange til ham og om ham. Det startede som en del af hendes personlige sorgbearbejdelse, men projektet blev også vigtigt for hende af en anden grund.

- Når der er stoffer og misbrug involveret i dødsfald, kommer det hurtigt til at overskygge alt det andet. Når Ekstra Bladet skriver, at han døde af en overdosis, bliver han reduceret til det, og det fortjener han ikke, siger hun.

Derfor blev pladen 'The Echo of you', der udkom 10 måneder efter Nicolai Munch-Hansens død, en hyldest til og om ham.

Den er kærlig, tung og sorgfuld. Men hverken vred eller bebrejdende.

- Jeg fandt ingen kræfter i at være vred på ham. Så for mig blev det at bearbejde tabet at være i kærligheden til ham, og det var det, der blev omdannet til den plade, siger hun.

Hun forstår dog godt, hvorfor andre i lignende situationer kan være vrede på den døde. Og hvorfor andre tæt på Nicolai Munch-Hansen kan være det.

- Havde jeg været det, havde jeg også givet det lov til at fylde, men det er bare slet ikke det, min sorg handler om, siger hun.

Sorgen som følgesvend

I dag er Kira Skov et andet sted.

Hun bor sammen med en ny mand. Hendes søn er blevet 10 år. Hun kan overskue at lave aftensmad og købe ind. Det er ikke længere en overvindelse for hende at stå op.

Undtagen når det alligevel er.

For Kira Skov bliver stadig overmandet af sorg. Ikke hver dag. Men engang imellem.

- Nogle gange kommer han til mig i drømme, og jeg vågner, og det hele er enormt tæt på, siger hun.

Hun mener, at vi i Danmark mangler ritualer til at tackle den dybe sorg – ikke mindst for at gøre op med forestillingen om, at de efterladte kommer sig, når deres hverdag begynder at forme sig igen.

Især har hun været optaget af ideen om sørgebind, som langt op i 1900-tallet blev båret af sørgende, så omverdenen vidste, at de var i sorg.

- Det har jeg tænkt meget over kunne være rart. Så kunne man tage det på, når man havde lyst til at være i sorgen, og tage det af, når man ville være anonym og gemme sorgen væk, siger hun.

Selv tackler hun sorgen ved at tale om den. Og ved at tale om Nicolai og holde liv i minderne.

Den mekanisme ser hun også hos børnene. Når hun overhører Morgan fortælle til sine venner, at hans far spiste piller, som han ikke vidste, at han ikke kunne tåle. Eller da hun for nylig grillede i sommerhuset med begge børn.

- Mens vi stod ved grillen, spurgte Nicolais datter pludselig, hvordan hendes far mon ville have grillet fisken. Og så gjorde vi sådan, som vi tænkte, at han ville have gjort. På den måde sørger vi for at have ham med, fortæller hun.

Det er i situationer som den, at hun mærker savnet og kærligheden allermest.

Men det gør ikke noget.

- For man vil jo heller ikke have, at han forsvinder i glemslen.

Så hende og børnene genfortæller historien. Synger sangene. Og skaber på den måde deres egne ritualer.

- Hele vores verden har været gennemsyret af det her tab, så det ville være meget sværere for os at lade være, siger hun.

Se 'Toppen af poppen' nu på TV 2 PLAY – eller søndag klokken 20.00 på TV 2.