Han kommer fra en machoverden, men har valgt at dele sin sårbarhed
Folk bliver nogle gange overraskede, når Nicolas Dalby fortæller, hvad han lever af. Han lever nemlig ikke helt op til deres fordomme.
Advarsel: Enkelte af billederne i denne artikel kan virke voldsomme for nogen.
Modstanderens albue ramte ham lige i ansigtet.
Nicolas Dalby var ikke i tvivl.
Hans næse var brækket.
Til gengæld kunne Nicolas hurtigt konstatere, at det på præcis samme tidspunkt var lykkedes ham at brække sin modstanders næse med et endnu hårdere slag.
Endda så hårdt, at blodet nu fossede ud.
Der var allerede meget blod på gulvet i ringen. Så meget, at det var ved at være svært at stå fast på den glatte overflade.
- Åh wow, udbrød en af de amerikanske dommere begejstret ved synet af Dalbys slag, der udløste blodkaskaden.
Imens den anden kommentator konstaterede, at han aldrig havde set en fyr som Dalby:
- Der kan være så væmmelig i ringen.
- Og så ufattelig sød uden for.
Styrke og sårbarhed
37-årige Nicolas Dalby er en af Danmarks få Mixed Martial Arts-kæmpere (MMA-kæmpere).
En kampsport, der i den brede offentlighed er kendt som kampsporten, hvor alt er tilladt.
For øjeblikket kan den danske MMA-kæmper opleves i ’Korpset’.
Her får han i høj grad vist, hvordan han kan bruge sin fysiske styrke og udholdenhed.
Men man ser også en mere følsom og sårbar side af MMA-kæmperen, der undervejs fortæller om nogle af sine indre kampe.
Nogle sider han for første gang åbnede op for for nogle år siden, da han begyndte at skrive om sine mentale problemer på de sociale medier.
Roligt tempo
Der er da også meget langt fra den blodindsmurte MMA-kæmper til den mand, der åbner døren til sin lejlighed i indre by, da TV 2 besøger ham.
Han viser rundt indenfor og sætter sig roligt på en skammel, inden han tager en ordentlig tår af sin brikjuice.
Når han taler, foregår det i lavt toneleje.
Tempoet er roligt.
Toppen af hans hoved er prydet med små fine fletninger, og på hans venstre arm er tatoveret et hjerte med den symbolske betydning ”I wear my heart on my sleeve” – jeg har følelserne udenpå tøjet.
Han ligner ikke en mand, der lever af at slås.
Og Nicolas Dalby er også vant til, at det kan komme bag på folk, at han er MMA-kæmper.
- Jeg tror, at de fleste regner med, at en MMA-kæmper er mindre velformuleret, mindre sympatisk og mindre følsom, siger han.
Men hvordan faldt den afdæmpede og følsomme jyde så egentlig for den brutale kampsport?
En vandpyt i skolegården
Det hele begyndte i en skolegård i Sønderborg i 10. klasse, hvor Nicolas Dalby fandt sig selv liggende nederst i et slagsmål.
I virkeligheden var det ikke så meget et slagsmål, men mere et overfald.
For siden han i 1999 var begyndt i en ny 10. klasse, var han blevet mobbet, og lige den dag tog mobningen et nyk opad.
Fire-fem drenge tog fat i Nicolas Dalbys arme og ben og kastede ham ud i en gigantisk vandpyt.
- Det var ydmygende, både fordi det skete foran alle i skolen, men også fordi jeg ikke havde mulighed for at kæmpe imod, fortæller han.
Episoden var så ubehagelig, at Nicolas besluttede sig for, at det aldrig skulle ske igen. Næste gang ville han kunne forsvare sig selv.
Derfor blev han enig med sig selv om at starte til kampsport.
Der var begrænsede valgmuligheder for den slags i Sønderborg, så valget faldt på karate.
Og Nicolas Dalby havde ikke gået der længe, før han fandt ud af, at han havde talent for kampsporten. Blot tre måneder efter første træning indtog han nemlig 3. pladsen i en stor turnering.
Hans fysik ændrede sig, men det samme gjorde hans psyke. For hans usikkerhed forsvandt. Måske var rygtet om hans evner inden for karate kommet ham i forkøbet.
I hvert fald stoppede mobningen, og der blev aldrig en ”næste” gang, hvor Nicolas Dalby fik brug for sine teknikker.
- Jeg har faktisk aldrig været i et slagsmål nogensinde, siger han.
Efter nogle år stoppede han dog til karate, og via en ven hørte han om MMA.
Han havde set det på tv. Det så voldsomt ud. Men i den lille gymnastiksal i Sønderborg viste det sig at være lige noget for ham, da han begyndte i 2005.
Et skakspil
Selv kalder han sporten for et skakspil.
De mange mulige træk fra forskellige kampsportsgrene gør den kompleks, synes han.
Inden han går op imod en modstander, bruger han mange timer på at studere hans teknikker.
Er han en dygtig bryder? Har han god kondi? Eller har han en baggrund i taekwondo?
- Der er så mange ting, man skal være dygtig til, men alligevel føler man aldrig nogensinde, at man er færdig med at dygtiggøre sig. Det kræver meget at kæmpe både mentalt og fysisk, siger han.
Nicolas Dalbys force er slag og spark på grund af hans baggrund med karate – og så en god kondi.
Ti års sejre
Den første MMA-kamp, Nicolas Dalby nogensinde deltog i, tabte han.
Men det blev en engangsforestilling.
- Så vandt jeg faktisk alle kampe de næste ti år, fortæller han.
De mange sejre fik efter flere år Nicolas Dalby til at satse alt på at blive professionel MMA-kæmper.
Og i 2015 fik han billetten til det forjættede land, da han blev tilbudt en kontrakt hos UFC: The Ultimate Fighting Championship, som svarer til at nå NBA i basketball eller Champions League i fodbold, forklarer Nicolas Dalby.
Men vilkårene hos UFC er benhårde.
Og selvom man har sat sin underskrift på en flerårig kontrakt, kan den hurtigt annulleres.
Et forkert træk
Hos UFC brugte Nicolas Dalby hver eneste dag på at træne op til en kamp.
Han så videoer af sin modstander og lagde en strategi med sin træner.
Og i de næste otte-ti uger handlede alt om at blive klar til kampen.
Kost, motion og søvn. Det hele handlede om at kunne yde sit bedste i ringen.
De mange ugers intensiv træning kulminerede på bare få minutter.
For en MMA-kamp bliver afviklet på tre gange fem minutter. Hvis begge modstandere holder ud så længe, vel at mærke.
- Der er ikke tid til en dårlig dag på kontoret, siger Nicolas Dalby og griner.
Et forkert træk kan være altafgørende. Og Dalby er, ifølge eget udsagn, dygtig til at lægge alt til side og finde en indre ro, når han går ind.
I maj 2015 kæmpede han sin første UFC-kamp og vandt.
Den næste kamp blev uafgjort, og med et var stimen af sejre brudt for Nicolas Dalby.
For den næste kamp tabte han til amerikaneren Zak Cummings.
Og i september 2016 sendte polske Peter Soberta Nicolas Dalby ud af ringen med en gigantisk flænge under øjet og endnu et nederlag.
Efter de to nederlag blev Nicolas Dalby frigivet fra sin kontrakt hos UFC. Det er nemlig ikke unormalt, at forbundet smider sine kæmpere fra deres kontrakter efter to-tre tabte kampe.
Det blev starten på en nedtur for MMA-kæmperen, der pludselig fandt sig selv i et stort tomrum.
Apati og alkohol
Når Nicolas Dalby slog øjnene op om morgenen var det til følelsen af at være bagud.
Også selvom han i virkeligheden ikke skulle nå noget.
- Det var så overvældende en følelse. Den fik mig til at gå fuldstændig i stå, siger han.
Nicolas Dalby beskriver selv følelsen som en kombination af stress og apati.
Fra mandag til torsdag brugte han det meste af tiden med sin iPad i hånden.
Men når han nåede til fredag, tænkte han, at der måtte ske noget.
Han tog ud med vennerne for at få et par øl, der dog hurtigt blev til rigtig mange.
I cirka et år levede han et liv, hvor han forsøgte at dulme de uforklarlige følelser ved at mødes til sociale arrangementer og få en øl eller to. Som så ofte endte med at komme ud af kontrol.
Indtil der pludselig blev vendt op og ned på hans liv. For hans kæreste var blevet gravid. Nicolas skulle være far.
Det gav ham en klarhed. Han fandt ud af, at han ikke ville leve sådan længere og dagen efter, at han fik det at vide, bookede han tid hos en psykoterapeut.
Allerede ved første møde kunne psykoterapeuten forklare Nicolas Dalby, hvad der var galt.
Han havde en depression.
Så snart følelserne fik et navn, blev det meget nemmere at håndtere.
Han fortsatte hos psykoterapeuten og besluttede sig resolut for at omlægge sit liv.
Han fik et deltidsjob i en onlinevirksomhed, kom i gang med at træne og satte sig et mål. Han ville begynde at kæmpe igen.
På bare fire måneder tabte han 20 kilo og kom i form.
Samtidig begyndte han at fortælle om sin kamp mod depression på de sociale medier.
Han følte, at han skyldte fans og følgere en forklaring på, hvor han havde været.
I et opslag fortalte han, at han havde ”kæmpet med depression, alkoholisme, apati og havde såret nogle af dem, han holdt mest af”.
Det vandt genklang i miljøet.
En macho-verden med plads til følsomhed.
Folk takkede Dalby for hans åbenhed og skrev, at de kunne identificere sig med ham.
”Det anede jeg ikke”, ”Flot du tør stå frem” og ”Støtter dig og dit mod”, lød det blandt andet fra hans følgere.
Når Dalby skulle ud og kæmpe, var det ofte det, journalisterne ville tale med ham om. Og han svarede gerne.
- MMA-miljøet er jo på godt og ondt et macho-miljø. Jeg tror, jeg fik brudt med at MMA-kæmpere er sådan nogle ufølsomme og simple typer, siger han.
Men selvom Dalby ikke havde noget imod at vise sine følsomme sider, var han stadigvæk en benhård kæmper i ringen.
I 2018 fik han mulighed for at kæmpe for Cage Warriors – en europæisk union, der ofte fungerer som et springbræt til UFC.
Det gik godt, og i 2019 stod Nicolas Dalby over for en afgørende kamp mod briten Ross Houston.
Selvom det ikke var officielt, var det tydeligt for dem begge, at vinderen af kampen havde en god chance for at komme med i UFC efterfølgende.
Men kampen tog en noget uventet drejning – og blev senere kendt som kampen med blodmængder på niveau med en Tarantino-film.
Vil bare vinde
Det var denne kamp, hvor det lykkedes de to kæmpere at brække hinandens næser samtidig.
Få minutter forinden havde Dalby dog fået en dyb flænge i højre tinding.
For udefrakommende så det både voldsomt og farligt ud. Det ved Nicolas Dalby godt.
Men inde i ringen var det en anden følelse.
Han plejer at sige til folk, at han registrerer smerte, men han mærker den ikke.
- Det er ikke ligesom, hvis du støder din tå ind i et bordben derhjemme og har tid til at råbe ”av for pokker” og stå og ømme dig. Når du står derinde, har du ikke tid til at lade din opmærksomhed forsvinde fra din modstander, for så får du et knæ i ansigtet, siger han.
Han opdagede dog, at det blødte. Det kunne ikke undgås.
For det blev besværligt at stå fast på det blodige gulv – og da Dalby lagde an til et spark, gled han pludselig i blodet.
Kampen måttes sættes på pause flere gange undervejs, så Ross Houstons næse kunne blive tjekket.
Og i tredje runde sagde dommerne pludselig stop. Der var for meget blod – og gulvet var for usikkert.
Kampen blev dømt no contest. Altså en kamp uden resultat.
De to blodindsmurte kæmpere stillede an til foto og tog hinandens hænder.
For er der noget, Dalby altid har gået op i efter en kamp, er det at takke sin modstander og vise respekt.
- Jeg hader jo ikke min modstander, jeg vil bare gerne vinde, siger han.
- Jeg har brugt otte uger af mit liv på personen, så uanset om jeg vinder eller taber, er jeg nødt til at respektere, at jeg har stået over for en modstander, der har udviklet mig, siger han.
Da Nicolas Dalby kom ned i omklædningsrummet efter den blodige kamp, blev han dog ramt af stor ærgrelse. Betød kampens resultat, at han ikke ville blive udtaget til UFC?
Men det skulle vise sig, at blod også kan sælge.
Kampen gik viralt blandt fans for dens brutalitet.
14 dage senere kom opkaldet. Nicolas Dalby blev tilbudt kontrakt med UFC.
Og i september 2019 gik han i ringen i et udsolgt Royal Arena foran 12.000 publikummer og vandt sin første kamp som hjemvendt UFC-kæmper.
Det var en stor sejr for ham, der udløste en gigantisk tatovering på hans ryg, som han havde lovet sig selv.
En fugl Fønix, der rejser sig fra asken – præcis som han selv har rejst sig fra sin nedtur.
I sommeren 2022 vandt han endnu en UFC-kamp mod brasilianeren Claudio Silva. En kamp, hvor han igen havde risiko for at ryge helt ud af UFC, men altså klarede skærene.
- Det føltes fantastisk og helt vildt fedt, fortæller han.
Nu er drømmen at blive blandt de ti bedste i hans vægtklasse, Welterweight.
Men Nicolas Dalby var ikke færdig med at prøve sig selv af og se, hvor langt de nye vinger kunne bære ham.
En leder
Derfor takkede han ja til at være med i ’Korpset’.
Med sin gode fysik fra kampsport klarer Nicolas Dalby de første dages øvelser uden de store problemer.
Men det er faktisk ikke det, hans holdkammerater bemærker ham for.
For allerede fra første dag lægger holdkammeraterne mærke til, at han viser overskud og omsorg for sit team. Så meget, at de roser ham for det flere gange undervejs.
Selv slår Nicolas Dalby det ned med et ”tjøe”.
- Jeg er nok ikke så god til at modtage komplimenter, siger han grinende, da jeg spørger ham til det.
På tredjedagen får han sit måske største kompliment i løbet af ’Korpset’, da holdet vælger ham som leder.
Det kom bag på Nicolas Dalby. Og han er endt med at opdage nogle nye sider af sig selv i programmet.
- Jeg har fået noget selvtillid, som jeg manglet, fortæller han.
Den selvtillid kan han nu bruge. Både når livet går skævt, men også inde i ringen.
Du kan se 'Korpset' hver mandag klokken 20 på TV 2 eller se snigpremiere allerede nu på TV 2 PLAY.